Han sprinter af sted. To tynde kulfiberproteser bliver presset sammen og sluppet som fjedre, hver gang han tager et nyt skridt og får det til at se ud, som om han svæver henover løbebanen.

Med tider på 10,91, 21,58 og 46,34 sekunder har Oscar Pistorius sat verdensrekorder på 100, 200 og 400 meter-distancen for handikappede. På alle tre distancer er han i en klasse for sig blandt handikappede. Og sidste år beviste han, at han endda kan følge med og løbe lige op med 'almindelige' topatleter på sine proteser. Ved et Golden League stævne i Rom erobrede han andenpladsen på 400 meteren i en tid på 46,73 sekunder - kun 0,18 sekunder efter vinderen.

Derfor begyndte den 21-årige sydafrikaner at drømme om at deltage i de Olympiske Lege frem for de Paralympiske Lege.

Hans præstationen førte til en diskussion om, hvorvidt det ligefrem er en fordel at løbe med de J-formede kulfiberproteser udviklet af islandske Össur. Derfor gennemførte Det Internationale Atletik Forbund, IAAF, en undersøgelse ledet af professor Gert-Peter Brüggemann, der konkluderede, at Pistorius havde en unfair fordel, fordi han skulle bruge 25 procent mindre energi på at bevæge sine proteser, end atleter, der er tvunget til at slæbe rundt på deres rigtige, men tungere ben.

På den baggrund blev Pistorius nægtet deltagelse ved OL i Bejing til sommer. Men sydafrikaneren opgav ikke. Han appellerede afgørelsen til the Court of Arbitration for Sports, CAS, og Pistoriuses advokater indkaldte MIT-professor Hugh Herr som vidne.

Hugh Herr anklager professor Brüggemann og IAAF for at have nået til deres konklusioner uden tilstrækkelige videnskabelige beviser herfor.

Brüggemann nåede til sine resultater ved at tage blodprøver. Ud fra tal om kroppens brug af anaerob energi, slog han fast, at Pistoriuses energiforbrug måtte være lavere end andres. Men den fremgangsmåde afviser Hugh Herr fuldstændig.

»Ved sprint bruger kroppen to energikilder: Aerobe og anaerobe. Problemet er, at ingen kan måle anaerob energi - det kan simpelthen ikke lade sig gøre,« forklarer professor Hugh Herr til MIT-tidsskriftet Technology Review.

I stedet gennemførte Hugh Herr tests på løbebånd, hvor atleternes energiforbrug bliver vurderet ved at måle, hvor meget ilt atleterne forbruger, og hvor meget kuldioxid de afgiver. Hugh Herr kunne ikke finde nogen forskel på Pistorius og andre atleter.

Manglen på beviser førte til, at Pistorius fik medhold i sin appel ved CAS. Han blev berettiget til at stille op ved OL og har fået mulighed for at kvalificere sig til Beijing indtil sidst i juli. Kvalifikationskravet for 400 meter er at løbe under 45,95 sekunder. Pistorius' bedste kvalifikationstid er 46,56 sekunder.