Det var tre-fire grader varmere og bræerne på Svalbard var betydeligt mindre i tidlig stenalder end de er i dag. Det viser analyser af mikrofossiler fundet i bundprøver ud for Svalbards kyst. Der er tale om resterne af foraminiferer - en gruppe af encellede amøber.

»Når foraminiferer udskiller kalk for at danne skal, så trækker de calcium og ilt ud fra vandmasserne. Det er temperaturbestemt, og ved at kigge på forholdet mellem ilt-isotoperne 18O og 16O kan man vurdere saltholdigheden og havtemperaturen,« forklarer Katrine Husum fra Universitet i Tromsø.

Den danske marinegeolog analyserer for øjeblikket havbundsprøver, som hun sammen med sine kolleger foretog sidste efterår om bord på forskningsskibet F/F Jan Mayen ud for Nordøstgrønland. Nærmere undersøgelser skal vise, hvad havbunden kan fortælle om, hvordan og hvor hurtigt fortidens klima ændrede sig - og hvordan det kan ændre sig igen.

Prøverne er taget med en såkaldt multicore - seks plexiglasrør, der langsomt skubbes ned i havbunden. Aflejringerne dateres ved hjælp af bly- og kulstof-isotoper. De yngste lag, dvs. de sidste 150 år, dateres ved hjælp af blyisotopen 210Pb, mens man bruger kulstof 14-datering 40.000 år tilbage i tiden.

Ilt-isotopanalyser af bundprøver fra Svalbard bekræfter, at der er sket en opvarmning de sidste 100 år, men at det var tre-fire °C varmere end i dag i tidlig stenalder, fra 11.000 til 8.000 år før vor tidsregning. Fundene tyder på en brat overgang fra istidsklima til et klima lidt varmere end vores på mindre end hundrede år. Og det passer godt sammen med sidste uges nyhed fra NordGrip-boringen i Grønland om, at klimaet ændrede sig på ganske få år.

Artsfordelingen i bundprøverne giver samme billede af temperaturforholdene. I perioden 11.000 og 7.000 år før vor tid var bunddyret Elphidium excavatum stort set fraværende i miljøet omkring Svalbard. Elphidium excavatum trives, hvor der er meget havis og lav saltholdighed, dvs. i arktiske farvande og nær bræer. Det tyder også på et varmt klima og på, at bræerne på Svalbard var betydeligt mindre end de er i dag.

Fraværet af andre foraminiferer indikerer tværtimod koldere klima. Hvis der har været permanent havis, vil man ikke finde planktiske foraminiferer i lagene fra denne periode. Omvendt vil man finde andre små organismer, blandt andet visse typer kiselalger, der netop kun lever i og under havis.

»Nogle af dem har en karakteristisk sammensætning af fedtsyrer, og de alger, der engang i fortiden dalede ned på havbunden, har efterladt sig en kemisk skygge i mudderet. Det siger naturligvis en hel del om temperaturforholdene i havoverfladen på det tidspunkt,« siger Katrine Husum.

Der bliver forsket i foraminiferer og temperatur over hele kloden.

»Kvalitativt har vi ret godt styr på det, men vi skal have en masse regionale tidsserier. Især mangler vi måleserier for det artiske område,« siger Katrine Husum, der håber at fokus ikke vil forsvinde fra Arktis, når de internationale polarår rinder ud.