/rumfart

Sol-sonde mister gnisten efter 17 års tro tjeneste

Det går ikke længere at holde liv i rumsonden Ulysses, som har leveret data til 1.500 videnskabelige artiklr fra sit kredsløb om Solen. Sonden har levet fem år længere end planlagt, men nu er der ikke mere strøm.

Klik for at se billedet i stort

Ulysses blev sendt op med en rumfærge i 1990, og nu kan selv ikke de smarteste tricks holde liv i sonden længere. (Grafik: ESA)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, torsdag 19. jun 2008 kl. 08:53

Efter mere ned 17 års observationer af Solen slukker ESA og Nasa for Ulyseses-rumsonden 1. juli.

I løbet af de kommende uger vil Ulysses holde op med at fungere, efterhånden som den løber tør for strøm.

ESA’s teknikere har de seneste år fundet på alle mulige metoder til at spare på Ulysses’ strøm, men nu er det ved at være slut. I løbet af de kommende uger vil sondens resterende styrebrændstof gradvist fryse til.

Ulysses kredser stadig omkring Solen med 56.000 kilometer i timen. Siden sin opsendelse har den tilbagelagt mere end 8,6 milliarder kilometer. Undervejs har den været udsat for ekstremt kraftige strålingspåvirkninger og overlevet fem år længere end planlagt.

ESA's programdirektør for rumfysik, David Southwood, kalder det en stor sorg at sige farvel til Ulysses.

I løbet af de 17 år har flere end 200 forskere arbejdet med Ulysses instrumenter og flere end 1.500 videnskabelige artikler er produceret på baggrund af data fra sonden.

Ulysses blev bygget for at udforske områderne over og under Solens poler og dens heliosfære - den boble, som solvinden skaber omkring sig. Dataene fra Ulysses har været med til at ændre forskernes forståelse af Solens og dens påvirkning på sine omgivelser.

På grund af Ulysses' lange observationstid har astronomerne fastslået, at solvinden varierer med en cyklus på omkring 11 år, hvorefter Solens magnetfelt vender retning.

Ulysses har vist blandt andet vist, at der ved soludbrud udsendes både hurtige vinde fra Solens magnetiske poler og svagere vinde. Man har målt at solvinden kan nå op på hastigheder omkring 2,7 millioner kilometer i timen, når de kommer fra polerne, samt det det cirka halve, hvor de stammer fra Solens ækvatoriale områder.

Ud fra Ulyssesdata har forskerne også kunne konstatere, at støv fra rummet trænger ind i Solens heliosfære. Her fandt man 30 gange mere støv en forventet.



19. jun 2008 kl 17:22

Elias Holm

Slukker de for den?

Vælger NASA og ESA at slukke for sonden eller er det fordi at den netop ikke kan holde strøm mere d. 1 juli?

Eller vælger de at slukke for den fordi at den så senere kan blive aktiv hvis der kommer et soludbrud?


20. jun 2008 kl 10:16

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: Slukker de for den?

Man kan formodentlig ikke decideret "slukke" for den. Man vil formodentlig bare nedlægge jordsegmentfunktionen, og lade sonden "sejle sin egen sø".

Som du kan læse på http://ulysses-ops.jpl.esa.int...int/, så medfører den faldende varmeudvikling fra de radioaktive strømkilder, at det brændstof, sonden bruger til at dreje sig med, snart fryser til is i tankene, hvorefter sonden slet ikke kan styres længere. Og så kan vi ikke snakke med den mere, fordi antennen peger væk fra Jorden.


20. jun 2008 kl 10:43

Bjørn Sune Andersen

Oprydning?

Jeg er godt klar over at den del af solsystemet ikke er, og næppe bliver, særligt befærdet - men:

Er der nogle generelle forholdsregler ifm. "nedlukningen" af sonder - i den akuelle situation, at styre den ind i solen så den brænder op eller lignende?

Eller vælger man at lade "skramlet drive rundt" (læg ikke for meget i "skramlet" ;-)?


Bjørn


20. jun 2008 kl 14:47

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Re: Oprydning?

Er der nogle generelle forholdsregler ifm. "nedlukningen" af sonder?

For Ulysses' vedkommende er der helt sikkert ikke. At bringe Ulysses til kontrolleret destruktion ville kræve enorme mængder brændstof.

Historisk set kender jeg kun til ét tilfælde, hvor man har bragt en rumsonde til kontrolleret destruktion, og det var Galileo, som var i kredsløb om Jupiter. Man var usikker på, om sonden var 100 % steriliseret ved opsendelsen fra Jorden, og ville ikke risikere, at den styrtede ned på Jupiters måne Europa, da man planlægger at lede efter liv under isen dér.

Så generelt lader man dem blot "drive rundt". Men helt derude er det heller ikke det store problem - sandsynligheden for at de skulle kollidere med noget er forsvindende.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.