Løbeturene og den fedtfattige mad får selskab i kampen mod fedmeepidemien. Fødevare- og medicinalindustrien vil skabe madvarer og medicin, der kan manipulere med vores fornemmelse af sult og mæthed.

For selvom psykiske, sociale og kulturelle faktorer til dels afgør, hvornår, hvad og hvor meget vi spiser, så er en stor del af vores appetit og mæthedfornemmelse kontrolleret af komplekse fysiologiske systemer. Eksempelvis udløser et måltid hormoner i tarmene, som påvirker hjernen til at føle mæthed, og sådanne systemer kan efterlignes og påvirkes, efterhånden som forskerne forstår dem.

Jens Juul Holst, professor ved Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, ser store muligheder i at påvirke den fysiologiske styring af appetit og mæthed.

»Det er et nyt forskningsområde, og især i USA er der sat store midler af. Perspektivet er en betydelig indsats over for fedme, for jo mere man forstår de mekanismer, der regulerer fødeindtaget, desto bedre kan man behandle og også forebygge.«

100.000 flere fede danskere
Det er der brug for. Fedme er på vej til at udgøre et af de væsentligste sundhedsproblemer i verden, konkluderer både danske og internationale sundhedsorganisationer.

Alene i Danmark er der de seneste 10-20 år blevet mindst 100.000 flere fede, så over ti pct. af danskerne i dag betegnes som fede og endnu flere som overvægtige. De svært overvægtige vurderes at koste det danske samfund mere end 14 milliarder kroner ekstra om året - svarende til over fem pct. af de samlede danske sundhedsudgifter.

Markedet for fedmemedicin er snart det største inden for det farmaceutiske felt og mange milliarder kroner værd. Jens Juul Holst ser især potentiale i at undersøge hormonerne i mave-tarmkanalen nærmere og medicinsk udnytte deres betydning for mæthedsfornemmelsen, sådan som visse fedmeoperationer gør i dag ved at påvirke sammensætningen af dem.

»Det vil være utrolig godt, hvis man kan udvikle behandlingsprincipper, som har den samme effektivitet som fedmeoperationerne, men uden komplikationsraten, så de også kan bruges på folk med lavere BMI,« siger han.

Hormonerne skal kombineres
Jens Juul Holst tror på, at det kan lade sig gøre at bruge hormonerne direkte som medicin frem for at manipulere dem ved operationer. Han påpeger, at nogle af hormonerne allerede bruges i behandling af type 2-diabetes, blandt andre af Novo Nordisk, og hormonerne resulterer allerede her i mindre vægttab.

»Det kan blive endnu bedre, hvis vi eksempelvis finder ud af at kombinere hormonerne. Der er stort fokus på det fra virksomhedernes side, men de skal have indsigt i peptidbiologi for at kaste sig ud i det, så dem, der har det på forhånd, står stærkere,« siger han og peger på Novo Nordisk.

Novo har kastet sig ud i at teste et af hormonerne som et udelukkende mæthedsregulerende lægemiddel tiltænkt sygeligt overvægtige. De foreløbige resultater har været lovende. 25 procent af testpersonerne tabte sig mere end ti procent i løbet af 20 uger, og midlet er nu på vej i fase III-forsøg.

Udviklingsdirektør Peter Kristensen, Novo Nordisk, fortæller, at virksomheden har fokus på fedmebekæmpelse og også vil satse på det i fremtiden.

»Der er et meget stort udækket behov på området, og vi vil helt klart udforske de muligheder, vi har som følge af vores erfaring og det, at vi allerede kender til en række af hormonerne,« siger han uden at ville komme nærmere ind på, hvor meget virksomheden investerer i området eller forventer at kunne tjene.

Funktionelle fødevarer
Andre virksomheder er med på vognen, som hollandske Unilever, der tager udgangspunkt i mæthedsfremmende stoffer fra en særlig kaktus, der kan få kroppen til at tro, den har optaget 500 kalorier, når den i virkeligheden kun har fået 190. Tanken er, at stofferne skal udnyttes både i piller og fødevarer.

En anden måde, den fysiologiske mæthedsfornemmelse kan påvirkes på, er nemlig via fødevarer. Og eksempelvis danske Danisco arbejder fokuseret med ingrediensers evne til at få folk til at spise mindre, blandt andet ved at få dem til at føle mæthed hurtigere og i længere tid.

»Appetitstyring er en vigtig platform for Danisco. Vi ser et stort, voksende markedspotentiale her, for forbrugerne efterlyser sådanne produkter i takt med, at de indser, at maden, de spiser, kan have betydning for, hvor sultne de er, og hvor meget de spiser,« siger Julian Stowell, videnskabelig direktør hos Danisco.

Virksomheden har lavet studier med særlige kulhydrater i samarbejde med Leeds Universitet i Storbritannien. Her fik to forsøgsgrupper serveret yoghurt med og uden kulhydrater og sidenhen en middag. De, der havde spist den særlige yoghurt, spiste ca. ti procent mindre af middagen. De tilsatte kulhydrater, der allerede findes på markedet, triggede hormonerne i tarmene til at fortælle hjernen, at der var kommet tilstrækkeligt kalorier, der derfor gav følelsen af mæthed.

»Vi tilbyder ikke 'the magic bullet' men en del af løsningen. Der er ikke noget nemt svar på fedme, vi kan kun løse problemet, hvis vi kombinerer flere tiltag,« siger Julian Stowell.

Chili og mørk chokolade mætter mere
Også almindelige fødevarer og krydderier kan have en effekt. Lektor ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, Per Møller, påpeger, at stærke og kraftige smagsstoffer som i chili og mørk chokolade ifølge flere undersøgelser har en større mættende effekt, fordi hjernen hurtigere bliver tilfredsstillet.

»Der er en helt række stoffer, som gør dig mere mæt, og hvis de blev indarbejdet i vores madvaner, kan det føre til et mindre indtag af kalorier og dermed en bremsning af fedmeepidemien,« siger han.

Der er ikke langt til, at mere mættende fødevarer kan hives ned fra hylderne i supermarkedet.

»Det kræver ikke megen fantasi at tilsætte lidt chili til ost eller marinere kød i det. Der er masser af muligheder for at indarbejde eksempelvis de stærke krydderier i dagligvarer og -retter,« siger Per Møller.

Både Arla og kødindustrien har da også vist interesse for forskningen.

»Vi vil meget gerne gå videre med det og få det forankret og implementeret i kødindustrien som reelle produkter,« siger forskningschef Susanne Støier fra Danish Meat Association.

Hun ser især muligheder inden for færdigretter, catering og på institutioner.