Peter Erik Jørgensen vil gerne vide, om vi kan påvirke CO2-balancen ved at opdyrke grønne områder med ferskvand fra Grønland:

"Havstigninger er som vist i flere artikler stærkt tiltagende. Hvis det er korrekt, at vi inden 2100 er oppe på 1 meter eller mere, og vi samtidig kæmper med en hel række andre problemer forårsaget af klimaændringer, vil disse udfordringer påvirke den globale økonomi ekstremt negativt.

Hvis vi omlagde ressourcer til transport af ferskvand fra fx. Grønland til skovrejsning/opdyrkning af tørre områder andre steder på jorden, og i øvrigt udnyttede alle de intelligente muligheder der er udviklet til at gøre gule jorde grønne, ville det så kunne påvirke CO2-balancen og klimaet i en anden retning end mod katastrofen?"


Professor i meteorologi, Eigil Kaas fra Niels Bohr Institutet svarer:

"Spørgeren går ud fra, at havet vil stige med en meter eller mere inden for 100 år, men dette er yderst usikkert. IPCC's scenarier (omend de kan diskuteres) siger kun 10-50 cm.

Da Grønlands indlandsis potentielt indeholder tilstrækkelig is til få verdensoceanet til at stige med over 6 meter, vil det ikke være smart at tage denne is og bruge den til vanding af opvoksende planter/træer, for dermed at øge fikseringen af CO2 via fotosyntesen.

Godt nok vil man fjerne CO2 fra atmosfæren og dermed MEGET langsomt reducere stigningstakten i atmosfærens CO2 koncentration, og få den til at vende til et fald mod mere 'normale' værdier. Vandet, man vander med, vil dog kun i meget lille grad ende i jord og planter.

I stedet vil det via fordampning, regn og afløb ende i havet på den ene eller anden måde og dermed vil vi få havet til at stige med 6 meter, hvis vi bruger al isen. Derfor er det en meget dårlig løsning. Den er i øvrigt også uigennemførlig rent teknisk, for der er altså meget is i Grønland.

Alle måder, hvorpå man kan øge CO2-fikseringen, er nyttige til at modvirke temperaturstigninger på lang sigt. Hvis man altså kan blive enige om at plante en masse skov og "forbyde" biomassen at forrådne eller brænde, vil det være effektivt.

På grund af store krav til energiforsyning, vil det mest oplagte, som man jo også satser meget på i mange lande, dog være at arbejde hen mod nye teknologier for at undgå mindre udslip af CO2 fra fossile brændsler. Dette kan fx gøres i form af direkte solenergi, vindmølleenergi samt (anden og tredje generations) bioethanol. Der er også potentielle muligheder for at visse algetyper kan fiksere store mængder kul, som kan bruges til brændsel."

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.