Varmer Solen op til et kosmisk bombardement?
Solen hidser sig op over de næste 11 år med udsigt til radioaktiv stråling, der kan true satellitter og astronauter. Nu arbejder forskerne på at afgøre, hvor voldsomt det bliver.
Solaktiviteten kan ødelægge elektronik i satellitter og gøre astronauter syge. (Grafik: Nasa/Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory)
Læs også
-
Den omstridte klimaforsker Henrik Svensmark får 250.000 kroner
-
Dansk ph.d.-studerende bag gennembrud i udforskningen af Solen
-
Klimaforsker: Vi skulle hele tiden sige, at Solen spillede en stor rolle
Læs mere om
Dokumentation
Solen slapper for øjeblikket af efter en heftig 11-års periode med kraftig solpletaktivitet. Snart går en ny cyklus i gang, og så går det blandt andet ud over satellitterne i kredsløb om Jorden.
For tiden kigger forskere på, hvordan den kommende solaktivitet begynder. Det kan nemlig give et bud på, om denne periode bliver voldsommere end den forrige.
En solplet er et magnetisk udbrud, som sender kraftige ladninger af radioaktiv stråling ud i alle retninger. Strålingen kan dræbe organisk liv og ødelægge ubeskyttet elektronik.
Heldigvis er Jorden beskyttet af et magnetfelt, som opfanger strålingen. Det gælder bare ikke for de kredsende satellitter og for de astronauter, der måtte være i rumfærger eller rumstationer, når der kommer et soludbrud.
Under et voldsomt udbrud i 1972 var der ingen astronauter uden for Jordens magnetfelt. Og det var et held, for de ville da have modtaget 400 REM, svarende til 4 Joule per kg kropsvæv. Hver anden astronaut ville være død inden for en måned efter den behandling.
To modeller, som kan forudsige soludbrud, er i spil, og de giver ikke samme resultat.
Den ene er en statistisk model, som kikker i bakspejlet for at se, hvordan det plejer at gå. Ifølge denne model vil solen tage en afslappet periode denne gang.
Den anden model regner på processerne i Solens indre. Det kræver i princippet absolut viden om solens partikler, energier og processer, som ikke findes. Der må nogle generaliseringer til, og det øger beregningsusikkerheden.
Funktionsmodellen mener, at den kommende periode bliver voldsommere end de foregående.
Ifølge astrofysikeren Christoffer Karoff, som videnskab.dk har talt med, er Solen et kaotisk system, altså med dynamiske variabler. Derfor kan man ikke vide på nuværende tidspunkt, hvilken model der kommer tættest på sandheden.
Ifølge den danske solforsker Henrik Svensmark har soludbrudene og den kosmiske stråling også betydning for klimaet, men den teori har mange kritikere.
