Nordmænd: Her er den nedbrydelige plasticpose
Et norsk firma har udviklet en indkøbspose i plast, som naturen på grund af et meget lille indhold af jern kan nedbryde ved hjælp af sollys. Bliver den udbredt, er det godt nyt for særligt havets plastic-suppe, siger dansk professor.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Et norsk udviklingsfirma, Nor-X, har udviklet en bærepose i plastic, som automatisk nedbrydes i naturen. Virkningen opnås ved tilsætning af et kemikalieprodukt kaldet Renatura.
»Polyethylen og polypropylen, som vi taler om her, er nedbrydeligt af ultraviolet lys, så vi taler blot om at hjælpe naturen lidt på vej. Det gør vores tilsætningsstof, blandt andet med bittesmå doser af jern. Når nedbrydningen er kommet i gang, overtager naturens mikroorganismer og spiser resten,« siger Nor-X's stifter, Roger Rødseth, til det norske magasin Teknisk Ukeblad.
Koncentrationen af jern er nogle få tusindedele promille. Detailkæden Rema1000 har allerede købt de nedbrydelige poser til butikker.
Professor: Godt nyt for havets affaldssuppe
Selvnedbrydelige plasticposer har eksisteret i mange år i forskellige udformninger. Men nogle af de bedste selvnedbrydelige poser har været dyre. Derfor er de ikke blevet populære i detailbranchen.
»Man har før tilsat stivelse til plasticposerne. Det finder mikroorganismerne hurtigt, og når de spiser det, bliver det resterende polypropylen og polyethylen til et pulver, der ikke fylder ret meget,« fortæller professor Niels Bjerrum, DTU-Kemi.
»Jeg kan forstå af det oplyste, at dette firma tilsætter jern, og det er smart, for det virker som en katalysator, der sætter mere fart i processen. Men det virker altså kun i sollys. Hvis der kommer et lag jord ovenpå, så kan selv nedbrydelig plastic holde sig i århundreder,« oplyser han.
Men alene nedbrydningen via sollys er meget gavnlig. For eksempel findes der havområder, hvor enorme mængder plasticaffald hobes op på grund af havstrømme og strømhvirvler.
»I den situation er det rigtig godt, for her er plasticen jo udsat for lys,« siger Niels Bjerrum.
En meget stor andel af den plasticemballage, der sælges, havner i forbrændingsanlæg.
»Når plastic forbrændes eller nedbrydes på anden måde, så udskilles CO2 og vand. Og det er altså ikke små mængder, vi taler om her. Så på sin vis kan man sige, at ved at begrave plastic i stedet for at nedbryde det, så gavner man altså CO2-regnskabet. Det svarer lidt til at deponere CO2 i undergrunden,« siger han.
Canadisk teenager isolerer plast-spisende bakterier
Den 16-årige canadier Daniel Burd blev i maj kendt for at have isoleret en naturlig bakteriestamme, som nedbryder plasticposer. Det indbragte ham blandt en videnskabelig pris på 50.000 kroner samt et studielegat på 100.000 kroner.
Daniel Burd var simpelthen træt af nogle af sine oprydningspligter, som omfattede bortskafning af mange plasticposer. Så han gik selv i gang med et kemisk forsøg, hvor han findelte nogle plasticposer og tilsatte jord, vand og varme for at gøre det behageligt for jordens naturlige mikroorganismer.
Efter nogle uger lykkedes det ham at isolere to bakteriestammer, som tilsyneladende udgjorde et symbiotisk nedbrydningsteam over for plastic. Den ene stamme var en Sphingomonas bakterie, og den anden var Pseudomonas.






