Karkatere mig her og der...

Når man tænker på at nyeste undersøgelser viser at kvote 2 elever klarer sig langt bedre end kvote 1 elever, er det mærkeligt at erhvervslivet vægter karaktere så højt, fordi det siger jo ikke noget som helst om ens reelle evner i den virkelige verden.

Metode?

Interessant eksempel på manglende metode?

Det kunne vel også skyldes at der er en sammenhæng mellem intelligens og karakter hvorved sammenhængen bliver at det er de kloge der tjener mest?

Det lyder mere sandsynligt end at virksomhederne vælger efter karakter.

Hmm

Hvad så hvis man fik job inden eksamen? Det er der ganske mange der får i disse dage, er der kontrolleret for det?

RE: Rolf: Der tales vel om karakterer til eksamen på ingeniørstudierne, og ikke i gymnasiet.

Der er jo også tale om statistik, hvormed man ikke kan sige noget ud fra det enkelte tilfælde, blot konstatere en større sammenhæng.

Er det nu også rigtigt?

Jeg har hørt at det i nogen tilfælde kan være sværre at få job, hvis man har meget høje karakterer. Årsagen skulle være, at for meget fokus på studiet ikke kun medfører en høj karakter, men også reducere ens sociale kompetancer og dermed forringer jobmulighederne.

Re: Hmm

Det kunne vel også skyldes at der er en sammenhæng mellem intelligens og karakter hvorved sammenhængen bliver at det er de kloge der tjener mest?

Intelligens, er igen et begreb, som er meget luftigt.

Som eksempel, findes dem, hvor du ikke kan spore intelligens, uden de har papir og blyant tilstede, eller en lommeregner. De har - måske - et større hoved, men har tilgengæld skubbet visse dele af intelligensen ud til eksterne hjælpemidler.

På samme måde findes social intelligens, der ikke fungerer individuelt, men fungerer når personer kobles sammen. De har her, skubbet dele ud på andre personer, og fungerer godt i et fællesskab. De andre, fungerer som lommeregner for dem, og deres hjerne, er specialiseret til at fungere i et sådan team.

Intelligens, er derfor ikke nødvendigvis til at spore, i et "selvstændigt eksamensprojekt"...

Ser du på selve projekterne, er jeg sikker på, at du får et mere nuanceret billede af studerende. Dem, der bliver færdig til tiden, og får noget til at fungere, får ofte god karakter: Årsag, det er nemt at se, og teste. Det imponerer. Sprog, kan i nogle tilfælde - trods en ingeniør er dygtig - trække ned, eller dårlig dokumentation.

Men ser du efter "potentielt dygtige mennesker", skal du ikke nødvendigvis have fat i dem der har de bedste karakterer. Måske, er mere vigtigt at se om de studerende har fundet på fantastiske konstruktioner, som du mener er relevante, og måske kan bringes til at fungere. Om, at de har fået det til at fungere, er i den sammenhæng af mindre betydning. Idéen, er her det som lægges mærke til. De fleste, der kan få idéer, kan dog også få dem til at fungere, men måske er ikke nået at vise det hele, og det trækker så nedad. Måske er dele af opgaven, der ikke er nået, fordi at der er lagt mere vægt på andre kvaliteter, end at nå det.

Jeg ved, at jeg hellere vil antage en "dum" ingeniør, der har været i stand til, at sætte komponenterne sammen på en måde, så han har opnået nogle fine data - det kan være lavt strømforbrug, stor pålidelighed, og robusthed overfor timingskew, spændingsændringer mv. og måske stor hastighed. Pyt så med, at det ikke er bragt til at virke, eller at dele af projektet kan have manglet. Meddens en "average ingeniør", der har fået god karakter, fordi alt er nået - til bundspecifikationer - det er helt ubrugeligt. Så får jeg ikke én der har de fornødne kvalifikationer, til at opnå lavt strømforbrug, eller andre tekniske kvalifikationer, som jeg er ude efter. Jeg ser måske på, om de virkeligt har gjort noget, for at nå så lav forbrug som muligt, eller acceptabelt lavt forbrug, for de pågældende dele, og hvilke dele de har prioriteret. Jeg ser måske på, om de har gjort noget for at opnå støjadskillelse, igennem dels den elektriske konstruktion, og måske også i udlægning, fremfor at se på, om projektet bare er "nået". Det er ikke bare et spørgsmål om "færdigt arbejde", og "god karakter", hvis man skal vurdere en rapport. Og det er langtfra nuanceret nok, at give en karakter.

Gennem studietiden, fik jeg adgang til eksamensprojekter på DTU, og læste disse med stor interesse. Det var langfra sammenhæng, mellem karakter, og den interesse jeg havde for rapporten. Nogle rapporter, var tydeligt, at de måske havde fået noget til at fungere - men indholdet var ikke noget bemærkelsesværdigt. Måske var ikke bare en enkelt komponent deri, som jeg vil give mere end 7.

Andre rapporter, fik lav karakter - trods der var komponenter, jeg vil give mindst 9 og derover. De kunne klart noget. Måske havde de opnået mindst mulig strømforbrug, mindst mulig komponentantal, størst mulig overskuelighed, eller størst mulig hastighed. De havde "interesseret" sig for komponenterne, og lavet dem ordentlige, måske med stor robusthed, meget lavt strømforbrug eller ingen statisk strømforbrug osv. Alligevel, var projektet måske ikke færdiggjort.

Intelligens er ikke en simpel ting. Og "social intelligens", kan være vigtigt, i et team. Det er ikke nødvendigvis synligt, udfra karakterer på DTU. Det er oftest individuelle karakterer, med vægt på færdiggørelsen, og mindre på kvalitet (hvis bare den er "god nok").

Mit besyv ;)

Jeg er ikke overrasket over det resultat.
Ud fra et generaliseret synspunkt, så skyldes det egentligt, at hvis man vil gøre en indsats mens man studere, så er man også villig til at gøre en indsats når man har fået arbejde.
Har man enkelte dårlige/jævne karaktere gør det bestemt ikke noget, ej heller hvis man har enkelte karaktere der viser man faktisk har interesse i det man studere, men har man et ringe snit så viser det alligevel meget om ens evner/indsats.

Re: Mit besyv ;)

Tror bestemt, at ovenstående er erhvervslivets holdning.

Min personlige opfattelse er, at jeg nu gerne vil se selve rapporterne, før jeg gør en vurdering.

Det er ikke altid kun et spørgsmål om, at gøre en indsats, blive hurtigt færdigt, osv. som betyder noget. Det betyder meget for erhvervslivet, men er ikke altid gavnligt, for kvaliteten.

Evnen, til at være "villig" til at bruge 40 gange for længe på en opgave, kan være gavnligt, hvis opgaven faktisk skal løses ordentlig.

Erhvervslivet, har genneralt været mere tilfredse med AUC's vurderinger, end DTU's. Dette skyldes måske holdarbejdet, og de studerendes evne til at arbejde i hold. (Social intelligens).

Jeg har set omtrent 30 eksamensrapporter på DTU, og der har ikke været sammenhæng mellem karakterer, og min vurdering. Årsagen ligger i, at vurderingerne - efter min overbevisning - ikke har grundlag på kvalitet, men alene på færdiggørelsen. Opgaverne laves for at være "nok". Ikke for, at træne opnåelse af bedste specifikationer og bedste kvalitet. Men det afhænger nok meget af området. Ofte, har de studerende ikke analyseret strøm og effektforbrug, analyseret timing (og bevist maksimum skew), eller analyseret store O funktioner, eller andre "tekniske forhold". Ofte, nævnes robusthed, men ikke hvorfor, hvordan, og årsagen.

Re: Hmm

RE: Rolf: Der tales vel om karakterer til eksamen på ingeniørstudierne, og ikke i gymnasiet.

Det er jeg godt klar over, men det viser at karaktere betyder langt fra alt for personens reelle evner.

Derudover klarer mange intelligente sig dårligere karakter mæssigt, i uddannelses systemet.

Re: Re: Hmm

Netop det sidste Rolf Hansen skriver.

Derudover klarer mange intelligente sig dårligere karakter mæssigt, i uddannelses systemet.
Dette har flere gange været fremme... og mange gange ser man at intelligente folk (efter Mensa's definition) faktisk grundet deres evner skøjter lidt for let hen over forskellige emner, fordi de finder den letteste løsning - høj IQ kan mange gange sættes = doven... bemærk at det så afgjort ikke er alle med høj IQ der er dovne, men der er en tendens i den retning.
Høj IQ betyder derimod mange gange høj evne til innovation og analyse kraft..
Det sagt er de studerende der mange gange scorer høje karakterer, i reglen meget flittige, energiske, loyale og mange flere + ord. Og se det er jo en anledning til at ansætte folk i gode stillinger, ord som pligtopfyldende og flittig har jo aldrig været fyord vel.

Re: Re: Re: Hmm

Det sagt er de studerende der mange gange scorer høje karakterer, i reglen meget flittige, energiske, loyale og mange flere + ord. Og se det er jo en anledning til at ansætte folk i gode stillinger, ord som pligtopfyldende og flittig har jo aldrig været fyord vel.

Den med loyale, forstår jeg ikke - hvorfor, skulle en med 13 være loyal, og ikke kræve større løn, samt flytte til en anden virksomhed, hvis de vil betale mere?

En, der har 0 i snit, flytter nok ikke nemt. Der er intet sted at flytte hen.

I folkeskolen, var de energiske elever, dem der ikke kunne holde sig i ro... Så det er måske ikke rette ord.

Kan manglende udfordringer, være årsag til mangel på flittighed? Det husker jeg som problem i gymnasiet.

Re: Re: Re: Re: Hmm

Kan manglende udfordringer, være årsag til mangel på flittighed? Det husker jeg som problem i gymnasiet.

Tror det generelt er udannelses metoderne som er forældet, der bliver givet for lidt plads til at bruge sin kreativitet og de ting man lærer i praksis igennem udannelses forløbene, specielt tidligt i udannelses systemet, hvilket må betyde at dem som måske er mest opfindsomme og kreative er ja dem som ikke kan sidde stille og derfor kommer til at få dårlige karaktere.
Det afspejler også meget godt det med at kvote 2 elever klarer sig bedre længere fremme i udannelses systemet, fordi der bliver givet mere plads til at bruge det man har lært i praksis med et mål man interesere sig i og kan se en mening med, jo længere man kommer frem i udannelses systemet.

Jeg vil tro man vil se en forbedring i karakterne hos de ingeniør studerene i ålborg(mener jeg det var) som nu får muligheden for at komme ud i en virksomhed i praktik/lære.

Re: Re: Re: Re: Hmm

Den med loyale, forstår jeg ikke - hvorfor, skulle en med 13 være loyal, og ikke kræve større løn, samt flytte til en anden virksomhed, hvis de vil betale mere?

En, der har 0 i snit, flytter nok ikke nemt. Der er intet sted at flytte hen.

I folkeskolen, var de energiske elever, dem der ikke kunne holde sig i ro... Så det er måske ikke rette ord.

Ok Jens - lidt hårdt sagt har du tydeligvis ikke læst hvad jeg har skrevet, men læst lidt mellem linierne.
Jeg skriver at DE DER FÅR høje karakterer er en mennesketype der ikke NØDVENDIGVIS har en meget høj IQ - men som EKSEMPELVIS kan være benådet med nogle de andre karakteregenskaber jeg nævner.. herunder energiske - det at være energisk er i den danske ordbog beskrevet ved følgende:
Betydning og brug

som er karakteriseret ved stor iver og aktivitet
Synonymer

aktiv
arbejdsom
driftig
dynamisk
energifyldt
flittig
foretagsom
handlekraftig
ihærdig
udholdende

Du må meget undskylde men jeg ser ikke noget negativt ladet i ovenstående, ej heller noget om problematiske folkeskoleelever - gør du

Endvidere vil jeg da pointere at med 0 i snit skal man da vist gå om eller vælge en anden udd. tror ikke man kommer ud af skolen med det snit ;o)

Dog ved både du og jeg at det i de seneste år ikke har været noget problem at få et vellønnet arbejde, næsten hvorsomhelst, med en middelmådig karakter.

Du må bære over med min ligefremhed, men jeg kunne bare ikke dy mig for at svare dit indlæg, da jeg er bange for at du har misforstået meningen i mit... :o)

det at lave en ingeniør :-)

Som flere skriver opnås der mange sociale og faglige kompetencer ved gruppearbejde som man feks har det på AAU.
Derimod ser jeg ikke at en "erhverspraktik" nødvendigvis øger kvaliteten af uddannelsen. De sidste 3-4 semestre er en meget stor af vores projekter faktisk ude i industrien.
Og der er der plads til megen kreativitet og nytænkning. Faktisk er det derfor at så mange firmaer kommer med projektideer, idet de gerne vil have nogen til at prøve at tænke "vildt" ;-)

Om loyalitet osv har noget med karakter at gøre. Jo da hvis man samtidig krydser det med om folk har røde strømper på :-)

Det væsentligste er at det er hele mennesker ;-)

Re: det at lave en ingeniør :-)

Derimod ser jeg ikke at en "erhverspraktik" nødvendigvis øger kvaliteten af uddannelsen. De sidste 3-4 semestre er en meget stor af vores projekter faktisk ude i industrien.

På DTU, var i sin tid ikke erhvervspraktik, og uddannelsen kunne forekomme en smule teoretisk. Mange havde ikke større erfarring i projektarbejde, og havde ikke gennemført kurser, der rummede projektarbejde, på trods af, at det er god mulighed for at få dette, både som projektarbejde til kurser, og som individuelle kurser.

Det væsentligste er at det er hele mennesker ;-)

Trods karakteren er lav, kan mennesket godt være helt.

Menneskelig forståelse, er ikke nødvendigvis det, som ingeniøruddannelsen giver mest af, og ikke det, at karaktererne direkte indikerer.

Psykologer, har sjovt nok ofte selv haft psygiske problemer - og det er måske årsagen til deres uddannelse. Problemer, af psygisk karakter, kan måske give en bedre menneskelig forståelse, og forståelse for de ting der sker i hjernen, når det ikke er som det normalt er. Det ses ikke på karakteren.