I Ingeniøren den 27. juni blev bragt et åbent brev til IDA's Hovedbestyrelse fra formanden for IDA-Kommunal. Det kan læses via dette link: http://ing.dk/artikel/89384.
Hovedbestyrelsens svar har givet anledning til tre nye læserbreve, som det af pladshensyn ikke er muligt at bringe i Ingeniørens papirudgave den 4. juli. Derfor bringes de her, sammen med de øvrige indlæg om IDA og AC.
Jens Ramskov, Debatredaktør
----------------------------
Uffe Rasmussen, næstformand i IDA-kommunal skriver under overskriften:
IDAs udmeldelse af AC
Hovedbestyrelsen ofrer tilsyneladende ikke meget tankearbejde på at give det ”ikke-svar”, der gives til formanden for IDA-kommunal, Preben Mac, i Ingeniøren (karriere) fra 27. juni. Indlægget er fyldt med ukonkrete, insinuerende sætninger, som fx "På samme måde som IDA de sidste 4-5 år har rykket fra resten af den etablerede foreningsverden, ved at turde gøre tingene anderledes – og det med rimelig stor succes. I en sådan proces vil der (desværre) altid være nogen, der hellere vil blive i ”de gode gamle” dage" - altså underforstået de tungnemme offentlige ansatte(s repræsentanter).
Hovedbestyrelsens intellektuelle præstationer afspejles i udgangsreplikken: ”IDAs medlemmer er nemlig alt for vigtige til at, at enkelte personer eller fraktioner skal forhindre dette arbejde til gavn for netop dem”.
Hovedbestyrelsen gider åbenbart ikke – eller kan ikke - argumentere for dens beslutning, men vælger at postulere, at fraktioner - IDA-Kommunal forstås – vil forhindre et arbejde, der skulle være til gavn for IDAs medlemmer.
I IDA kommunal har vi grundigt drøftet HBs beslutning og finder den overordentlig betænkelig. Uanset hvor langt fremme HB har følt sig ved beslutningen, så savner vi konkret svar på de spørgsmål Preben Mac har stillet. Som Edison påpegede er en opfindelse ”1% inspiration og 99% transpiration”, og det virker tilsvarende her, som om HBs beslutning mere har været præget af inspiration end transpiration forårsaget af intellektuel analyse. Eller også har HB måske valgt fokusere IDA som ”koncern” på bekostning af de offentligt ansatte medlemmers situation – udfra devisen: HB leverer inspirationen og IDA-Kommunal skal levere transpirationen.
Det vil kræve en kolossal indsats at forberede og forhandle en ny særskilt overenskomst for ingeniører – især hvis man forventer den skal være bedre end en afskrift af AC-overenskomsten. Og der henstår mange drøftelser og forhandlinger om lokal repræsentation i kommunernes MED- og SU-udvalg og efterfølgende koordinering med andre faggrupper. Samtidig er det svært at se de realistiske fordele, som HBs beslutning skulle afstedkomme for de kommunalt ansatte ingeniører..
Bl.a. derfor har HBs beslutning vakt ærgrelse og bekymring i IDA-Kommunal, og man må som kommunalt ansat håbe, at HB ikke har udtømt dens intellektuelle formåen med det svar, som Preben Mac spises af med.
-----------------
Preben Mac, formand for IDA-Kommunal har sendt et nyt åbent brev til IDA's Hovedbestyrelse om
Ingeniørforeningens medlemskab af Akademikernes Centralorganisation (AC)
IDA-Kommunal har sendt et åbent brev til IDA´s hovedbestyrelse (HB) om HB´s beslutning om udmeldelse af AC. Brevet og HB´s svar er offentliggjort i Ingeniøren den 27. juni 2008.
På mange af de offentlige arbejdspladser er der en naturlig frygt for, at beslutningen om udmeldelse af AC vil medføre mindre indflydelse på løn- og arbejdsforhold både lokalt på arbejdspladserne og i forbindelse med de fremtidige overenskomster.
IDA-Kommunal kan ikke forstå HB´s beslutning og nærer den samme frygt om at de offentlige ansatte vil miste indflydelse på grund af beslutningen.
IDA-Kommunal stillede derfor i det åbne brev en række spørgsmål, fordi vi ønsker at kunne forstå beslutningen og for dermed, at kunne forklare det fornuftige i beslutningen overfor vores kollegaer på de offentlige arbejdspladser.
IDA-Kommunal finder det derfor uforståeligt, at HB i svaret bl.a. nævner ”Men hvis IDA-kommunal eller andre fraktioner mod forventning ikke vil deltage proaktivt i det fremadrettet arbejde, så kan HB love dig, at HB selv vil gøre det og det med fuld styrke”.
IDA-Kommunal ønsker netop at deltage proaktivt i denne sag til gavn for medlemmerne og vil på den baggrund gerne vide, hvad det er, HB vil gøre med fuld styrke?
Derudover er det også mærkeligt, at HB skriver ”Du stiller yderligere nogle gode og meget relevante spørgsmål. Desværre kan vi ikke offentliggøre svarene, da vi ikke på nuværende tidspunkt ønsker at afsløre hele IDA´s strategi over for andre faglige organisationer”.
IDA- Kommunal spurgte bl.a. om
• Er IDA fortsat er en fagforening, der arbejder for kollektive løsninger på løn- og ansættelsesforhold?
• Hvilke drøftelser har IDA haft med AC forud for denne beslutning?
• Hvor mange AC-hovedbestyrelsesmøder har IDA´s formand, Lars Bytoft, deltaget i, i løbet af de sidste to år?
• Har IDA´s 7 konkrete ønsker til AC været fremsendt til AC, og i givet fald været forhandlet, inden HB´s beslutning blev taget?
Det er svar på disse spørgsmål, som IDA-Kommunal og de andre faglige organisationer åbenbart ikke må høre.
Jeg kan ikke forstå, at det kan skade IDA, at de andre organisationer får at vide om IDA fortsat er en fagforening, der arbejder for kollektive løsninger på løn- og ansættelsesforhold.
Jeg går ud fra, at de andre faglige organisationer kender svaret på de 3 sidste spørgsmål, så jeg tror ikke, at HB røber så meget ved at svare IDA-kommunal. Men vi skal åbenbart spørge de andre organisationer for at få svar.
Jeg må desværre konstatere, at HB, med denne lukkede holdning overfor IDA-Kommunal, ikke deltager særligt proaktivt i det fremadrettede arbejde.
IDA-Kommunal spurgte også om, hvad HB har tænkt sig med hensyn til den reducerede indflydelse lokalt og i forbindelse med de fremtidige overenskomstforhandlinger.
Det kan man med god vilje godt forstå, at HB ikke vil offentliggøre overfor andre organisationer. Men jeg kan ikke forstå, at HB ikke vil offentliggøre det overfor IDA-Kommunal, som jo skal hjælpe med at varetage medlemmernes interesser på arbejdspladserne
Jeg vil derfor spørge HB om de vil sende svarene til IDA-Kommunal.
Afslutningsvis vil jeg opfordre HB til, med fuld styrke, at arbejde for at indgå en fornuftig aftale med AC, til gavn for de offentlige ansatte ingeniører, så hurtigt som muligt og inden årets udgang.
--------------------
Rolf Kallesøe, fomand IDA-STAT 1995-2002 og medlem af IDA’s offentlige forhandlingsudvalg, har skrevet følgende:
AC udmeldelse skyldes ikke dårligt OK-08 samarbejde, som nogen påstår
Det er dybt naivt, at tro at IDA kan forhandle et bedre OK-resultat end AC. Og dette forhold vil ikke ændre sig ved udmeldelse af AC. Ved det store OK-bord er det finansministeren og CFU (Centralorganisationerne Fælles Udvalg) der bestemmer den overordne ramme(dvs at finansministeren bestemmer). Så AC kan ikke bebrejdes for dette resultat.
Ved OK-08 blev rammen 12,8%, og selv de kostbare strejker har ikke kunnet ændre mere end brøkdele af denne ramme.
IDA har ikke fremsat et krav de sidste mange OK-forhandlinger, som ikke er båret videre af AC. Når vi to gange ud af tre har anbefalet IDA’s medlemmer at stemme nej, er det for at sende et signal til arbejdsgiverne om, at vi ikke er tilfredse med den lønudvikling, det offentlige tilbyder.
Hvis IDA vil gøre sig noget håb om at indsnævre løngabet mellem offentlig og privat ved en OK-forhandling, skal vi opsige reguleringsordningen i forhold til det private arbejdsmarked, og selv det er sikkert ikke nok, fordi de privatansatte ingeniører (og akademikere) løber fra gennemsnittet af de privatansatte. Et samlet AC kunne måske godt komme igennem med en ophævelse af reguleringsordningen, men for IDA alene er det helt utopisk.
Ved et normalt OK forhandles opskrivningsprocenten i perioden incl. forventningen til reguleringsordningen. Det er således den samlede løn for den enkelte ingeniør, der generelt opskrives, normalt pr. 1. april. For en privatansat meddeles lønstigning som et kronebeløb. Det er også muligt for offentlige ansatte ved den årlige forhandling af tillægsforhøjelser, problemet er blot, at den offentlige arbejdsgiver (i staten) er underkastet fiktive effektiviseringsbesparelser på min 2% pr. år, dvs. faldende lønsum.
Den eneste situation, hvor reel lønfremgang kan forhandles, er ved jobskifte, dette gælder både offentlig og privat. Ved nyansættelse af erfarne ingeniører i staten udgør tillægsdelen op mod 40% af den samlede løn. Løndannelsen er således sammenlignelig, bortset fra det forhold, at staten er en meget stor arbejdsgiver og kun kan presses i en virkelig mangelsituation, og kun ved nyansættelse.
Skal der flere penge på bordet i den årlige lønforhandling, skal det være muligt at konflikte mod den enkelte arbejdsplads, hvis den årlige forhandlingspulje ikke er stor nok. Dette kan IDA ikke aftale alene, her er det helt nødvendigt med AC-fællesskabet.
Som nævnt ovenfor har der ikke været utilfredshed med AC’s ageren i forhold til IDA offentlige forhandlingsudvalg, IDA-FHO, givet de vilkår AC arbejder under. Det er derfor med stor undren, at jeg læser IDA ønske 2 til AC, hvor det foreslås, at AC’s hoved¬bestyrelse overtager de offentlige OK-forhandlinger. Dette virker nærmest som et krav rettet internt i IDA med henblik på at fratage forbundsafdelingerne indflydelse på egene ansættelsesforhold. For man kan vel ikke forestille sig, at IDA er repræsenteret i AC ved andre end IDA’s formand.