IC4-togenes udstødning ruster stadig på rekordtid
Efter fire måneder er det stadig ikke lykkedes DSB og Ansaldobreda at løse problemet med, at IC4-togene udstødningssystem højst holder 60.000 kilometer. Intet problem for godkendelsen af togene, siger DSB.
Læs også
Læs mere om
Efter at have forsøgt sig med forskellige hurtige ad hoc-løsninger må togproducenten Ansaldobreda og DSB konstatere, at den rigtige løsning ikke er fundet på de problemer, der i starten af året opstod med IC4-togenes udstødningssystemer.
De fire togsæt, som ellers var godkendt til prøvekørsel i Østjylland, har stået stille i flere måneder, fordi de ventede på et nyt udstødningssystem. For nylig fik DSB dog tilladelse til at genoptage overvåget prøvedrift med passagerer, mens Ansaldobreda arbejder på at finde en permanent løsning.
I februar besluttede DSB øjeblikkeligt at indstille prøvedriften af de IC4-togsæt, som var i prøvedrift i Jylland, efter klager fra togpersonalet. Både tog- og lokomotivførere følte sig generet af ubehagelige dunster. Teknologisk Instituts analyser afslørede efterfølgende røggasværdier tæt på det tilladelige.
Årsagen viste sig at være et piv-utæt udstødningssystem, der i første omgang blev forsøgt lappet med et materiale, der lugtede så grimt, at medarbejderne frygtede for deres helbred.
Endnu inden IC4-toget havde kørt 60.000 km, var togets oprindelige udstødningssystem blevet slidt og utæt i sammenføjningerne af nogle af de rør, som udstødningssystemet bestod af, og røggas trængte ind i kabinen.
»Vi venter, at udstødningen bliver opgraderet af hensyn til et mere optimalt vedligehold af systemet, senest i forbindelse med vores overtagelse til maj næste år,« siger Frank Olesen, der er direktør for DSBs fjern- og regionaltog.
Han understreger, at problemerne med IC4- og IC2-togenes udstødning er et levetids- og ikke et sikkerhedsspørgsmål. Derfor bliver togene godkendt med det nuværende udstødningssystem, og et nyt får ikke indflydelse på godkendelsen, siger Frank Olesen.
Hvorfor er det så svært at finde en løsning?
»I et tidsmæssigt presset projekt er det altid vanskeligt at skulle foretage ændringer, også selv om der er tale om relativt simple problemer,« forklarer Frank Olesen.






