Tirsdag præsenterede chefen for international forretningsudvikling i Boeing, Paul Oliver, kampflyet F/A-18 E/F Super Hornet for dansk presse. Formålet var at promovere kampflyet som en kamperfaren og 'zero-risk' afløser for F-16 i Danmark, hvor også Saabs Gripen og F-35 Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin spiller med.

For forsvarsminister Søren Gade (V) kommer Super Hornet som sendt fra himlen. Først og fremmest får Gade nu nemmere ved at overbevise om, at indkøbet af nye kampfly foregår i en ærlig og åben konkurrence. Det er især vigtigt, efter at Eurofighter droppede ud efter anklager om unfair konkurrence og en dansk favorisering af F-35. Det øgede Gades behov for at legitimere processen; en legitimering, Boeing leverer.

Søren Gade får desuden chancen for igen at præsentere Folketinget for en hyldevare, der tilmed er i brug hos vores vigtigste allierede, USA. Efter at Saab skiftede strategi og nu præsenterer Gripen som et udviklingsprojekt, var indkøbsprocessen tømt for hyldevarer. Det var et problem, for hyldevarer er vigtigt at kunne fremvise for kritikerne efter perlerækken af indkøbsskandaler i forsvaret arkiveret som 'udviklingsprojekter'.

Endelig kan Søren Gade bruge Boeing til at lægge pres på Lockheed Martin, når der skal forhandles om F-35, som med statsgaranti vælges som afløser for F-16 senest om et år. Trods advarsler fra diverse eksperter, herunder Rigsrevisionen, mod at låse sig for tidligt fast på én producent fastholder Søren Gade, at det er godt købmandskab for Danmark at vælge flytype og antal tre år, før en kontrakt skal underskrives. Årsagen er, at forsvarsministeren har brug for at snøre sækken hurtigt af hensyn til de fire-fem danske forsvarsvirksomheder, der kan få ordrer under F-35, og af hensyn til Lockheed Martin, der presser på for et fast commitment.

I sidste ende betyder det ikke meget for politikerne, om kampflyene koster 20, 30 eller 40 mia. kr. set i forhold til sikringen af alliancen med USA, men ved at have Boeing med, kan Gade og Co. måske sikre sig en lidt bedre aftale end ellers.

Også for Boeing er der fordele ved at flirte med danskerne, selvom selskabet næppe seriøst forventer at skubbe Lockheed Martin af pinden. Boeings forsvarsdivision ønsker at fordoble sit internationale salg til 20 pct. af omsætningen over de næste fem-ti år, og en dansk kampagne er stort set omkostningsfri sammenlignet med en salgsindsats i eksempelvis Schweiz, som Boeing trak sig fra i slutningen af april. I Schweiz skal producenterne for egen regning stille kampfly med piloter til rådighed for en måneds omfattende testflyvninger. Den slags koster, kræver helhjertet engagement og er besværet af restriktioner i den amerikanske våbeneksportpolitik. Til held for Boeing er sådanne krav fraværende i Danmark.

For Boeing handler flirteriet i høj grad om at vise flaget over for andre, mere realistiske markeder især i Asien. Det er ekstremt vigtigt at vise, at man har et konkurrencedygtigt produkt, og ved at tilbyde Super Hornet til Danmark kan Boeing med officiel anerkendelse fra Forsvarsministeriet vise verden, at flyet er interessant for andre end USA's flåde og Australien. Boeing søger desuden at udnytte forsinkelser i F-35 projektet ved at sælge Super Hornet som et operationelt, driftsikkert og kampafprøvet alternativ. Hvor stort et 'window of opportunity', der er tale om, er umuligt at sige, men der falder ingen krummer af til Boeing, hvis de ikke står klar ved bordet. Samtidig sikrer Boeings kandidatur, at Folketinget - hvis F-35 projektet bliver ramt af fatale forsinkelser og budgetoverskridelser - fortsat kan indkøbe nye kampfly hos nationens tætte allierede.

På den imagemæssige side af tilbudet kan Boeing tage det roligt. Det vil ikke blive opfattet som pinligt eller underligt at tabe til F-35 i Danmark. Ikke når danskerne har været involveret i JSF siden 1997, har afsat knap tre mia. kroner til projektet og når JSF ?som den eneste af de tre potentielle leverandører - i Danmark har fået dispensation fra de gældende regler om modkøb.

De tre punkter udgør tilsammen en dansk kærlighedserklæring over for Lockheed Martin, der er en forårskåd teenager værdig. Boeing ved, at gammel kærlighed ikke ruster, for da Boeing i 2005 valgte ikke at deltage i den danske udbudsrunde, var det netop med henvisning til kærlighedsforholdet mellem Danmark og Joint Strike Fighter. Siden er der dog kommet sprækker i JSF-glansen, og dem søger Boeing naturligvis at udvide. Uanset hvor lille chancen er.