Elektronikingeniør: Elektriske felter gør mig syg
En norsk civilingeniør i elektronik har droppet sit faste arbejde i et succesfuldt firma for at flytte ud i skoven langt væk fra de elektriske og magnetiske felter, som ifølge hans egen overbevisning truer hans helbred. Det danske magnetfeltudvalg kender til lignende tilfælde, men mener ikke, at felterne er årsagen.
Elektronik var Rolf Gjelsviks fagfelt, indtægtskilde og lidenskab i et. Men i dag - efter at have arbejdet som civilingeniør i elektronik siden 1985 - er nordmanden sikker på, at påvirkningen fra elektriske og magnetiske felter gør ham elendigt tilpas.
Ryggen smerter, ørene suser, kvalmen pibler frem, huden prikker, og det er vanskeligt at sove.
»Jeg ved, at mange har vanskeligt ved at tro på det. Det kan jeg godt forstå, selv om det er kedeligt at blive mistroet,« siger Rolf Gjelsvik til Teknisk Ukeblad.
Lysarmaturer. Pc´ere. Fjernsyn. Radarer. Mobilmaster. De volder alle problemer.
»Jeg kan ikke tage til byen. Desuden reagerer jeg på tændingen i biler. Heldigvis er det ikke så slemt, når jeg kører i vores bil med dieselmotor, men jeg er nødt til at holde et så lavt omdrejningstal som muligt. Men det var nu trist at sælge vores båd. Det elektromagnetiske felt fra båden blev for stærkt,« beretter Rolf Gjelsvik til det norske fagblad.
Hans lidelser begynder på toppen af karrieren i 2001, hvor han etablerer succesfirmaet Projectiondesign sammen med tre andre. Efterhånden mærkede han flere gange plager i form af blandt andet smerter i ryggen, kvalme og søvnproblemer. Hverken lægerne eller han selv kunne ikke finde årsagen.
Først i 2002 hæftede Rolf Gjelsvik sig ved, at han var mest dårlig lige efter arbejde, men at det gik bedre i løbet af natten.
En dag arbejdede han kun med tegninger, helt uden pc og måleudstyr. Da fik han det markant bedre. Så i 2005 nåede han frem til sin egen følgeslutning: Han var simpelthen blev overfølsom over for magnetiske og elektriske felter.
Flyttede langt ud i en skov
Løsningen blev, at Rolf Gjelsvik sammen med sin familie flyttede langt ud i en skov. Her har han med sine fagkundskaber søgt at opbygge en tilværelse, der nok er moderne, men med mindst mulig påvirkning fra felterne.
Det gamle billedrørs-tv gjorde ham ilde tilpas, så det er skiftet ud med en fladskærm. Men det, siger han, udsender også så mange felter, at han sidder langt væk og kun ser et minimum af fjernsyn. Sparepærer gør ham også dårlig, så derfor sværger han til de gamle glødepærer, skriver Teknisk Ukeblad.
Rolf Gjelsvik vil gerne tilbage på arbejdet for fuld skrue, men han magter kun en times arbejde om dagen. Hurdlen er brugen af computere. Han har derfor afskærmet sin PC inde i en aluminiumskasse længst muligt væk fra arbejdspladsen. Skærmen er desuden bygget ind i en aluminiumskasse med et glas til at afskærme det elektromagnetiske felt. Skærmen har fået en anderledes strømforsyning samt et baglys baseret på lysdioder i stedet for lysstofrør.
Ifølge Rolf Gjelsvik er musen og tastaturet dog stadig en akilleshæl, da han ikke har kunnet hitte ud af at reducere strålingen herfra.
»Indtil videre har jeg mest koncentreret mig om magnetfelterne, men jeg ved ikke, hvor stor indflydelse de elektriske felter har,« siger han til Teknisk Ukeblad.
Usikker på årsag, men ikke symptomer
I Danmark er Magnetfeltudvalget skeptisk over for, om Rolf Gjelsviks situation kan skyldes felter fra elektricitet.
»Det er rigtigt trist, at nogle mennesker oplever symptomerne, men man kan ikke sige, hvad det skyldes. Der har været teorier fremme om, at de omtalte personer måske er særlige sensitive over for de små konstante blink i lyset, vi andre ikke oplever, ligesom WHO anbefaler, at man leder efter andre mulige årsager i personernes daglige miljø,« siger Jytte Kaad Jensen, formand for Magnetfeltudvalget.
Det udvalg blev nedsat af den danske elbranche for over ti år siden for at følge forskningen i magnetfelter og sundhedsrisici. I løbet af udvalgets tid har medlemmerne haft berøring med under fem henvendelser fra folk, der har været bekymrede over el-overfølsomhed. De ligger over fem år tilbage, og i de tilfælde har udvalget målt de felter, der var i de pågældendes huse fra elforsyningen i og udenfor.
»Vi har til dato ikke fundet noget, der tyder på unormale forhold, eller på, at elforsyningsanlæg kan være en årsag til symptomerne. I nogle tilfælde har også embedslægen og Sundhedsstyrelsen været på banen – også uden at kunne bekræfte, at symptomerne skyldtes elforsyning i eller uden for huset,« konstaterer Jytte Kaad Jensen.
Magnetfeltudvalget støtter sig derfor til sundhedsorganisationen WHO. Den vurderer, at symptomer som Rolf Gjelsviks bør tages alvorligt, da de er reelle og væsentlige. Men understreger samtidig, at der til dags dato ikke er videnskabelig baggrund for at sige, at magnetfelterne eller andre egenskaber ved elektriciteten er årsagen.
WHO’s forbehold bunder i kontrollerede forsøg, hvor personer med og uden symptomer har været udsat for felter og ingen felter. Hvornår felterne blev aktiveret, kunne de ikke identificere.
Dansk elingeniør frygter ikke felter
En af de danske ingeniører, som snildt kunne risikere at havne i samme situation som Rolf Gjelsvik, hvis udsættelse for flere elektriske og magnetiske felter end gennemsnittet vitterligt er den udslagsgivende faktor, er Erik Herse, senioringeniør på Center for Elteknologi på DTU og blogger på ing.dk.
Han kender dog ingen, hverken kolleger eller medarbejdere i elsektoren, som har givet udtryk for noget, der kunne minde det mindste om den norske elektronikingeniørs situation.
»Af samme grund er det ikke noget, jeg frygter,« fastslår Erik Herse.
Han tvivler desuden stærkt på, at felter fra tastatur og mus kan genere så meget, som Rolf Gjelsvik føler, at de gør.
»Han siger jo, at jo højere frekvens fra felterne, jo værre. Men her er der jo tale om meget små strømme og lave spændinger,og så er det jævnstrøm, hvor baggrundsfeltet fra Jordens poler er markant større. Rolf Gjelsvik giver også udtryk for, at lavenergipærer generer ham mere end glødelamper, som han så foretrækker, men strømme – og dermed magentfelter – ved glødelamper er typisk fem gange så store,« siger Erik Herse.
