Sensorer og kameraovervågning skal nu kombineres med viden om dyreadfærd til en faresti, der nedsætter spædbørnsdødeligheden i svinestalden.

Århus Universitet, den faglige organisation Dansk Svineproduktion og landbrugsteknologivirksomheden Skov A/S vil i et fireårigt projekt udvikle en særlig temperaturstyring til farestier, så smågrisene ikke bliver for kolde.

»Et stort antal søer, der farer samtidigt, kræver automatiserede produktionsstyringssystemer. Og de teknologier, vi udvikler, skal både være med til at sikre velfærden og produktionsresultatet,« siger direktør Jørgen Yde Jensen.

De første minutter er afgørende i en pattegris' liv. Når den ikke om til soens patter og får den første mælk, risikerer den at dø af kulde bag soen.

I løbet af de første 28 dage af et kulds levetid dør 23 pct. af pattegrisene, fordi de af natur er svage, eller fordi de er dødfødte, men sådan behøver det ikke være.

Specifik klimastyring
I dag bliver klimaet for hele staldafsnittet reguleret under ét. Den intelligente faresti skal kunne styre varmen ned til den enkelte sti, fordi smågrisene har brug for varme, mens soen har brug for et koldere klima, når den producerer mælk.

Den præcise styring kræver et kendskab til dyrenes adfærd, så man ud fra adfæren kan forudse, hvornår faringen vil ske. Og ved at kombinere Århus Universitets viden om søernes adfærd og Skovs viden om detektions­teknologier skal det blive muligt f.eks. at holde øje med, hvornår soen rejser og lægger sig for at bygge rede, som den gør et døgn op til faring.

Målingerne kan foretages med sensorer, chip i dyrets øre eller vision eller en kombination, og når systemet kan forudsige, hvornår soen forventes at fare, kan der gives besked til landmanden og til et klimastyringssystem, der sørger for mere varme i selve stien. Den tekniske udvikling består blandt andet i at udvikle flere nye algoritmer til sit eksisterende produkt 'farm watch'.

Hjælp i global konkurrence
Med den intelligente faresti vil det hjælpe svineproducenterne i den globale konkurrence, eftersom 95 procent af produktionen eksporteres.

»Hvis svineproducenterne kan redde en gris pr. kuld, vil det have stor betydning. Men man kan ikke redde alle 23 procent, for de dødfødte er også med i statistikken,« siger siger seniorprojektleder i Dansk Svineproduktion Vivi Aarestrup Moustsen, der understreger, at svineproducenterne endnu ikke er involveret i projektet.

Den ene opgave bliver at styre klimaet, den anden del af projektet er at måle dyrenes adfærd for at opdage forskellige forhold i stien, så landmanden har en idé om dyrenes velbefindende og optræk til problemer.

»Det er en god ide at have en intelligent styring med de besætningsstørrelser, vi har - og får - i Danmark. Styringen udpeger problemdyr, så man kan målrette sin indsats,« siger Vivi Aarestrup Moustsen og forklarer bl.a. de 23 procents dødelighed med, at svineproducenterne har fokus på inventar - som f.eks. varme farebokse - for at undgå, at smågrisene dør kort efter fødslen.

Direktør i Skov A/S Jørgen Yde Jensen siger, at automatisering af stalde og anden animalsk produktion er et voksende forretningsområde.

»Man kan sige, at vi automatiserer godt landmandsskab. Men vi skal hele tiden holde for øje, at metoderne skal være kommercielt anvendelige, så det kan betale sig for landmanden.«

I dag måles vandforbruget i stalden for at detektere sygdomme.

»Men det vanskelige er at koble målingerne sammen med dyrene. Man kan sagtens sætte en måler på et vandforbrug, men de fleste udsving har ikke noget med dyrenes velfærd at gøre. Så man skal have flere faktorer på,« siger Jørgen Yde Jensen.

Metoderne og teknologierne er endnu ikke endeligt udvalgte, men Skov A/S skal sammen med Foulum afprøve teknologierne i praksis, og direktøren forventer at se resultaterne løbende over de næste fire år.

Deltagere: Aarhus Universitet, Skov A/S, Dansk Svineproduktion
Budget: 19 mio. kr. (heraf 10 mio. kr. fra Højteknologifonden)
Varighed: Fire år