Det israelske chipudviklingsfirma Amimon har udviklet et chipsæt til trådløse netværk, wi-fi, som banker hastigheden op på tre gigabit per sekund, ti gange hurtigere end selv den kommende standard, 801.11n.

Med Amimons teknologi er der tilstrækkelig båndbredde til at sende et perfekt videosignal i højeste opløsning, Full HD, til en skærm. Dermed kan den erstatte kabler til selv de mest moderne fjernsyn.

Chipproducenten Motorola har købt sig ind i firmaet, og skærmproducenten Sharp er allerede på vej med en superflad tv-serie med en Amimon-boks på bagsiden. Den hedder X-Series og kommer i 37, 42 og 46 tommer udgaver, i første omgang på det japanske marked.

Radiorækkevidden er kun 10 meter, men ifølge Amimon selv går signalet uden problemer gennem flere vægge.

Fjernsyn uden kabler
Teknologien har fået navnet WHDI (Wireless High Definition Interface), som om det var en åben IEEE-standard, men i realiteten er det en proprietær standard udviklet af dette ene firma med henblik på at fjerne de grimme kabler i moderne, minimalistisk møblerede hjem.

Flere teknologier vil konkurrere om dette gryende forbrugermarked, såsom UWB (Ultra Wide Band) og WUSB (Wireless USB). Forskellen er, at Amimons chipset er helt fokuseret på videotransmission, hvor de andre teknologier har opmærksomheden vendt mod en effektiv datatransmission generelt, skriver Amimon på sin hjemmeside.

Wifi-fabrikanter, der køber baseband-chipsettet fra Amimon, skal kombinere det med en radiochip til IEEE 802.11 version a og n, så de endelige produkter vil fremstå som almindelige trådløse hjemmenetværk til 5 GHz-båndet, blot med den krølle, at de er særlig effektive til videotransmission. Den virkning opnår Amimon ved at prioritere hver enkelt bit, der sendes igennem radioleddet.

Vigtige bits kommer først i køen
En særlig problemstilling ved ukomprimeret videotransmission er, at nogle bits er vigtigere end andre. De vigtige kaldes MSB (Most Significant Bits), og de mindre betydningsfulde hedder LSB (Least Significant Bits). Der må ikke være fejl i MSB'er, for så bliver fejlen synlig i billedet. Derimod er det ikke sikkert, at LSB-fejl opdages af tv-seeren.

Amimons løsning er at sende MSB'er på en robust og ressourcekrævende måde i den trådløse kanal og i stedet nedprioritere LSB'erne. Robustheden opnås gennem styrkeregulering, frekvensanvendelse og signalkodning.

Resultatet er, at de uundgåelige transmissionsfejl i et svagt radioled med mange fysiske forhindringer bliver samlet på de bits, der betyder mindst for oplevelsen af tv-billedet. Det giver en bedre oplevelse, selv om den totale databåndbredde ikke nødvendigvis overgår de konkurrerende teknologiers.

Kryptering sinker signalet
Samtidig lægges der vægt på, at billedsignalerne sendes ukomprimeret. Det er der flere grunde til.

For eksempel er latenstiden under et millisekund. Denne forsinkelse bliver uundgåeligt større, hvis signalet skal først komprimeres med en processor, transmitteres og derpå pakkes ud med en anden processor.

Men et andet og måske vigtigere argument for at sende ukomprimeret er, at kompressionsalgoritmer er et broget marked, der udvikler sig hele tiden. Derfor er der ingen garanti for, at tv og mediestreamere kan håndtere alle nye kodninger - det bliver et problem for fabrikanterne at følge med.

Desuden mener Amimon, at komprimerede formater er sværere at beskytte mod krænkelser af ophavsretten.