/transport

DTU rykkede forgæves Vejdirektoratet for kontroversiel rapport

Rettet: En forsker fra DTU valgte efter samråd med sin chef at præsenterer resultater fra en endnu ikke offentliggjort rapport, der konkluderede, at der er sket flere personskader på motorveje, hvor hastighedsgrænsen er sat op til 130 km/t. To gange havde forskeren rykket vejdirektoratet for, hvornår rapporten blev udgivet, da resultaterne havde været klar i et halvt år.

Af Thomas Djursing, mandag 23. jun 2008 kl. 10:27

Efter seniorforsker Tove Hels ved DTU-transport to gange havde spurgt Vejdirektoratet om, hvornår de offentliggjorde den rapport, som hun selv havde været med til at udarbejde, valgte hun at præsenterer resultaterne på en konference i Finland.

Rapporten indeholdt vigtige konklusioner, der kunne være et relevant input i debatten om at sætte farten op på landevejene, som regeringen havde talt varmt for. Rapporten konkluderede nemlig, at der har været flere personskader på de motorveje, hvor hastighedsgrænsen er sat op til 130 km/t.

Under en konference i Helsingfors, afholdt af Nordisk Vejteknisk Forum, valgte Tove Hels at offentliggøre rapportens konklusioner.

Før konferencen havde hun for tredje gang henvendt sig til Transportministeriet om offentliggørelse af resultaterne med beskeden:

»Hvis jeg ikke hører noget, så offentliggør jeg dem«.

»Jeg synes ikke, at vi kunne vente længere, når nu foredraget på den internationale konference Via Nordica havde været annonceret i flere måneder. Resultaterne havde været klar længe, og derfor tog jeg beslutningen efter samråd med min chef, i lyset af, at rapporten nu var på trapperne,« siger Tove Hels.

Rapporten var udarbejdet af Vejdirektoratet, og derfor var det direktoratets beslutning, i samarbejde med Transportministeriet, at vælge et tidspunkt for offentliggørelse. Tove Hels deltog kun i arbejdet med rapporten som ekspert fra DTU-Transport, men havde forberedt en artikel til Dansk Vejtidsskrift med resultaterne i marts måned. Den artikel måtte droppes, da Vejdirektoratet endnu ikke havde offentliggjort rapporten.

Hendes fremlæggelse af resultaterne under en planlagt OECD-konference i det såkaldte internationale uheldsstatistikforum i maj måtte også droppes, fordi Vejdirektoratet ikke havde offentliggjort rapporten.

Minister: Vi har ikke hemmeligholdt nogen rapport
Flere trafikforskere betegner det over for Morgenavisen Jyllands-Posten som stærkt kritisabelt, at regeringen tilbageholder rapporten. Socialdemokratierne, Dansk Folkeparti og SF kræver også, at transportminister Carina Christensen (K) forklarer, hvorfor rapporten har ligget og samlet støv.

Men ifølge ministeren har rapporten ikke samlet støv.

»Vi har ikke hemmeligholdt nogen rapport. Arbejdet med sådan en vigtig rapport tager naturligvis tid, og tallene skal være korrekte. Vejdirektoratet lægger lige nu sidste hånd på rapporten og har oplyst, at den bliver færdig i næste uge,« siger Carina Christensen i en pressemeddelelse.

Rettelse:Tidligere fremgik det af artiklen, at konklusionerne fra trafikrapporten viste, at der ville ske flere dødsfald, hvis farten bliver sat op på landevejene. Men rapporten viser, at der har været flere personskader på de motorveje, hvor hastighedsgrænsen er sat op til 130 km/t.



23. jun 2008 kl 17:37

Svend Carstensen

Årsager?

Iflg. dagspressen er antallet af dræbte steget fra 13 i et år med max. 110 km/h til 18 i et år med max. 130 km/h.
Med et så beskedent antal ulykker er det vel ikke urimeligt at bede om også at få oplyst, om det faktisk er hastigheden, der var den (dominerende) årsag til de flere ulykker?


23. jun 2008 kl 22:08

Kristian Jensen

Indledende statistik

Det er vel en Poisson fordeling? Hvis der i gennemsnit er 13 succeser per år, er sandsynligheden for 17 eller færre succeser 89 % (min bog). Sandsynligheden for 18 eller flere sucesser er således 11 %.

Det forudsætter selvfølgelig, at de to år er sammenlignelige (dvs. sammen antal kørte kilometer, timer eller hvad man nu mener bør være konstant). Man tager heller ikke hensyn til nuancerne i de forskellige ulykker.

Jeg synes alligevel, at en sådan banal statistisk analyse bør indgå i artikler af typen "flere succeser i år end sidste år", da det giver et tal for, hvor sandsynligt det er, at det bare er en naturlig variation, der observeres.

Sidste år var der en lignende nyhed om knallert/motorcykler (jeg husker ikke detaljerne) og der viste analysen, at der sagtens kunne være tale om en naturlig observation (nok 30 % chance for det givne antal eller flere ulykker).
Uden resultatJeg skrev jeg rundt til de netaviser, der bragte nyheden. Det var dengang jeg forestillede mig, at en signifikant andel af Danmarks journalister ønsker mere end blot at underholde.
Hvorfor valgte de ikke bare at blive klovne og tryllekunstnere?


24. jun 2008 kl 09:49

Ole Stein

Høns og bananer

Der nogle forskere, embedsmænd og politikere der burde fyres på gråt papir, når de kan udtale sig så tåbeligt som de gør.

I de sidste mange år har man sagt at det er blevet farligere at køre bil. Ja, det er også blevet farligere at være dansker i dag end for 1 million år siden - der døde der nemlig kun få hundrede mennesker om året i Danmark, mens der i dag dør tusindevis. Hvorfor? Fordi man sku' da skal holde det op mod antallet af personer i landet ligesom man skal holde trafikulykker op mod antal kørte kom som K.J. korrekt også skriver.

Jeg har netop lavet en opdatering på en rapport jeg lavede i 2004. Rporten dengang viste at det var blevet ca dobbelt så sikkert at køre på landevejene siden 1992 til 2002 selvom hastigheden steg med 1km/t. På motorvejene var der ikke nogen synlig ændring, men hastigheden var steget med 14km/t - ergo er det altså mere sikkert med højere hastighed!

2006 blev det mest sikre år for bilister på motorvejene, trods stigende hastighed. For 2007 er tallene ikke opgjort, men vi har købt flere biler og kører sikkert også længere, så selvom der dør 5 mere kan man intet konkludere uden at se hvor mange km der blev kørt. Men ikke nok med det, man skal selvfølgelig også kigge på snevejr, regnvejr, langsomgående køretøjer som lastbiler og campingvogne - var der flere af dem der forårsagede farlige overhalinger? Osv. osv.

Så det er noget ævl når rådet for større færdselssikkerhed konsekvens siger at fart dræber - deres egne tal modbeviser dette!

Rent statistisk, så er der 12,5 gange større sandsynlighed for at vinde 1. præmien i lotto end der er for at komme i en ulykke hvis man kører en km. Eller omregnet så vil man i løbet af 5000år komme i en ulykke hvis man kører 20.000km om året.


24. jun 2008 kl 11:44

avatar

Henrik Sørensen

Re: Årsager?

Hvis man så trækker de 4 personer fra som blev dræbt i maj 2007 af en beruset spøgelsesbillist, så er forskellen lige pludseligt meget lille. Det var vist bedre at de brugte deres tid på spritbilister, højresvingende lastbiler, samt folk der er distraherede af mobil, skrigende unger mm.


24. jun 2008 kl 11:58

avatar

Henrik Sørensen

Re: Re: Årsager?

Ved nærmere eftertanke, så er højresvingende lastbiler ikke det store problem på motorvejene. Der er det nærmere når de trækker til venstre for at overhale campingvogne/trailere og søndagsbilister.


24. jun 2008 kl 21:13

avatar

Klaus Flemløse

Stærk signifikans

Hvis man tager hensyn til, at de to perioder man sammenligner har forskellig længde(41 måneder og 16 måned, er der en signifikant( 0.2 promille dsv 2 ud af 10000 tilfælde) forskel på antal dræbte før og efter hastighedsændringen.

Forfatterne burde regegøre for hvorledes de har analyseret tallene og ikke undertegnede..


24. jun 2008 kl 22:01

avatar

Thomas Djursing

Om sammenligning meller tidsperioderne

Jeg forstår det du (Klaus Flemløse) skriver som, at de to tidsperioder, som bliver sammenlignet i de foreløbige resultater fra Vejdirektoratets rapport, er forskellige. Og det mener du forfatterne (journalisten?) burde redegøre for. Til det vil jeg gerne sige, at jeg ikke fandt det nødvendigt i ovenstående historie, da den handlede mere om sagsforløbet end selve konklusionerne. I den efterfølgende historie som findes i dette link - http://ing.dk/artikel/89302 er det dog relevant at nævne, at de to tidsperioder er forskellige. Der står også tydeligt nævnt i artiklen, men grunden til at jeg reagerer her i debatten er nærmere, at du i mine øjne tager fejl af de to tidsperioder. Du skriver, at den ene periode er på 41 måneder, mens den anden er på 16 måneder. Den første måleperiode strækker sig fra 1. januar 2002 til 30. april 2004 -det vil sige 28 måneder, mens den anden periode strækker sig fra 1. maj 2004 til 30. august 2005 - det vil sige 16 måneder.
Normalt ville jeg også passe på med at sammenligne to tidsperioder med forskellig længde, men i dette tilfælde er det afgørende, at der i perioden på 12 måneder, hvor hastighedsgrænsen blev sat op til 130 km/t blev dræbt flere, nemlig 18, end i den den længere periode på 28 måneder, hvor hastighedsgrænsen var på 110 km/t. I den periode blev der kun dræbt 13. Det understreger jo blot argumentet om, at lovændringen førte til flere ulykker. At der så kan være et hav af andre forklaringer på statistiske udsving kan diskuteres, og det vil lade eksperterne om at kommenterer - eller se nærmere på det når Vejdirektoratet slipper hele rapporten fri.
Mvh og fortsat god aften - Thomas Djursing, journalist på Ingeniøren.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.