Dræbersnegl + skovsnegl = supersnegl
Den iberiske skovsnegl - dræbersneglen - er begyndt at parre sig med de nordiske skovsnegle. Resultatet er en supersnegl, der meget vel kan blive de danske haveejeres nye plageånd.
Det er svært at kende forskel på dræbersneglen og supersneglen. Her er det førstnævnte, der tygger sig igennem græsplænen. (Foto: Wikipedia)
Læs også
En rigtig kold vinter kan én gang for alle tage livet af dræbersneglene, der stammer fra det lunere klima på Den Iberiske Halvø. Det har længe været håbet i de skandinaviske lande, men en ny supersnegl får det til at svinde.
Den formerer sig med dræbersneglens hast og har samme glubende appetit, men den er samtidig lige så hårdfør som de nordiske skovsnegle.
Den erfarne dræbersnegleforsker Christoffer Schander, der er professor i biodiversitet ved Universitetet i Bergen, har påvist, at dræbersneglen kan parre sig med både sorte og røde skovsnegle og avle et mareridt af en krydsning. Det skriver en række skandinaviske aviser.
Supersneglen findes allerede i den norske og svenske natur. Måske endda i den danske, mener seniorforsker Hans Peter Ravn fra Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet.
»Jeg kan sagtens forestille mig det. Vi har længe vidst, at sorte skovsnegle kan krydse sig med de røde. Der er ingen grund til at tro, at de brune (dræbersnegle, red.) ikke også kan. Hvorvidt det er sket i Danmark, ved jeg ikke, men det er da meget sandsynligt, bortset fra at de generelt lever forskellige steder i naturen - henholdsvis skoven og haven,« siger Hans Peter Ravn.
Det er ikke til at se på sneglens farve, om det er en krydsning. Christoffer Scahnder opdagede supersneglen, fordi dens kønsorganer ser anderledes ud end ophavets. Efterfølgende viste dna-prøver og fedtsyreanalyser, at der var tale om en krydsning.
Ofte kan krydsninger mellem forskellige arter ikke formere sig.
»Men i dette tilfælde er det åbenbart sådan, at de får et afkom, der senere hen kan fortsætte med at formere sig,« siger Christoffer Schander til den svenske avis Dagens Nyheder.
Han understreger dog, at der skal mere forskning til, før man endeligt kan konkludere, hvorvidt der er tale om en katastrofe for den skandinaviske natur.
»Nogle steder parrer de sig, men i byer bare få kilometer borte gør de ikke. Som det ser ud nu, er det tilfældigt, hvor det sker,« siger Christoffer Schander til den norske avis Bergens Tidende.
Den videre forskning skal vise, om krydsningernes immunforsvar er på højde med de almindelige skovsnegles, og hvorvidt de falder mere eller mindre i rovdyrenes smag, hvilket har stor indflydelse på deres udbredelse.
