Svømmedragt er teknologisk doping

Læs mere om

Dokumentation

Af Haakon Rønnow Petersen red@ing.dk, fredag 13. jun 2008 kl. 00:45

Med 37 verdensrekorder siden ­februar har Speedos seneste svømmedragt bevist, hvor vigtig teknologi er i elitesport. Effekten er så stor, at nogle trænere kalder det teknologisk doping.

Dragten hedder 'The LZR RACER' og er udviklet i samarbejde med NASA.

Speedo hævder, at deres dragt har fem til 10 procent mindre vandmodstand end andre førende svømmedragter på markedet, og den skulle også være fire procent hurtigere ved start og vendinger.

Dragten er fremstillet af et nyt, tyndt, vandafvisende tekstil vævet af neopren, som Speedo selv har udviklet og døbt LZR Pulse Fabric. Det nye materiale, som yder minimal friktion med vandet, har udviklerne udvalgt ved at teste 60 kendte og nyudviklede tekstiler i NASA's vindtunnel.

Ved leddene er dragten blød og smidig, men på de store flader på brystet og på lårene er der vævet hårde paneler af tynde polyurethan membramer ind, der kan forme svømmerens krop, så han eller hun får en mere strømlinet facon.

Inde i dragten i lænderegionen er der en form for korset, som hjælper svømmeren med at bevare den optimale kropsholdning i vandet. Alle søm me er svejset med ultralyd, som gør dem bløde, og lynlåsen er limet på for ikke at bryde dragtens strømlinede overflade. j

Læs mere: