Politikere, naturorganisationer og medier råber jævnligt op om, at landbrugets pesticidforbrug stiger i modsætning til regeringens mål om et fald.

Det får nu regeringen til at tage Pesticidplan 2004-2009 op til revision to år før tid. Regeringen har bedt forskere, landbruget og styrelser redegøre for mål og virkemidler, så politikerne til september kan tage stilling til, om der skal ændres på noget.

Og der er ikke så lidt at tage fat på i planen, der skal sikre den danske natur, grundvandet og danskerne mod pesticidrester i fødevarerne.

Ingen ved reelt, om det har en betydning for miljøet, hvis regeringens mål om en behandlingshyppighed (se boks) på 1,7 bliver nået, påpeger landbruget og forskere.

Siden målet blev sat, er behandlingshyppigheden ikke faldet, men derimod steget. Den var 2,28 i 2006, bl.a. pga. at højere afgrødepriser har gjort det rentabelt at sprøjte mere.

»Problemet er, at behandlingshyppigheden ikke nødvendigvis udtrykker miljøeffekterne, for selvom mængden af pesticider skæres ned, behøver det eksempelvis ikke betyde, at flere dyr vil overleve,« siger Jens Erik Ørum, seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

Han forklarer, at hvis ukrudtsmidlerne eksempelvis bare bruges mere effektivt, er der stadig lige lidt ukrudt tilbage til insekter - og derfor har agerhønsene mindre at spise. I sidste ende går det ud over mangfoldigheden i den danske natur.

Intet andet europæisk land bruger samme form for mål som Danmark, påpeger Lise Nistrup Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr. Lande som Holland og Tyskland har opsat konkrete miljømål, som at risikoen for at forurene åerne skal reduceres med 95 pct. i forhold til i 90?erne. Det beregnes ud fra de solgte pesticiders giftighed, og landmændene kan vælge middel ud fra miljøkonsekvenser.

»Det er lidt beskæmmende, at vi ikke er gået samme vej forlængst. Det ville have givet mere mening end at jagte et tal som 1,7. Der er mange knapper at skrue på, og det handler om at finde dem, der giver mest miljø for pengene,« siger hun.

Lise Nistrup Jørgensen har svært ved at forsvare det danske mål.

»Vi kan ikke svare på, hvilken betydning det har for naturen, hvis behandlingshyppigheden er 2 i stedet for 1,7. Danmark har bare sat et mål om, at forbruget skal ned, men kender reelt ikke miljøeffekterne.«

Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Christian Kjær, påpeger, at stigningen alt andet lige indikerer en større påvirkning af miljøet, men mener ikke, at opgørelsen er tilstrækkelig.

»Enhver sprøjtning med giftstof vil påvirke omgivelserne, men behandlingshyppigheden har sine mangler,« siger han og henviser til, at den kun siger noget om det gennemsnitlige forbrug - mindre skadelige midler tæller lige så meget som dem, der rammer mange organismegrupper.

Dansk Landbrug er enigt i at der i stedet burde fokuseres på konkrete miljøindikatorer.

»1,7 er et rent politisk mål og er nemt at forstå, men vi har længe presset på for at få miljøet med,« siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Landbrug Anne Marie Zinck.

Efter mange års efterspørgsel og kritik har myndighederne nu sat gang i udarbejdelsen af en miljøindikator med inspiration fra Holland.

Landmænd sprøjter ikke løs
Et andet kritikpunkt mod planen er, at det nærmest er umuligt at sænke landbrugets forbrug yderligere. Nye tal viser nemlig, at landmændene bruger den mængde pesticider, som er økonomisk rentabel. Da den nuværende pesticidplan blev udformet i 2003 viste udregninger, at en behandlingshyppighed på 1,7, var det mest økonomisk rentable for landbruget, og det var afgørende for fastlæggelsen af målet. Men siden har forholdene ændret sig, og forskerne er ved at lave nye beregninger.

En af de forskere, der regner på, hvilket forbrug der er mest optimalt økonomisk for landmændene i dag, er Lise Nistrup Jørgensen, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr.

»Vi ved, at 1,7 ikke længere er det mest økonomisk optimale. Landbrugets forbrug i dag ligger på omkring 2,3 - hvor tæt vi er på det, ved vi endnu ikke, men foreløbige resultater viser, at vi ligger på den side af 2. Når man tager de økonomiske briller på, er der ingen tvivl om, at det i flere tilfælde har været rigtigt at sprøjte mere,« siger hun.

Seniorrådgiver Jens Erik Ørum tror også, at en behandlingshyppighed på over 2 er det mest optimale for landbruget rent økonomisk.

»De seneste år er der kommet mere ukrudt og flere skadevoldere, og pesticiderne har ikke været billigere i forhold til priserne på afgrøderne siden 1997. Så den enkelte landmand har ikke noget økonomisk incitament til at skære forbruget ned,« siger han.

Hvis regeringen beslutter at beholde målet om en behandlingshyppighed på 1,7, tror Dansk Landbrug ikke på, at det kan nås.

»Brugen af pesticider er allerede reduceret meget. De nemme skridt er taget, så det bliver sværere og sværere at klemme forbruget længere ned, uden at det går ud over udbytte og kvalitet,« siger Anne Marie Zinck.

Hun får støtte af Jens Erik Ørum, der også mener, at det bliver svært.

»Dansk landbrug er det gode eksempel for resten af Europa, men rent fagligt, teknisk og så videre kan det godt lade sig gøre at sænke forbruget, uden at det vil koste landmanden noget særligt. Problemet er, hvordan det rent administrativt skal gennemtvinges,« siger han.

Han mener, at det vil kræve, at politikerne indfører kvoter el.lign.

»Det vil koste samfundet og landmanden dyrt i administration og kontrol. Men det er nødvendigt, hvis vi skal have opfyldt målene ? det er et valg mellem pest og kolera.«

Dansk Landbrug skyder også ideer om kvoter og højere afgifter ned.

»Problemet er, at man kan have brug for en sidste svampesprøjtning og så have opbrugt kvoten. Og så har al sprøjtningen været spildt, hvis afgrøderne går tabt,« siger Anne Marie Zinck og påpeger, at det også vil øge incitamentet for ulovlig import.

Ingen kender forbruget
Virkemidlerne til at nå målet i pesticidplanen får også hug. Planen er baseret på, at landmændene frivilligt skal skære ned på forbruget af pesticider efter at have fået rådgivning.

Men rådgivningen er kun nået ud til de landmænd, der i forvejen har fokus på miljøet, og indsatsen har derfor haft minimal effekt, konkluderer evalueringsrapporter.

Myndighederne har nemlig ingen oplysninger om, hvor meget de enkelte landmænd sprøjter og kan derfor ikke målrette indsatsen. Og det på trods af, at landmændene skal føre sprøjtejournaler - de skal bare ikke indberette dem.

Jens Erik Ørum ville gerne have haft sprøjtejournalerne til rådighed allerede for mange år siden.

»Forskningen og rådgiverne har arbejdet lidt i blinde, for vi ved ikke særlig meget om, hvordan landmændene egentlig bruger pesticiderne. Vi kan lave en bedre politik på et oplyst grundlag, hvis vi får sprøjtejournalerne til rådighed og får indblik i den faktiske anvendelse,« siger han.

Indberetning af sprøjtejournaler er et af de virkningsforslag, Miljøstyrelsen vil præsentere for politikerne til september, men det er ikke bare virkemidlerne, der skal justeres, mener Lise Nistrup Jørgensen. Frem for at jagte et forbrug på 1,7 skal der gås i en helt anden retning.

»Ingen af de virkemidler, der diskuteres, ligger lige til højrebenet . De frivillige ordninger, som indtil nu har været gældende, kan ikke reducere forbruget meget mere. I stedet bør der sættes ind med målsætninger, som specifikt tilstræber reduktioner af miljøeffekter.«

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) skriver til Ingeniøren, at den nuværende pesticidplan står ved magt, og at det er regeringens holdning at pesticidforbruget skal reduceres. Hvordan målet skal nås vil han se nærmere på til efteråret.

Behandlingshyppighed (BH) tager udgangspunkt i den solgte mængde af et sprøjtemiddel. BH viser, hvor mange gange denne mængde kan behandle afgrøderne, hvis landmanden anvender den anbefalede normaldosis ved sprøjtning.

I Pesticidplan 2004-2009 er målet at sænke behandlingshyppigheden til 1,7, i den foregående plan var målet 2. I 2006 blev behandlingshyppigheden opgjort til 2,28.

Årsager til øget forbrug af pesticider
Udover klimaforandringer er der tre hovedårsager til, at landmændene sprøjter mere.

Mange års vintersæddyrkning har krævet mere sprøjtning end en blandet vår- og vintersæddyrkning, fordi ukrudtet lettere overlever vinteren, når der ikke er bar jord. Vintersæddyrkning er blevet almindeligt, fordi det giver et højere afkast end vårsæd og gør det lettere at leve op til krav om dækning af jorden om vinteren.

Landmændene har fået større bedrifter og kan derfor lettere opnå rabatter på større mængder pesticider.

EU har inddraget 82.000 ha brakmarker, svarende til et areal som Bornholm, Læsø og Samsø, på grund af fødevarekrisen. Brakmarkerne kræver ekstra sprøjtemidler for at komme på standard med dyrkede marker.

Kilder: Notat til Fødevareministeriet, tal fra Fødevaredirektoratet.