Bør vi spise træ for at få flere kostfibre?


Læs mere om

tirsdag 24. jun 2008 kl. 08:35

Stine Sidenius vil gerne vide, om ikke det ville være sundt at spise træer, eftersom det burde give en masse kostfibre:

"Når nu kostfibre er så sunde, og de i mange tilfælde består af cellulose, hvilket træer og andre planter jo også er opbygget af, burde det så ikke være sundt at spise træ?"


Sisse Fagt, Kostvaneforsker på DTUs Fødevareinstitut, svarer:

"Kostfibre eller polysaccharider består af ufordøjelige stoffer som pektin, xalin og cellulose, som spørgeren nævner.

Kostfibre er mættende, fordi de består af ufordøjelige kulhydrater, og der på den måde levnes mindre plads til fedtrige madvarer. Men kostfibre kan også aktivt forebygge og afhjælpe forstoppelse, fordi de omsættes til organiske syrer i tyktarmen, som denne optager. Herudover peger forsøg på, at kostfibre kan være med til at mindske risikoen for galdesten og for udposninger i tyktarmens væg (divertikler).

Kostfibrene kan opdeles i de vanduopløselige og de vandopløselige:

De vanduopløselige kostfibre (cellulose, hemicellulose, lignin) stimulerer fordøjelsen og forebygger på den måde forstoppelse og diarré. Fuldkornsprodukter er den bedste kilde til vanduopløselige kostfibre.

De vandopløselige kostfibre (pektin og nogle hemicelluloser) er særlig vigtige for fordøjelsen: En del vandopløselige fibre danner geler i tarmen og medvirker til at fordele næringsstofferne i tarmkanalen. De sænker også hastigheden for optagelsen af visse næringsstoffer, hvilket kan være en fordel for f.eks. diabetikere, da en langsom optagelse af glukose får blodsukkeret til at stige på en besparende måde.

Gode kilder til vandopløselige kostfibre er havregryn, byg, rugbrød, tørrede bælgfrugter, grøntsager og frugt.

Hvis man spiste cellulose, ville man således primært få de uopløselige fibre, som stimulerer fordøjelsen (sætter gang i tarmbevægelserne - forhindrer forstoppelse), og man ville ikke få de opløselige, som påvirker blodsukker mv.

Desuden tror jeg, at meget træ indeholder bitterstoffer eller andre grimt smagende stoffer, som gør, at det ikke er så attraktivt at gnaske på træ. På det seneste er man desuden begyndt at fokusere på at der er andre stoffer end kostfiber i kornprodukterne, som er gavnligt for helbredet og derfor går man mere over til at snakke om fuldkorn, når man ser på, hvad der kommer af godt fra kornet."

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.



01. nov 2008 kl 11:18

Benny Olsen

Cikorie eller savsmuld, det må være vejen frem...

Er det ikke rigtigt, at hvis vi tilsætter noget fiberholdigt savsmuld til vores brød, så vil det fortrænge en tilsvarende del af de andre ingredienser i brødet.

Vi får højt fiberindhold, og lavt fedtindhold, og indholdsdeklarationen vil vise at dette brød er ekstra sundt.

Det må da være vejen frem, eller?


08. jun 2009 kl 18:19

Harald Toft

Re: Cikorie eller savsmuld, det må være vejen frem...

Ja, jeg tænker der er en grund til at mine bedsteforældre blev 102 og 99 år, for min bedstemors grydeskeer af træ var slidt halvt ned i den ene side. Hvor fibrene er blevet af kan man jo tænke sig til, de er havnet i brødet og frikadellerne. Der er sikkert osse kommet lidt brændt ler med fra skålen.


08. jun 2009 kl 23:08

Claus Madsen

Re: Re: Cikorie eller savsmuld, det må være vejen frem...

Man kan få et fiberrigt biprodukt fra sukker produktionen til at blande i brød eller frikadeller.
Fibrex hedder det. Ja, de skulle have pengene igen fra reklamebureauet. Det lyder jo som et isoleringsmateriale.


08. jun 2009 kl 23:46

Karsten Lund Henneberg

Re: Cikorie eller savsmuld, det må være vejen frem...

Er det ikke rigtigt, at hvis vi tilsætter noget fiberholdigt savsmuld til vores brød, så vil det fortrænge en tilsvarende del af de andre ingredienser i brødet.

Vi får højt fiberindhold, og lavt fedtindhold, og indholdsdeklarationen vil vise at dette brød er ekstra sundt.

Det må da være vejen frem, eller?

Tja - i gamle dage brugte bagerne bøgesmuld under franskbrødene, så de ikke hængte fast i bagepladen. Bøgesmuld er helt fint og smager rimeligt neutralt .....

Vi brugte bøgesmuld i kasperrøghatten, når vores far røgede ørreder .......


09. jun 2009 kl 10:05

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Cikorie eller savsmuld, det må være vejen frem...

Der er en del religion i fiber-teorien, derimod ikke mange sikre forsøg, der påviser nogen effekt på levetiden.

Ja, jeg tænker der er en grund til at mine bedsteforældre blev 102 og 99 år, for min bedstemors grydeskeer af træ var slidt halvt ned i den ene side. Hvor fibrene er blevet af kan man jo tænke sig til, de er havnet i brødet og frikadellerne. Der er sikkert osse kommet lidt brændt ler med fra skålen

Vi ved blot ikke, hvor gamle de ville være blevet, hvis de havde brugt metalskeer! Andre døde dengang tidligt af andre årsager.

Men pudsigt nok spiste man dengang en kost, som diætister i dag vil betegne som usund, dyrisk fedt i store mængder.
I "gamle" dage indtog man en del del skidt med føden, hygiejnen var langt mindre end i dag. Diætister korser sig uden tvivl.
Men det er netop opskriften på at styrke sit eget immunforsvar og at undgå allergi.

Mvh
Per A. Hansen


19. apr 2011 kl 15:34

avatar

Lars Lundin

Re: Cikorie eller savsmuld, det må være vejen frem...

Er det ikke rigtigt, at hvis vi tilsætter noget fiberholdigt savsmuld til vores brød, så vil det fortrænge en tilsvarende del af de andre ingredienser i brødet.

Vi får højt fiberindhold, og lavt fedtindhold, og indholdsdeklarationen vil vise at dette brød er ekstra sundt.

Det må da være vejen frem, eller?

I Martin Nielsens bog 'Rapport fra Stutthof' kan man (på s. 97) læse lidt om tyskernes erfaringer med cellulose i brødet.

Fangerne fik brød-rationer bestående af 50% cellulose og 50% blandingssæd og kartofler. Hvilket altså ikke i sig selv udelukkede overlevelse.

En gruppe på omkring 900 normalt nærede russiske krigsfanger fik som et forsøg brød lavet 100% af cellulose. De fik alt det de kunne spise og ikke andet. Fire uger efter var 80% af dem døde og inden der var gået 6 uger var de alle døde.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto