Danmarks nye fartkontrol er ineffektiv og gammeldags
Erfaringer fra udlandet viser, at automatisk trafikkontrol med de såkaldte stærekasser kun får bilisterne til at sænke hastigheden midlertidigt. Samtidig øger de risikoen for uheld, fordi stedkendte bilister bremser hårdt før stærekassen for at undgå en bøde.
Når et køretøj passerer et målepunkt, fotograferer kameraer nummerpladen, som krypteres. Efter for eksempel tre kilometer passerer køretøjet målepunkt nr. 2, hvor computeren registrerer igen og matcher de to digitale fingeraftryk. Gennemsnitshastigheden udregnes, og ved overskridelse vil et vejsidekamera fotografere bil samt fører. (Grafik: Claus Lunau)
Tema
Læs også
Læs mere om
Automatisk trafikkontrol vil floppe i Danmark, fordi regeringen satser ensidigt på de såkaldte stærekasser som fremtidens middel til at overvåge bilisternes hastighed på særligt farlige vejstrækninger.
Flere eksperter vurderer, at stærekasserne er et gammeldags og ineffektivt middel til at sænke hastigheden over længere vejstrækninger. Kasserne indeholder et kamera, der fotograferer bilister med for høj fart. Men kameraerne står fast på nøjagtigt den samme placering.
Eksperterne peger på, at lande som Holland og Storbritannien for længst har taget en nyere og mere effektiv teknologi i brug. Også Sverige og Norge forbereder sig på stærekassernes afløser.
Derfor undrer trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, sig over, at regeringen vælger netop stærekasserne som en hjørnesten i indsatsen for at forbedre trafiksikkerheden.
»Jeg finder det tåbeligt at lave forsøg med stærekasser, når vi ved, at det er en forældet teknologi, der kun har en effekt på en meget begrænset vejstrækning og ofte skaber farlige situationer på grund af hårde opbremsninger,« siger Harry Lahrmann.
Øget risiko for sammenstød
Hans opfattelse af, at stærekasserne er blevet overhalet af nyere teknologi, bliver bekræftet af en svensk ekspert.
»Vi kan dokumentere, at stærekasserne skaber såkaldt kængurukørsel, hvor mange bilister bremser lige før fotokontrollen og bagefter accelererer. Det fører til et abrupt kørselsmønster på de overvågede strækninger, og det øger naturligvis risikoen for sammenstød,« siger Anders Lindkvist fra rådgivervirksomheden Movea, som har analyseret virkningen af en række af de mere end 800 stærekasser langs det svenske vejnet.
Anders Lindkvist understreger dog, at fartkontrol med de traditionelle stærekasser er et effektivt middel til at sænke hastigheden på et udvalgt punkt langs en vejstrækning. Evalueringerne viser, at gennemsnitshastigheden typisk falder med mellem 8 og 12 procent på de strækninger, hvor der bliver opsat en stærekasse - men det er vel at mærke kun på strækningen umiddelbart før stærekassen.
På strækningerne mellem stærekasserne accelererer hovedparten af bilisterne igen, og her er gennemsnitshastigheden typisk kun faldet med mellem 4 og 6 procent som en konsekvens af stærekasserne.
En undersøgelse fra Transport Research Laboratory i England har dokumenteret, at 1.000 meter efter en stærekasse er gennemsnitshastigheden oppe på samme niveau som på strækningen, lige før bilisterne bliver advaret om en kommende fotofælde.
Strækningskontrol har større virkning
Den danske interesseorganisation for udbredelse af teknologi til intelligent trafikstyring, ITS Danmark, sendte for få dage siden et brev til trafikminister Carina Christensen (K). Her opfordrer foreningen trafikministeren til at gå i gang med at forberede indførelsen af den såkaldte strækningskontrol, som er den overvågningsteknologi, som myndighederne i blandt andet England og Holland har indført som afløsningsteknologi for stærekasserne.
»Hvis regeringen for alvor vil gøre en indsats for at sænke hastigheden på de farligste vejstrækninger i Danmark, nytter det ikke meget at igangsætte en forsøgsordning med ti stærekasser forskellige steder i landet, sådan som planen er i øjeblikket,« siger formand for ITS Dannmark, Svend Tøfting.
»Hvis gennemsnitshastigheden skal sænkes over længere vejstrækninger, må stærekasserne nødvendigvis suppleres med strækningskontrol, der udregner bilistens gennemsnitshastighed over en længere strækning,« siger han.
Svend Tøfting betegner strækningskontrol som »en af de suverænt mest lavthængende frugter i indsatsen for at sænke hastighedsniveauet på vejnettet«.
»For tre millioner kroner vil man i løbet af et par år kunne man oprette den første forsøgsstrækning,« siger Svend Tøfting.
Umuligt at snyde
Den holdning deler Anders Lindkvist, der har udarbejdet grundlaget for den første svenske forsøgsstrækning med strækningskontrol.
»Med strækningskontrol kan bilisterne ikke snyde systemet ved at bremse hårdt op lige før fotokontrollen og bagefter foretage en kraftig acceleration. Systemet overvåger jo bilen over hele strækningen,« siger Anders Lindkvist.
Han peger på, at strækningskontrol samtidig - og i modsætning til stærekasserne - er med til at sikre, at trafikken flyder med en stabil og jævn fart på hele strækningen.
Virker i Holland
I Holland indførte myndighederne strækningskontrol på den første vejstrækning i 1997. Siden da er antallet af veje overvåget med strækningskontrol vokset eksplosivt.
»Alle undersøgelser viser, at strækningskontrol har været et særdeles effektivt værktøj i Holland. Procentdelen af bilister, der kører mere end den tilladte gennemsnitshastighed, er imponerende lav på de overvågede strækninger,« siger Harry Lahrmann.
På de overvågede strækninger ligger andelen af bilister med en gennemsnitshastighed over det tilladte i dag på mellem én og tre procent, hvor den før systemets indførelse typisk lå på mellem 15 og 30 procent.
Det danske forsøg med stærekasser, som indledes til efteråret, vil omfatte ti stærekasser og foregå på et mindre antal uheldsramte strækninger uden for byerne.
