/transport

Danmark spænder ben for svenske højhastighedsstog

En svensk undersøgelse konkluderer, at der er store besparelser for samfundet ved at investere i to nye højhastighedslinjer. Men den ene linje skal gå gennem Danmark til Tyskland, og Danmark afviser at bruge milliarder på højhastighedstog.

Af Birgitte Marfelt, torsdag 12. jun 2008 kl. 15:01

Myndigheder og politikere i Sverige er overbevist om, at højhastighedstog er en god miljøinvestering og dermed også godt for samfundsøkonomien.

Banverket, Banedanmarks søsterforetagende, har netop færdiggjort en undersøgelse, som viser, at der er markedsmæssige forudsætninger for højhastighedstog, dvs. tog, som kører omkring 320 km/h mellem Stockholm-Gøteborg og Stockholm-Helsingborg videre gennem Danmark over Femern Bælt og til Hamborg.

Sådan en højhastigheds-europabane vil give en rejsetid på tre timer mellem Stockholm og København, og med Femern-forbindelsen nok en time til Hamborg. Europæiske erfaringer viser, at tog med rejsetider på omkring tre timer faktisk udkonkurrerer de mindre miljøvenlige fly.

Problemet er, at det kræver højhastighedsspor i Danmark. Intet tyder på, at sporene mellem København og Rødby, som for en dels vedkommende ellers står foran en modernisering, bliver opgraderet til mere end 160 km/h.

Sverige skal vælge nu
»Men det er nu, at Sverige skal vælge. For efterspørgslen fra jernbanens kunder kræver mindst 50 procent større jernbanekapacitet frem til 2020.,« siger Banverkets generaldirektør, Minoo Akhtarzand.

En separat højhastighedsjernbane vil erstatte meget af den eksisterende lyntogstrafik, så kun langsommere gods- og regionaltogstrafik fortsætter på vestre og sydlige stambane. Sådan en separering vil give mere kapacitet, bedre kvalitet og mindre forsinkelser på persontogene og plads til at lægge langt flere godstogsafgange ind de eksisterende spor. Det vil være en mærkbar gevinst for svensk industri, konkluderer rapporten.

Endnu har Banverket ikke budgetteret separate højhastighedsbaner.



12. jun 2008 kl 15:49

Jørgen Storgaard Nielsen

Langt højere bjerge.

I et land som Danmark, tror jeg, der er rigtigt mange pendlere, som ønsker sig højhastighedstog.

Men det bliver som en af overskrifterne var: "Regeringen forpasser mulighed for højhastighedstog".
Regeringens tanker, når ikke engang snørrebåndene i de små sko, den går i.
I stedet for kører alt efter nedskæringsparolen.
Og vores videnskabsminister, er glad for at vi nu får SMS'er til udlandet for 22 øre, i stedet for de 2,20 kr. en SMS koster i dag.
Det er da også et enormt fremskridt.
Nu har de unge nemlig råd til at sende de sædvanlige 1000 SMS'er pr. uge, selvom de er med mor og far på "slap á og komme sammen" ferie på Akropolis.
Jeg græmmes!!!!!!!!


12. jun 2008 kl 16:00

Paul Christiansen

E4 er sort af lastbiler

E4 til Stockholm er sort af lastbiler, så Svenskerne trænger virkelig til at få flyttet noget mere trafik over på banen.

Jeg synes det lyder rigtig rigtig fornuftigt hvis vi kunne samarbejde med Svenskerne om at lave en højhastighedsforbindelse til Tyskland....hvis ikke MAGLEV, så det næstbedste.

320 kmt må alt andet lige være bedre end det halve hvis man vil have en chance for at konkurrere med flytrafikken.


12. jun 2008 kl 16:09

Niels Abildgaard

KK igen igen

Og hvis Barsebæk bliver genopført i Ringsted bliver det heller ikke en CO2 katastrofe


12. jun 2008 kl 17:52

Ole Kofod

Udlandets interesse

Hvor er det sjovt. Tyskland var på ingen måde interesserede i (at være med i financieringen af) en fast forbindelse over Fehmer Bælt. Alligevel betragtede den tidligere (parodi på en) trafikminister det som en sejr, at Danmark kunne få lov at bygge, underskudsgarantere og dermed financiere en bro. Flot Flemming, så fik du dit monument.

Her er Sverige så interesseret i et samarbejde med Danmark om en højhastighedsforbindelse sydpå. Men det kan vi (eller rettere vores gummihjulsfikserede regering) ikke finde ud af. Suk.

M.h.t Barsebäck kunne det genopføres i Thy, evt. i 3-dobbelt størrelse. Der bor ikke så mange mennesker, hvis der skulle ske et uheld og de kan sikkert bruge arbejdspladserne.


12. jun 2008 kl 17:52

Jørgen Thomsen

Re: Langt højere bjerge.

I et land som Danmark, tror jeg, der er rigtigt mange pendlere, som ønsker sig højhastighedstog.

Hvorfra og hvortil ? Der bliver ikke meget højhastighed over det, når skal standses i hver stationsby og accelleres op derfra, for ikke at tale om energiforbruget dertil. Afstandene mellem byer i Danmark er ret små.


12. jun 2008 kl 20:44

Ole Kofod


12. jun 2008 kl 22:10

Martin Larsen

Re: Re: Langt højere bjerge.

I et land som Danmark, tror jeg, der er rigtigt mange pendlere, som ønsker sig højhastighedstog.

Hvorfra og hvortil ? Der bliver ikke meget højhastighed over det, når skal standses i hver stationsby og accelleres op derfra, for ikke at tale om energiforbruget dertil. Afstandene mellem byer i Danmark er ret små.

Man må vel formode at de skulle fungere som vores nuværende Intercity lyn tog, og kun stoppe i de større "bygder"


13. jun 2008 kl 08:34

Martin Sørensen

Og værket skal læ å sjæland eller fyn.

"""M.h.t Barsebäck kunne det genopføres i Thy, evt. i 3-dobbelt størrelse. Der bor ikke så mange mennesker, hvis der skulle ske et uheld og de kan sikkert bruge arbejdspladserne. "" Ole Kofod.

som en af de borgere der ikke er så mange af i området omkring thy, jeg bor godt nok bor på den anden side af limfjorden i vesthimmerland. Der vil jeg nedlægge protest, vi vil SKU ikkke ha et atomkraft værk i vores baghave. jeg har derimod gentagende gange sagt at jeg ikke har nogen problem med vindmøller i min baghave. også selv hvis de er 100-300 meter høje.

Nej vi siger enstemingt. "værket skal læ å sjæland eller fyn".

Det er selvføldig en god ide at lave en højhastigheds jernbane der forbinder sverige med tyskland igennem danmark men jeg har noget problem med at se hvorfor atomkraft debatten skal igen vise sit ækle ansigt midt i denne elleres udemærkede debat om jernbaner ?.

behøver jeg virkeligt at komme med links til den undersøgelse der viser 73% folkelig modstand overfor atomkraft i det danmark der har en befolknings tæthed på 125 personer pr kvadrat km.

http://videnskabsministeriet.d....htm


Og er det klogt at opstille et atomkraft værk i nordjylland ? som lokal indfødt nordjyde der kan jeg bevidene vinden. Den kommer næsten altid fra, vest nord vest. prøv at tegne en lige linje fra thy med en vest nordvestlig vind ååå ja der var jo københavn århus, randers mmm hmmm er det ikke det tættest befolkede område af danmark ? og ja der går sjældent 10 dage i træk om året hvor viden ikke blæser frisk :-).




13. jun 2008 kl 08:47

Niels Poulsen

SVERIGES tog

Hvis Sverige vil have en højhastighedsbane gennem, må de jo selv betale for den!


13. jun 2008 kl 08:59

Niels Abildgaard

Re: Og værket skal læ å sjæland eller fyn.

Hvis de svenske tog skal køre på den danske blanding af kul og vind bliver CO2 mere end dobbelt så høj som fra fly og det er synd for dem på de lavtliggende områder.


13. jun 2008 kl 09:01

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Og værket skal læ å sjæland eller fyn.

Citatfusk af værste skuffe ! ! !

Det hedder:

"Men værked ska lee på Sjælland har vi tænjt
- eller Fyn hen i den øøster ææn."

;o)


13. jun 2008 kl 09:45

Søren Koch

Re: Udlandets interesse

Hvorfor i Thy, Ringsted ville være et glimrende valg (og ja jeg bor i nærheden, og vil ikke have noget imod et KK værk som nabo). Langt hellerer et KK (af vestlig type, ikke MBKR eller andet *sovjetisk* design tak) end et normalt kulkraftværk eller hundredvis (tusindvis?) af vindmæller til at dække tilsvarende energiproduktion.

Ringsted vil være glimrende da der ikke skal laves alt for lange trnansmissionslinier ud fra værket til forbrugerne. Det eneste der tæller imod Ringsted (eller andre byer inde på Sjælland for den sags skyld) er at det ville være meget mere økonomisk/naturvenligt at placere et KK ved storebælt/Øresund hvor der er store mængder havvand til rådighed til køling da jeg tvivler på at Ringsted å kan levere nok kølevand... :-)

Søren


13. jun 2008 kl 11:45

avatar

Per Erik Rønne

Re: Udlandets interesse

Hvor er det sjovt. Tyskland var på ingen måde interesserede i (at være med i financieringen af) en fast forbindelse over Fehmer Bælt. Alligevel betragtede den tidligere (parodi på en) trafikminister det som en sejr, at Danmark kunne få lov at bygge, underskudsgarantere og dermed financiere en bro. Flot Flemming, så fik du dit monument.

Her er Sverige så interesseret i et samarbejde med Danmark om en højhastighedsforbindelse sydpå. Men det kan vi (eller rettere vores gummihjulsfikserede regering) ikke finde ud af. Suk.

Måske var løsningen at Sverige skulle stå for ekstraregningen for jernbanen gennem Danmark? Lige som vi betaler for broen over Fehmernbælt, så skulle svenskerne betale for højhastighedsbanen fra København til Puttgarten.

Husk på at en sådan bane nok skal køre parallelt med en bane over Køge til Lübeck, beregnet til to regionaltog [et til Nykøbing, et uden stop København-Nykøbint til Puttgarten], et InterCity-tog til Lübeck eller Hamborg med stop i alle købstæder, og et InterCity Lyn mellem København-Lübeck og Hamburg.

Kun sidstnævnte ville vel kunne benytte højhastighedsbanen, og ville vel i øvrigt nok kunne udgøre blot en del i ruten Stockholm-København-Hamburg.

Danskerne betaler for broen [brugerbetalt], svenskerne for højhastighedsbanen [brugerbetalt, formoder jeg]. Det burde en dansk regering vel ikke kunne lægge sig i vejen for ...


13. jun 2008 kl 17:57

Ole Kofod

Re: Og værket skal læ å sjæland eller fyn.

Kære Martin.

Jeg ønsker på ingen måde at udsætte dig for stråling eller andre risici ved a-kraft. Men en Thybo, der er svoren tilhænger af dette, foreslog at det kunne ligge i Ringsted, og så tænkte jeg da bare, at han selv kunne få det i sin baghave, hvis det er så fantastisk.

Selvsamme person mener også, at vindmøller er CO2-problematiske, men hvis du kan overbevise ham om, at det er smart med vindmøller hvor det blæser meget, som fx Thy, vil det da glæde mig meget.


14. jun 2008 kl 00:34

Paul Christiansen

Re: Og værket skal læ å sjæland eller fyn.




Og er det klogt at opstille et atomkraft værk i nordjylland ? som lokal indfødt nordjyde der kan jeg bevidene vinden. Den kommer næsten altid fra, vest nord vest. prøv at tegne en lige linje fra thy med en vest nordvestlig vind ååå ja der var jo københavn århus, randers mmm hmmm er det ikke det tættest befolkede område af danmark ? og ja der går sjældent 10 dage i træk om året hvor viden ikke blæser frisk :-).




;-)

http://www.windpower.org/da/to....htm

"Det fremgår klart, at vest og sydvest er de fremherskende vindretninger i Danmark"


14. jun 2008 kl 00:41

Paul Christiansen

Re: Re: Og værket skal læ å sjæland eller fyn.

Kære Martin.

Jeg ønsker på ingen måde at udsætte dig for stråling eller andre risici ved a-kraft. Men en Thybo, der er svoren tilhænger af dette, foreslog at det kunne ligge i Ringsted, og så tænkte jeg da bare, at han selv kunne få det i sin baghave, hvis det er så fantastisk.

;-)

http://www.uow.edu.au/eng/phys...html

"Americans living near coal-fired power plants are exposed to higher radiation doses than those living near nuclear power plants that met government regulations.
"


18. jun 2008 kl 22:42

Claus Futtrup

Hvad fa... kan vi gøre?

Hvilke trafikpolitikere skal man stemme på, for at få noget til at ske på tog-fronten (og bane-fronten)?

Mvh Claus


05. jul 2008 kl 09:24

Boe Jørgensen

Højhastighedstog.-

Jeg haved forventet en debat på et noget højere niveau i INGENIØREN.
Men alligevel dette" indskud".
Jeg har i en snes år haft den tilfredsstillelse at blive befordret med de Japanske SHINKANSEN tog flere gange om året. Kunne ikke drømme om at flyve eller køre i bil i området.
Der hatr i mange år eksisteret en organisation kaldet
EUROPAKORRIDOREN somer en forening bestående af kommuner fra Helsingborg , og op til nord for
Stockholm.
Vi har allerede reserveret arealer i den gamle trafikkorridor fra Helsingør og næsten til Tåstrup-
På et eller andet tidspunkt så kommer denne bane.
Men først skal vi gå så grueligt meget igennem.
Med fejlinvesteringer.
Specielt i Helsingør kommune men også den sidddende krigsregering snorksover.selv er jeg 78 år men jeg håber at yngre kræfter , og ikke mindst ingeniører viol blive mere aktive
Boe Jørgensen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.