/transport

Boeing i dansk fly-offensiv: Vi har 40.000 timers kamperfaring

Tag os og minimer risikoen for fejltagelser, lød det tirsdag fra flyproducenten Boeing, der prøver at klemme sit Super Hornet ind mellem Joint Strike Fighter og Saabs Gripen som afløser for det danske F-16-kampfly.

Klik for at se billedet i stort

Her er et fly, som rent faktisk har været i kamp, fremhæver Boeing om sin Super Hornet. (Foto: Kevin Flynn)


Læs også

Læs mere om

Af Erik Holm, Nicolai Østergaard, tirsdag 17. jun 2008 kl. 15:40

»Super Hornet er et fuldt ud finansieret system med masser af kamperfaring og støtte fra verdens fjerdestørste luftvåben, den amerikanske flåde.«

Sådan lød det tirsdag middag, da Paul Oliver, chef for International Business Development hos Boeing, selvsikkert præsenterede det kampfly, der ifølge verdens største flyproducent bør løfte arven fra F-16 i det danske luftvåben.

Super Hornet er allerede aktivt i den amerikanske flåde og netop solgt til Australien efter en omfattende videreudvikling af F-18 Hornet, hvor man blandt andet har forøget størrelsen med ca. 30 procent og tilføjet en avanceret AESA-radar (Active Electronically Scanned Array) som det vigtigste aktiv.

Ifølge Paul Oliver har F-18 Hornet-systemet cirka 40.000 timers kampflyvning fra blandt andet Golf-krigene bag sig. Han fremhæver, at der er tale om et modent system, som er gennemgribende opgraderet ved overgangen til Super Hornet.

Boeing er kommet væltende ind fra siden i indkøbet af nye kampfly til forsvaret og er på det punkt langt efter konkurrenterne, Joint Strike Fighter, F-35, fra Lockheed Martin og Saabs Gripen, der har været i gang i flere år. Ifølge Paul Oliver satser Boeing på at udnytte tvivlen om især F-35 hos partnerlandene.

»Flere lande begynder at tvivle på F-35 efter omfattende forsinkelser og rapporter om stigende priser. Det giver os muligheder, for Super Hornet er lig med nul risiko. Det bør være afgørende for et land med et lille flyvevåben,« sagde Paul Oliver.

Boeing vil levere F/A-8 E/F Super Hornet i et- og tosædede versioner og lover at købe ind i Danmark for samme beløb, som ordren indbringer, sådan som de danske regler normalt kræver det. Kun Lockheed Martin er undtaget fra reglerne efter en dispensation.

»Det er klart, at det er en speciel situation, at den ene leverandør er undtaget, men vi vælger at se det som en fordel, og vi forventer, at danske virksomheder først og fremmest vil kunne levere til vores civile flyindustri. Men Boeing er en jo stor koncern, så der vil være masser af muligheder,« lød det fra Paul Oliver.

Folketinget forventes at beslutte, hvilket fly der skal afløse F-16 i løbet af foråret i forbindelse med forhandlingerne til det næste forsvarsforlig.



18. jun 2008 kl 12:22

Henrik Carlsen

Saab er eller min favorit

... men lad os endelig få andre spillere på banen. Alt andet end JSF der risikerer at ruinere os. Der lidt flere penge i spil men det giver mindelser om Ansaldobreda/DSB cirkusset.

Der er brug for et godt, stabilt, agilt og alsidigt fly, ikke noget George Lucas kan bruge i Stjernekrigsfilmene - når det engang flyver som det skal. Bevares, vores piloter er dyre at uddanne og svære at erstatte, så de skal have ordentligt legetøj. Den eneste realistiske fjende der har isenkram og piloter til at hamle op med nogen af de deltagende fly og vores piloter, er den store bryske nabo i øst - men ruller han (Putin og marionet) militæret ud, er der alligevel ikke ret meget at gøre.

Så, fra en med Holstebro-rødder til en anden, mindre kan snildt gøre det hr. Gade! Er der nogen der har spurgt piloterne?


18. jun 2008 kl 12:58

Hans Henrik Hansen

Re: Saab er eller min favorit


Er der nogen der har spurgt piloterne?

- når der til sin tid skal udarbejdes et oplæg til regering/folketing vedr. eventuel anskaffelse, vil de operative egenskaber for de kandiderende flytyper selvsagt veje ganske tungt! (Denne del af evalueringen svarer sikkert i daglig tale til at 'spørge piloterne'?)
Det må i denne forbindelse fremhæves, at kun de yngste - og dermed mindst erfarne - af de nuværende piloter kan forvente at 'komme i nærkontakt' med den kommende generation af danske kampfly, samt at de (heller) ikke har mulighed for at lære de forskellige kandidater nærmere at kende!

{Jeg tror iøvrigt, at det meste af den suppe, der p.t. kan afkoges dette 'ben', allerede ER serveret i ovenstående 'Læs også'-links samt i øvrige tråde om JSF, nye kampfly mv.!(?) :)}


20. jun 2008 kl 10:17

avatar

Per Michael Jensen

Opfordring til Ingeniøren

Mange debattører har en holdning til dette eller hint kampfly, ofte pga. ret enkeltstående argumenter.

Ku' Ingeniøren ikke skrive en artikel om hvordan man udvælger kampfly? Jeg er sikker på at der tages stilling til en masse krav, og det kunne være spændende at få lidt lys på det.

Mvh.
Per


20. jun 2008 kl 12:30

avatar

Erik Holm

Re: Opfordring til Ingeniøren

Hej Per.

Mange tak for opfordingen.

Vi har dækket indkøbet af nye kampfly herunder indkøbsprocessen ret tæt i avisen og til dels på nettet. Jeg kan forsikre dig om, at der kommer mere af det, du efterlyser i løbet af efteråret.

I øvrigt vil vi endnu engang opfordre jer alle til at skrive til os, hvis I har konkrete ideer eller måske endda afgørende viden, I mener, vi bør have i sagen.

Skriv på: erh(A)ing.dk, nic(a)ing.dk

Venlig hilsen

Erik og Nicolai


27. aug 2008 kl 12:47

Martin Merstrand

Re: Re: Opfordring til Ingeniøren

Hej Peter,

Jeg arbejder til daglig med Elektronik til Luftfarten herunder også det militære.
Jeg kan desværre ikke afsløre mit engagement i operation "nyt kampfly", men vil dog gerne understrege at alt for mange indlæg / holdninger her på ing. er baseret på manglende indsigt og viden - den information som beslutnings tagerne skal træffe deres beslutninger udfra er langt mere kompleks end som så, og samtidig underlagt strenge fortroligheds klausuler - derfor er billedet noget unuanceret for offentligheden.
Der er mange for og imod udsagn - og de bliver alle vendt og drejet i processen, man skal huske på at det er 3 vidt forskellige fly det her drejer sig om - med forskellige forcer og svagheder. I denne sidste fase, vil de 3 forskellige leverandører som er inde i varmen til at byde på nyt kampfly til henholdsvis Norge og Danmark, sandsynligvis opfører sig som i en Amerikansk valgkamp... og derfor vil der i den forbindelse flyde en del information som også skal vuderes med et gran salt...
Min personlige holdning er at med kun 48 kampfly til rådighed handler det vel om at få det bedste "multi roll" fly som kan løse flere forskellige opgaver..
I og så fremt der bliver taget en beslutning, vil der stå nye Kampfly i Danmark ca. 2016 - F16 udfases så helt i ca. 2020... til den tid har de gjort tjeneste i mere end 40 år i Danmark!!
Men spændene bliver det.


27. aug 2008 kl 13:19

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Opfordring til Ingeniøren

I og så fremt der bliver taget en beslutning, [...]

Jeg savner stadig oplysning om hvad vi skal bruge dem til ?

En udskrivning i den størrelsesorden bør ikke laves uden en realistisk cost/benefit analyse og en undersøgelse af alternativerne.

Poul-Henning


27. aug 2008 kl 13:39

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Re: Opfordring til Ingeniøren


Jeg savner stadig oplysning om hvad vi skal bruge dem til ?

- så start her:
http://www.difms.dk/files/uplo....pdf


27. aug 2008 kl 14:34

John Larsson

Og hangarskibet der følger med?

"»Super Hornet er et fuldt ud finansieret system med masser af kamperfaring og støtte fra verdens fjerdestørste luftvåben, den amerikanske flåde.«"

Den amerikanske flådes fly er vel specialdesignede til forholdene på et hangarskib. Får vi sådan et med, bare et lille et til 48 fly? Så, kan vi bruge arealerne på de nuværende flyvestationer til at dyrke miljøvenligt brændstof til både hangarskibet og dets flyvende drabanter!

Fedt med et hangarskib! Så kan vi også holde evt. angribere væk fra Grønland og Færøerne, så længe vi nu har dem i rigsfælleskabet! Ulempen er selvfølgelig, at vi nok ikke kan hjælpe til ved problemer i Hellman-provinsen; hvor dyb er Hellman-floden egentlig?


27. aug 2008 kl 15:00

Baldur Norddahl

Re: Re: Re: Opfordring til Ingeniøren

Men spændene bliver det.

Næh egentligt ikke. Alt tyder jo på at F-35 allerede er valgt.

Selvom mange af os ikke har viden om kampfly kan vi godt have princip holdninger til det der foregår. Præcis ligesom når DSB køber tog i Italien.

Det er åbenlyst at militærfolkene helst vil kunne det hele. Det er jo heller ikke dem selv der skal betale. Men Danmark kan sagtens klare sig uden.

I min bog er det mest logisk at bruge penge på den del af militæret, som rent faktisk kæmper, og som pt. betaler den højeste pris jævnligt.

Forudsat vi havde et af de tre kandidatfly til rådighed dags dato, ville de så blive sent til Afghanistan? Hvis ikke, hvorfor så spilde penge på dem?

Lad os bruge penge på at opretholde det afvisningsberedskab vi skal have. Uden at købe fancy fly som kan alt muligt, vi alligevel aldrig tør bruge dem til, fordi det er for farligt.

Køb ubemandede fly som kan støtte vores landstyrker, og som vi kan tåle at miste i kamp. Tårnfalken var en fiasko, men andre lande bruger nu droner i stor stil, og så kan vi nok også.


27. aug 2008 kl 15:00

John Larsson

Re: Re: Opfordring til Ingeniøren

Hej Per.

Mange tak for opfordingen.

Vi har dækket indkøbet af nye kampfly herunder indkøbsprocessen ret tæt i avisen og til dels på nettet. Jeg kan forsikre dig om, at der kommer mere af det, du efterlyser i løbet af efteråret.

Jo, spændingen om hvilket fly man vil vælge, har vist aldrig været stor, men det kunne være interessant at vide, hvordan man fra politisk side i årevis har kunnet lade befolkningen tro, at beslutningen reelt ikke var truffet! Det kunne også være interessant med en habilitetsanalyse over hvilke personer, militærpersoner, tjenestemænd og politikere, der indtil nu har været involvereret i denne "skueproces", og hvordan?


28. aug 2008 kl 11:40

Martin Merstrand

Vedr. Super Hornet...

Igen Igen....

Hvad skal vi med fly der er beregnet til et hangarskib???
Her er der igen folk der ytrer sig uden at have gjort deres hjemmearbejde først...
Den type som Boeing tilbyder er en F/A-18E/F Super Hornet - den har meget lidt tilfælles med den "gamle" Hornet... nuvel den kan stadig land på et Hangarskib
Men den mangler intet i forhold til en "landbaseret" jager - den er 20% større end den gamle - har 41% længere rækkevidde..Det skal hertil siges at både det Finske og Schweiziske Luftvåben har i flere år brugt F18 (gammel udgave) uden at eje et eneste Hangar skib...
Hvorvidt vi skal vælge det ene eller andet skal jeg ikke stille mig til dommer overfor - men de her faktaløse udmeldinger gavner ingen.
Hvis jeg dog skulle vælge kunne vi jo kigge på F22 Raptor (Er ikke til salg) verdens nok mest avancerede kampfly til dato - ellers er der jo nogle russiske alternativer - som der absolut ikke skal kimses af MIG 35 sprit nyt 4.5 generations kampfly eller Sukhoi PAK FA/50 som er det første Russiske 5. generations fighter - som skal være modstykke til JSF / F22 Raptor - den har dog sin jomfu rejse tilgode.


28. aug 2008 kl 12:52

Jesper Vauvert

Re: Vedr. Super Hornet...

Russiske "alternativer" er næppe foirsvarlige alternativer i dagens politiske verden !

mvh
Jesper


28. aug 2008 kl 13:24

Martin Merstrand

Re: Vedr. Super Hornet...

Jah Jesper,

Det tror jeg du har vuderet korrekt(",)

Det sidste nye er at russerne nu beder Asien / Kina om støtte i konflikten vedr. Georgien....

Jeg skal til møde med Boeing d. 11 sept. ved Dansk Industri i Kbh.- de kommer med en kæmpe delegation fra dem selv og Northrop Grumman, her vil de slå et stort slag for F18 Super Hornet - og de vil helt sikkert ligge vægt på at Lockheed Martin har en special aftale der fritager dem for "buy back" princippet - som Boeing er villige til at forpligtige sig til.

Jeg ved ikke om andre her i dette fora er inviteret, men ellers vil jeg komme med en opsummering om hvad der var af nyt - og betinget af hvad jeg må offentliggøre...


28. aug 2008 kl 13:33

Baldur Norddahl

Re: Re: Vedr. Super Hornet...

Måske de kunne sælge os en pakkeløsning med et mindre antal F18 fly kombineret med førerløse fly til at støtte vores landtropper.


28. aug 2008 kl 13:58

Lars Hansen

Re:

Det er åbenlyst at militærfolkene helst vil kunne det hele. Det er jo heller ikke dem selv der skal betale.

Jeg vil nu våge den påstand, at 'militærfolkene' står i første række når og hvis betalingen skal afregnes i blod.


28. aug 2008 kl 14:56

Baldur Norddahl

Re: Re:

Det er åbenlyst at militærfolkene helst vil kunne det hele. Det er jo heller ikke dem selv der skal betale.

Jeg vil nu våge den påstand, at 'militærfolkene' står i første række når og hvis betalingen skal afregnes i blod.


Da ikke generalerne som beslutter den slags indkøb.


28. aug 2008 kl 17:15

Lars Hansen

Re: Re: Re:

Ved større materialeanskaffelser beslutter Forsvaret ikke hvem, der skal levere hvad eller hvilket.

Generalerne har det overordnede ansvar for udarbejdelsen af militærfaglige vurderinger af kandidaterne, men beslutningen om et indkøb træffes alene på det politiske niveau.

Her indgår de militærfaglige vurderinger naturligvis i beslutningsgrundlaget, men kun som et af flere forhold, der skal tages hensyn til. Og det kan ingenlunde siges, at de militærfaglige hensyn altid vægtes tungere end industripolitiske, regionalpolitiske (hvor der ofte kan være et vist sammenfald) eller alliancepolitiske forhold.

Hvis det var Forsvaret, der suverænt bestemte (inden for det afsatte forsvarsbudget) hvordan Forsvarets sammensætning og struktur skulle strikkes sammen så ville Dansk Forsvar nok se væsentligt anderledes ud i dag.

Men ellers kunne det da tænkes også generaler føler et slags ansvar for deres underlagte...


28. aug 2008 kl 17:22

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Re:


Men ellers kunne det da tænkes også generaler føler et slags ansvar for deres underlagte...

- tilsyneladende dog en tankegang, der er ret så fremmed for enkelte debattører i dette forum! :)


28. aug 2008 kl 17:35

Baldur Norddahl

Re: Re: Re: Re:

Men ellers kunne det da tænkes også generaler føler et slags ansvar for deres underlagte...

Der er ingen der påstår andet. Men er du helt blind for at også militæret består af mennesker, som ikke altid handler efter "systemets" bedste, men efter personlige ambitioner?

Hvis du er general for flyvevåbnet, går du ikke ud og siger at jeg synes vi skal skære flyvevåbnet ned til et minimum og bruge pengene på landtropper i stedet.

Og du går slet ikke ud og siger at vi skal bruge pengene på hospitaler i stedet.

Politikerne er ikke meget bedre. De synes forblændet af muligheden for at lave industristøtte, som underligt nok er ok når man bruger forsvaret som kanal.

Der synes uendeligt lidt debat om hvilket våbensystem der bedst løser aktuelle opgaver, som f.eks. den vi har i Afghanistan.


28. aug 2008 kl 17:42

John Larsson

Re: Vedr. Super Hornet...

Igen Igen....

Hvad skal vi med fly der er beregnet til et hangarskib???
Her er der igen folk der ytrer sig uden at have gjort deres hjemmearbejde først...
Den type som Boeing tilbyder er en F/A-18E/F Super Hornet - den har meget lidt tilfælles med den "gamle" Hornet... nuvel den kan stadig land på et Hangarskib
Men den mangler intet i forhold til en "landbaseret" jager - den er 20% større end den gamle - har 41% længere rækkevidde..Det skal hertil siges at både det Finske og Schweiziske Luftvåben har i flere år brugt F18 (gammel udgave) uden at eje et eneste Hangar skib...

Kan du så også forsvare relevansen af denne bemærkning:

"»Super Hornet er et fuldt ud finansieret system med masser af kamperfaring og støtte fra verdens fjerdestørste luftvåben, den amerikanske flåde.«"

NB: FLÅDE! ;-)


28. aug 2008 kl 17:54

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Re: Re:


Der synes uendeligt lidt debat om hvilket våbensystem der bedst løser aktuelle opgaver, som f.eks. den vi har i Afghanistan.

- i og med at flyene skal indfases efter 2015 må vel netop Afghanistan antages at være af begrænset betydning for beslutningen!(?)
Men hvorfor ikke tage udgangspunkt i DIMS' analyse af opgaver mv.?:
http://www.difms.dk/files/uplo....pdf


28. aug 2008 kl 19:54

Baldur Norddahl

Re: Re: Re: Re: Re: Re:


Der synes uendeligt lidt debat om hvilket våbensystem der bedst løser aktuelle opgaver, som f.eks. den vi har i Afghanistan.

- i og med at flyene skal indfases efter 2015 må vel netop Afghanistan antages at være af begrænset betydning for beslutningen!(?)

Vær nu ikke for sikker på det. Jeg tror ikke den region på magisk vis er blevet fredelig i 2015.

Er du uenig i at det er den slags opgaver som er fremtiden for dansk militær? Eller tror du mere på at vi skal væbne os imod en horde af MIG fly fra Rusland? Jeg har ikke hørt nogen debat om det.

Men hvorfor ikke tage udgangspunkt i DIMS' analyse af opgaver mv.?:
http://www.difms.dk/files/uplo...ote>
Undtagen netop den rapport, hvor de nævner både muligheden for at anskaffe førerløse fly og at fremtidens opgaver bliver støttemissioner langt fra Danmark.


29. aug 2008 kl 12:29

Martin Merstrand

Re: Mig fly...

De mest avancerede Russiske fly skulle efter sigende være helt på højde med de vestlige..

Men billige er de ikke... endnu.....
er Holger K. ikke med i den Tværfaglige gruppe som skal vudere sagen?

Han ville da glæde sig over nogle jagere med røde stjerner på...


29. aug 2008 kl 12:45

Martin Merstrand

Re: Boeing....Og sandheden

se dette link -

Boeing påstår stadig at Danmark kontaktede dem:

http://www.boeing.com/news/rel...html


30. aug 2008 kl 04:05

Finn Christensen

Re: Re: Mig fly...

De mest avancerede Russiske fly skulle efter sigende være helt på højde med de vestlige..

..snip..

Han ville da glæde sig over nogle jagere med røde stjerner på...

Ja og når de så drejer nøglen om for leverancen af reservedele eller andet udstyr. Eller anviser 'update' af elektronikker et halvt års tid, før bjørnen lukkes løs.

Vi har flere hundrede års historie og erfaringer -husk den, eller se enhver tåbelighed gentaget.

Holger er samspildsramt.. for mange år i en kold tid. Når han får øje på sin friværdi, den gode folketingspension etc. så går det over, som for alle vores tidligere frelste, der har kollektiv hukommelsestab :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.