DSB har brugt 300 millioner kroner på at følge IC4-projektet i Italien og Jylland. Det oplyser administrerende direktør, Søren Eriksen, til Ingeniøren.

For at få styr på IC4-projektet har DSB også brugt penge på at hyre Norske Veritas, og senest har statens trafikselskab fået forsikringsselskabet Lloyd på lønningslisten til at sørge for, at IC4-togene bliver opbevaret korrekt på fabrikken i Norditalien.

De enorme udgifter til at gå tog-byggeriet efter har ikke forhindret, at IC4-togene forfalder på fabrikken i i Pistoia.

DSB’s administrerende direktør, Søren Eriksen, kan dog ikke rigtig kan få øje på, hvad DSB kunne have gjort anderledes for at undgå IC4-skandalen:

»Nej, det kan jeg ikke. Vores inspektion er jo fastlagt i kontrakten. Vi udfører hundredvis af kontraktfastlagte inspektioner. Det var grundige inspektioner, som hver gang gav anledning til, at noget skulle ændres, fordi det ikke levede op til kontraktens forudsætninger,« siger Søren Eriksen.

Han pointerer, at det store problem hele tiden har været, at fremdriften ikke har været tilstrækkelig.

Hvorfor var kontraktens milepæle ikke tilstrækkeligt til, at I kunne se - og reagere på - at tidsplanen ville skride?

»Det var de også. Vi blev hurtigt klar over, at Ansaldobreda ikke var nået så langt, som de skulle, og de fik jo heller ingen penge. Men i starten, i 2002 havde vi ikke indtryk af, at det var skredet mere end et par måneder. Udgangspunktet var stadig, at når produktionen først kom i gang for alvor, ville det gå hurtigt. Problemet er, at man aldrig nåede dertil,« siger Søren Eriksen.

»Uanset hvor meget DSB havde rendt rundt og inspiceret dernede, såvar fremdriften ikke blevet større. Vi har ikke – og vi skal ikke have – kompetence til at færdiggøre tog, som jo i dag i høj grad handler om computersystemer. Det gjorde DSB, da der blev købt tog hos Scandia i Randers, og det er der nogen, som stadig mener, at vi skal. Jeg mener, at tiden er løbet fra det,« siger Søren Eriksen.

Det blev allerede kritiseret dengang i 2000, at DSB gav Ansaldobreda en deadline på tre år, inden de første IC4-tog skulle leveres. Var den ikke for kort?

»Jo, og man var nok også bevidst om, at det var en presset tidsplan. Men leverandøren forpligtede sig jo til det - og til at betale bøder,« siger Søren Eriksen.

Han er sikker på, at Ansaldobreda også ville vinde toglicitationen, hvis den blev afholdt i dag.

»Ansaldobreda scorede højt på både pris og performance, og så gik DSB til leverandøren og skærpede kontraktens krav. Der er efter min bedste overbevisning tale om, at leverandøren har svigtet i grov grad. Så selv om vi havde inspiceret mere, havde det ikke ændret en tøddel på, at togene blev forsinket,« slår Søren Eriksen fast.