/transport

Motor på Dash-8-fly kom ud af kontrol

Australske passagerer kom ud på en omvej, da den ene motor i et Dash-8-fly måtte slukkes under flyveturen. Flyet kunne heller ikke selv køre hen til lufthavnsterminalen.

Af Kent Krøyer, fredag 20. jun 2008 kl. 14:26

Et Dash-8-fly, flight QF2495 tilhørende det australske flyselskab Qantas, måtte fredag foretage en sikkerhedslanding, fordi den højre motors propel kom ud af kontrol og overspeedede.

Hændelsen skete kun 10 minutter efter starten på en flyvetur fra Horn Island til Cairns.

Piloterne standsede højre motor og fik tilladelse til at lande på Weipa på Cape York. Under landingen gik det ene landingshjul i stykker, så flyet måtte efterlades på landingsbanen, skriver The Aviation Herald.

De 56 passagerer slap alle ud af flyet uden problemer.

Det canadiske Dash-8-fly er ikke længere indsat på danske indenrigsruter, efter at passagererne har vendt tommelfingeren nedad.

SAS har købt 14 nye Dash-8-fly, som blandt andet skal betales med den erstatning, som flyproducenten Bombardier skal punge ud med i forbindelse med de alvorlige landingsuheld med flytypen i Danmark.

Disse nye fly, som ifølge SAS får forbedrede landingsstel, bliver indsat hos datterselskaberne Airbaltic og Wideroe.



20. jun 2008 kl 16:05

avatar

Jan E. Sørensen

Har SAS købt nye CRASH-8 fly?

SAS har købt 14 nye Dash-8-fly

Skal jeg forstå det sådan, at SAS for nylig har købt endnu flere af de flyvende vrag???

MVH
Jan


20. jun 2008 kl 18:29

Peter Andersen

Re: Har SAS købt nye CRASH-8 fly?

Ja,som jeg siger,den sidste idiot er ikke født endnu,DSB ville med garanti igen bestille ved ansaldobreda,nu har de jo lært at bygge tog,LOL


21. jun 2008 kl 10:46

Bjarke Mønnike

De rigtigt store idioter

Er dem som beskriver emner de dybest set ikke ved hvad er.

Grunden til at SAS køber nye Bomberdier fly, er helt enkelt, at det er et fremragende fly, der i SAS regi til dato, sandsynligvis ikke har fået den omsorg et sådant fly bør have.

Men SAS har brug for at have en undskyldnig derfor, overfor sine kunder og sælger(bytter) derfor sine gamle fly for nye.....man så kan håbe på at de vedligeholder dem bedre!!!

At sammenligne Verdens trediestørste flyfabikant Bombardier med Ansaldo Breda og DSB vil kun tekniske tåber kunne finde på.

Der har som bekendt ikke været problemer for Flyvevåbnets Challenger fly, der også er et Bombadierfly!


21. jun 2008 kl 11:07

Jens Madsen

Re: De rigtigt store idioter

Ja,som jeg siger,den sidste idiot er ikke født endnu,DSB ville med garanti igen bestille ved ansaldobreda,nu har de jo lært at bygge tog,LOL

Syntes du, at DSB burde have valgt Bombardier?


21. jun 2008 kl 12:35

Bjarke Mønnike

Bestemt Jens Madsen!

Det ville jeg, for så havde vi haft kørende tog idag.

Jævnfør dette link til Bombardier´s transport hjemmeside

http://www.bombardier.com/inde....jsp


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.