Professor: Sådan bygger vi den flyvende tallerken
Verdens første flyvende tallerken uden bevægelige dele. Det er visionen bag et patent fra den amerikanske mekanik-professor Subrate Roy. Tallerkenen skal lette ved at ionisere et luftlag omkring den.
Luftstrømmen, der skal løfte tallerkenen, presses ned gennem hullet i midten. Luftstrømningen dannes af en kunstig vind, der opstår, når elektrisk strøm sendes gennem plasmaen, der omgiver flyet. Nogle af elektroderne på den flyvende tallerkens overflade skal ligge frit, mens andre skal dækkes af et isolerende materiale. (Tegning: USPTO - det amerikanske patentkontor)
Læs også
-
Verdens mindste én-mands helikopter har fire totakts-motorer
-
Nye materialer puster liv i 100 år gammel flyvende hjuldamper
Læs mere om
Dokumentation
Professor Subrate Roy fra University of Florida, som har speciale i mekanik og flykonstruktion, har søgt om patent på et flyveprincip, som vil gøre flyvende tallerkener til virkelighed, når metoden efter praktiske forsøg kommer under præcis kontrol.
I teorien vil en tallerken på 15 cm i diameter kunne flyve 25-35 kilometer i timen med et strømforbrug på 23-33 Watt.
Der er ingen bevægelige dele på Subrata Roys flyvende tallerken. Den nødvendige opdrift skabes med myriader af små elektroder på tallerkenens overflade, som ioniserer luften omkring den.
Et tyndt luftlag overgår til plasmatilstand, og en elektrisk strøm sendes gennem det ledende plasma, som sætter plasmaet i bevægelse hen over tallerkenens overflade. Dermed skabes en laminar luftstrøm, der kan sammenlignes med luftstrømningen hen over en almindelig vinge.
Effekt, som kaldes MHD (Magnetohydrodynamics), blev opdaget af den svenske professor Hannes Alfvén, som i 1970 modtog Nobelprisen. Hans opdagelse førte til erkendelsen af, at Universets store magnetfelter er omgivet af tilsvarende elektrostatiske felter og af voldsomme elektriske strømme, de såkaldte Birkeland-strømme, som nærmest giver Universet en celleagtig struktur.
Plasma skal styres med elektronik
Patentansøgningen fra Subrata Roy går på at bruge MHD-effekter til at flyve med. Første udfordring er at styre den elektrificerede luft i den rigtige retning, så tallerkenen både kan løftes og styres på en kontrolleret måde. Det skal ske ved at bruge elektronik til at kontrollere elektrificeringen af de mange elektroder.
Ifølge patentansøgningen bliver kræfterne på den måde stabile, så de kan styres præcist inden for alle hastighedsintervaller.
Fraværet af roterende dele betyder, at metoden kan blive mere energieffektiv og langt mindre støjende end nutidens helikoptere. Desuden vil den elektrisk skabte opdrift være mindre følsom for vindstød end nutidens dynamisk skabte rotoropdrift.
Subrata Roy forudser i første omgang, at hans flyveprincip kan bruges til bittesmå førerløse fly, for eksempel til militærbrug. Men der er ikke noget i vejen for at bygge større fly, hvis de nødvendige kræfter kan leveres af et elektronisk kraftværk. Den slags motorer findes ikke i øjeblikket, men den rette motor var også Leonardo da Vincis problem, da han i sin tid opfandt helikopteren.
Professor Roy foreslår, at man i begyndelsen letter MHD-prototyper med meget lette konstruktioner og måske et heliumfyldt indre.
Både det amerikanske flyvevåben og rumfartsorganisationen Nasa har udtrykt interesse for patentet, siger Subrata Roy i universitetets pressemeddelelse.
