/rumfart

Første marsprøve viser intet spor af vand

Den første prøve, som er ved at blive analyseret af marssonden Phoenix, rummer ikke så meget som et eneste vandmolekyle. Det havde forskerne nu heller ikke forventet efter problemerne med at få prøven ned i analysekammeret.

Klik for at se billedet i stort

Næste gang Phoenix stikker skovlen i marsoverfladen for at tage materiale til en analyse, vil støvet blive drysset direkte ned i kammeret. (Foto: Nasa)


Læs også

Læs mere om

Af Thomas A. E. Andersen, torsdag 19. jun 2008 kl. 11:54

Der er intet spor af vand i den prøve, som marssonden Phoenix er ved at analyse.

Det konstaterer Nasa, selv om ikke alle resultaterne fra analysen endnu foreligger eller er blevet fortolket.

Det 2,5 centimeter lange analysekammer Tega (Thermal and Evolved-Gas Analyzer) er indrettet til først at lede efter spor af vand. Prøverne opvarmes til over 1000 grader, men det sker i fire cyklusser. I første cyklus kommer prøven op på plus 35 grader, så isen smelter. Næste opvarmning er til 175 grader, så vandet fordamper, men analyserne viser ikke det mindste spor af vanddamp.

Den næste cyklus vil opvarme prøven til 1.000 grader, hvilket vil ødelægge eventuelle mineraler, som kan være kemiske bundet til vandet såsom kuldioxid eller svovldioxid, og deres indhold kan analyseres ud fra gassen fra prøven.

Forskerne finder det forventeligt, at den første prøve ikke indeholder vand. Det skyldes, at marsstøvet klumper og derfor ikke kunne komme igennem filtret oven på analysekammeret. Klumperne lå i dagevis og ventede på at dumpe ned. Det er sandsynligt, at den vandis, der har været i materialet, er sublimeret til gas på grund af den tynde marsatmosfære.

Forskerne håber, at de næste prøver fra de render i marsoverfladen, som Phoenix graver, kan blive afleveret direkte ned i ovnen, så eventuelt vandis ikke når at sublimere inden analysen. Nasas teknikere har derfor udviklet en ny teknik med skovlen på Phoenix’ robotarm, hvorved man lige så forsigtigt kan drysse Marsstøvet ned over et analysekammer.

Tega har i alt otte analysekamre, der hver kun kan benyttes en enkelt gang.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.