Danmarks mål om at skære forbruget af pesticider ned er forældet, for ingen ved, om hvilke konsekvenser det får for natur, grundvand og fødevarer, hvis landmændene lader sprøjtevognen blive i laden.

Den danske politik handler om den såkaldte behandlingshyppighed, der skal ned på 1,7. Siden målet blev sat, er behandlingshyppigheden ikke faldet, men derimod steget. Den var 2,28 i 2006, blandt andet fordi de stigende kornpriser har gjort det rentabelt at sprøjte mere.

»Problemet er, at behandlingshyppigheden ikke nødvendigvis udtrykker miljøeffekterne, for selvom mængden af pesticider skæres ned, behøver det eksempelvis ikke betyde, at flere dyr vil overleve,« siger Jens Erik Ørum, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

Lise Nistrup Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, påpeger, at intet andet europæisk land bruger samme form for mål som Danmark.

Lande som Holland og Tyskland har opsat konkrete miljømål, som at risikoen for at forurene åerne skal reduceres med 95 procent i forhold til i 1990’erne. Det beregnes ud fra de solgte pesticiders giftighed, og landmændene kan vælge middel ud fra miljøkonsekvenser.

»Det er lidt beskæmmende, at vi ikke er gået samme vej for længst. Det ville have givet mere mening end at jagte et tal som 1,7. Der er mange knapper at skrue på, og det handler om at finde dem, der giver mest miljø for pengene,« siger hun.

Lise Nistrup Jørgensen har svært ved at forsvare det danske mål.

»Vi kan ikke svare på, hvilken betydning det har for naturen, hvis behandlingshyppigheden er 2 i stedet for 1,7. Danmark har bare sat et mål om, at forbruget skal ned, men kender reelt ikke miljøeffekterne.«

Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser Christian Kjær påpeger, at stigningen i behandlingshyppigheden alt andet lige indikerer en større påvirkning af miljøet, men mener ikke, at opgørelsen er tilstrækkelig.

»Enhver sprøjtning med giftstof vil påvirke omgivelserne, men behandlingshyppigheden har sine mangler,« siger han og henviser til, at den kun siger noget om det gennemsnitlige forbrug - mindre skadelige midler tæller lige så meget, som dem, der rammer mange organismegrupper.

Dansk Landbrug er enigt i, at der i stedet burde fokuseres på konkrete miljøindikatorer.

»1,7 er et rent politisk mål, og er nemt at forstå, men vi har længe presset på for at få miljøet med,« siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Landbrug Anne Marie Zinck.

Efter mange års efterspørgsel og kritik har myndighederne nu sat gang i udarbejdelsen af en miljøindikator. Den indledende udredning skal være færdig til september, hvor politikerne vil overveje pesticidplanens mål og virkemidler to år før tid.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) skriver til Ingeniøren, at den nuværende pesticidplan står ved magt, og at det er regeringens holdning, at pesticidforbruget skal reduceres. Hvordan målet skal nås, vil han se nærmere på til efteråret.