Når Antaresen H2 til oktober triller ud på en startbane et sted i Tyskland, sætter piloten sin lid til dansk teknologi for at komme på vingerne.

Den Støvring-baserede energivirksomhed Serenergy har udviklet brændselscellerne til forsøgsflyet, som tilhører det tyske forskningsinstitut for luftfart, DLR (Deutches Zentrum für Luft- und Raumfart).

Det er første gang, brændselsceller bruges som drivkraft i et fly. Hvis piloten får flyet sikkert op og ned igen, er der tale om et gennembrud – både for den danske virksomhed og flyin­dustrien.

»Brændselsceller har stort potentiale,« siger Dr. ing. Josef Kallo, der leder forsøgene på DLR.

»Flyvningen til oktober, hvor vi afprøver de danske celler, er uhyre vigtig for vores forsøg i fremtiden. Hvis det forløber som planlagt, er det et stort fremskridt for forskningen,« siger han.

Også Serenergys direktør, Anders Risum Korsgaard, er spændt på forsøget, som han selv skal overvære på en af DLR's tre testbaner i Tyskland.

»Vi regner med, at det her er startskuddet til et længere samarbejde om leverance af højtemperatur-brændselsceller,« siger Anders Risom Korsgaard.

»Der dukker hele tiden nye markeder til brændselsceller op, men flyindustrien må siges at være et af de største,« siger han.

Næste stop: Airbus
På den første tur bliver flyet sendt op i tre kilometers højde. Piloten skal lette, foretage en række fastlagte manøv­rer og lande igen samme sted. Senere i år kommer flyet op i først fem og siden otte kilometers højde.

Flyet er en motorglider – et motoriseret svævefly – af typen Antares 20E med plads til en enkelt pilot.

Flyet er modificeret på en række punkter i forbindelse med skiftet fra traditionel brændstof til brændselsceller. Blandt andet er vingerne forstærket, så de kan bære de to beholdere med brændselssystem og brinttanke, der tilsammen vejer knap 100 kilo. Næste år vil DLR placere yderligere to tanke for at forbedre fremdrift og manøvredygtighed.

For nylig lykkedes det også DLR at installere en anden type brændselsceller som energikilde til de hydrauliske pumper i forskningsinstituttets andet forsøgsfly, en Airbus 320. Samme system skal snart afprøves som primær strømkilde til al elektronik om bord på passagerflyet.

I den næste forsøgsrække, der ligger tre-fire år ude i fremtiden, skal brændselsceller af samme type som de danske testes som drivkraft til 320'eren. DLR forventer dog ikke, at de miljøvenlige brændselsceller vil blive taget i brug som brændstof i luftfartsindustrien inden for de næste ti år.

Udspringer af ph.d.-projekt
Serenergy har specialiseret sig i at producere højtemperaturbrændselsceller. Det ti mand store firma udspringer af Anders Risom Korsgaards ph.d.-projekt, hvor han ville undersøge, om det var muligt at nedbringe brændselscellers egetforbrug, der ifølge Anders Risom Korsgaard ofte udgør 10-40 procent af cellens output.

Løsningen, der er udviklet sammen med partneren Mads Bang, blev en højtemperatur-PEM-brændselsceller, der kun har et egetforbrug på mellem 0,5 og 2,5 procent.

Brændselscellerne kan bruges i alt fra kraftvarmeanlæg i huse til nødstrømsanlæg i computerservere eller mobilsendemaster.