/rumfart

Milliard-dyrt teleskop sendt 550 kilometer ud i rummet

Nasa opsendte onsdag de 3,5 milliarder kroner dyre Glast-teleskop fra Florida. Det skal åbne åbne et nyt vindue for astronomerne.

Klik for at se billedet i stort

Sådan så det ud, da et teleskop til 3,5 milliarder kroner blev sendt op fra Florida onsdag. (Foto: Nasa)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, torsdag 12. jun 2008 kl. 10:54

Onsdag opsendte Nasa sit nyeste og det hidtil meste avancerede gamma-teleskop, Glast, med en Delta-II Heavy-raket fra rampe 17B på Cape Canaveral-rumcenteret i Florida.

75 minutter efter starten blev det 3,5 milliarder kroner dyre teleskop frigivet i 550 kilometers højde, og få minutter senere blev observatoriets to solpaneler foldet ud. . Den videnskabelige projektleder, Steven Ritz, oplyste efter opsendelsen, at alt fungerer som planlagt

Glast skal fra sine bane omkring Jorden i en højde af 550 kilometer observere gamma- og soludbrud. Gammastråling er den energirige elektromagnetiske stråling som skyldes processer i atomkerner. Gammastråling skabes ofte under de meste voldsomme begivenheder i Universet såsom stjerners død.
Teleskopet kan hele tiden observere en femtedel af himlen med uhørt nøjagtighed. Ifølge Steven Ritz åbner det et nyt vindue for astronomerne og levere ny viden om supermassive sorte huller, neutronstjerner og gammaudbrud.

Ved hjælp af Glast kan astronomerne også finde mørkt materiale, som udgør op til 90 procent af alt materialet i Universet. Materialet kan ikke direkte ses, men dets påvirkning på galakser kan måles.

Nasa vil inden for de næste måneder omdøbe Glast til et af de mellem 12.000 forslag som Nasa har modtaget.

Glast er efterfølgeren til Nasas Compton Gamma Ray Observatory (CGRO), som blev opsendt med rumfærgen i 1991 og sluttede sit liv i år 2000, hvor den blev sendt ned i atmosfæren for at brænde op. CGRO’s højernergi Egret-instrument viste ifølge Steven Ritz blot forskerne toppen af gamma-isbjerget. Glast er bygget med den nyeste teknologi og meget mere følsomt end CGRO.

Glast er et supplement til Nasa andre teleskoper, der dækker de forskellige bølgelængdeområder: Hubble i det synlige og nærinfrarøde område, Spitzer i det infrarøde områder og Chandra i røntgenområdet.



12. jun 2008 kl 21:35

Bjarke Mønnike

Ok

Det var da en fornuftig måde at blive af med det på :-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.