Hospitalsbesøg dræber lige så mange som trafik
Mindst 37.000 europæere dør hvert år på grund af infektionssygdomme, som de har fået, fordi de har været i berøring med sundhedsvæsenet. halvdelen skyldes antibiotikaresistente bakterier. »Det har ikke fået myndighederne til at gå i panik, men det burde det,« siger en af verdens førende epidemiologer.
Læs også
-
Nyopdaget bakterie: 13 millioner svin er de rene smitte-bomber
Læs mere om
Du tager på sygehuset til en rutineundersøgelse og kommer hjem med en dødbringende resistent bakterie.
I Europa dør mindst 37.000 mennesker årligt af infektionssygdomme, som de har fået ved indlæggelse på hospitaler og andre sundhedsinstitutioner. Det er lige så mange, som mister livet i trafikulykker.
Tallene stammer fra en foreløbig undersøgelse fra Europas epidemi-vagthund ECDC, som ventes offentliggjort senere i år, og halvdelen af dødsfaldene skyldes multiresistente bakterier.
Det får internationale epidemiologer til at slå alarm. Årsagen til epidemien er den samme som kuren mod den: Brug af penicillin. Jo mere penicillin vi bruger, jo flere ellers harmløse bakterier bliver resistente.
»Det har ikke fået myndighederne til at gå i panik, men det burde det. De frygter kommende sygdomsudbrud, men ignorerer den epidemi, der er i gang,« siger en af verdens førende epidemiologer, professor Otto Cars fra Uppsala Universitet i Sverige.
Forbruget stiger også i Danmark
Forbruget af penicillin er opadgående i Europa. Samtidig bliver der ikke udviklet ny penicillin, og som tiden går, bliver flere og flere bakterier resistente over for penicillin. Selvom Danmark og Norden traditionelt er mønstereksempler, hvad angår penicillinforbrug, langes der også mere og mere antibiotika over apoteker-diskene her.
»Vi har set et stigende forbrug i Danmark. Det skyldes større aktivitet i sundhedssektoren i form af flere behandlinger, hurtigere udskrivninger og en ændret demografisk sammensætning, det vil sige flere ældre mennesker og dermed flere urinvejsinfektioner og i visse tilfælde flere blodforgiftninger,« siger direktøren for Statens Serum Institut, Niels Strandberg Pedersen.
Ifølge Statens Serum Institut pådrager omkring 10 procent af danskerne sig infektioner under indlæggelse.
Dødeligheden er tre-fire gang så stor for dem som for folk, der har fået infektionssygdomme på anden måde. Instituttet anslår dette til at give tre gange så store omkostninger, der i alt løber op i et sted mellem en og to milliarder kroner årligt.
Over de seneste 14 år er det generelle antibiotikaforbrug steget fra 14 definerede daglige doser per 1.000 indbygger til 17. Og siden 2000 er forbruget af bredspektret antibiotika som Ciprofloxacin gået fra 0,1 daglige doser til 0,45. Det viser tal fra Lægemiddelstyrelsen.
»Vi har haft større forbrug af visse uønskede antibiotika. Det er ikke nogen dramatisk udvikling, men blandt andet Ciprofloxacinerne bliver brugt for meget, hvilket kan fremskynde resistensudviklingen,« siger Niels Strandberg Pedersen, Statens Serum Institut.
Det er en snigende epidemi, som allerede Alexander Fleming, der opdagede penicillinen, advarede om i den tale han holdt, da han modtog Nobel-prisen for opdagelsen i 1945. I dag anser epidemiologerne antibiotika-resistente bakterier for at være en af de mest alvorlige trusler mod Europa.
»Men løsningen er simpel,« mener Dominique Monnet, der er ekspert i antimikrobal reistens og sundhedsassocierede infektioner hos ECDC og en af forskerne bag ECDC's undersøgelse.
For det første skal forbruget af antibiotika begrænses til først at blive udskrevet, når det virkelig er nødvendigt.
For det andet skal infektionerne kontrolleres med bedre håndhygiejne, screeninger og isolation. Men især udskrivningen af antibiotika og dermed forbruget kan skæres betragteligt ned.
»Undersøgelser viser, at 80 procent af medicinen udskrives fejlagtig. Det er for eksempel til virussygdomme,« siger Herman Goosens, der er professor i mikrobiologi ved Antwerpens Universitet i Belgien.
Han mener også, at der kan skæres ned på medicinforbruget i forbindelse med operationer.
I Danmark kan omkring en tredjedel af infektionerne forbygges, hvis danske hospitaler strammer op hele vejen rundt, vurderer Statens Serum Institut.
