Med tilkoblingen af både Columbus-laboratoriet og ATV-fartøjet Jules Verne først på åre oplevede europæiske rumfart den foreløbige kulminations på sine bemandede aktiviteter. Det er nu Europa skal følge op og sikre, at man ikke mister det momentum man har opbygget.

Dette gælder ikke blot for de bemandede rumfartsaktiviteter, men i ligeså høj grad for raketområdet. Her står Europa uhyre stærkt i dag, med sine Ariane-5 raketter og den nye mellem store Vega-raket som er ved at være færdig. Den tidligere programdirektør for ESAs Arianeprogram, Frederik Engstrom, påpegede fornyelig i en leder, at netop raketområdet er nu også nået til dette kritiske sted. Her er det nu tidspunktet for ESA at begynde nye udviklingsprogrammer til f.eks. videreudvikling af Ariane-5 raketten, eller måske en helt ny Ariane-6.

Inden for de bemandende aktiviteter er det udnyttelsen af rumstationen og en europæisk bemandet kapsel som trænger sig på.

Inden for Marsforskningen er ESA stort set ikke kommet ud af starthullerne. Hvis vi ikke snart tager fat og kommer i gang, får den kommende ExoMars-sonde baghjul. ESA har brugt for megen tid de sidste år på at diskutere størrelse og fordeling af arbejdet mellem medlemslandene i ExoMars. Nu er det tid til at komme videre.

Man kan kun håbe, at ESAs forskningsministre har visionerne på Ministermøde i Haag i november, til at tage de nødvendige skridt for at bibeholde det europæiske momentum som er opbygget inden for rumfart.