Hvert år pumper landmænd og digelaug på Lolland 100 millioner kubikmeter ferskvand direkte ud i Østersøen. Et ufatteligt spild af ressourcer og et enormt potentiale i en tid, hvor havene stiger, og de fleste kystregioner skal i gang med at forstærke deres diger.

Sådan tænker Leo Christensen, projektchef i Lolland Kommune. Han er ophavsmænd til et projekt, hvor Lolland Kommune vil opføre tankanlæg til at dyrke alger, som igen kan udnyttes til brændstof, ved et nyt dige. Det skal fra juli opføres ved havnelandsbyen Onsevig på den nordlige del af øen.

»Når vi nu skal ofre penge på klimatilpasning, så skal vi se på, hvordan vi kan få det vendt til noget positivt,« siger Leo Christensen.

Skal sikre mod gentagelse af stormflods-skader
Det nye dige skal sikre Onsevig mod en gentagelse af de oversvømmelser, som det nordlige Lolland blev offer for ved stormfloden for et par år siden. Da blev vandet ikke som sædvanligt presset ind fra selve Østersøen mod syd, men derimod fra Langelandsbæltet mod Nord.

Det dige, som algebassinerne skal bygges ved, bliver 400 meter langt og 3,75 meter højt. De fire algebassiner på hver ti gange 20 meter og med en dybde på en meter bliver placeret over terrænkote på indersiden af digerne. Det stabiliserer digerne yderligere og sikrer, at vandet blot løber ud, hvis der bliver åbnet for ventilerne.

I første omgang er bassinerne så små, at de kun kan benyttes til forskning. Leo Christensen har haft møder med både danske og udenlandske universiteter for at finde frem til, hvem der skal have lov til at udnytte dem. Det er endnu ikke afgjort.

Det ligger kun fast, at to af bassinerne skal teste højteknologisk og automatiseret algedyrkning, mens forskerne i de to øvrige skal benytte metoder, der egner sig til ulande.

Betaler for at gå tørskoede
Algerne kan forgasses i det biogasanlæg, som giga-milliardæren Finn Helmer har skudt penge i. Det skal opføres i Nakskov.

»Hernede betaler vi for at pumpe det ferskvand, vi har i overskud, væk. Vi har 60 kilometer superstærkt dige ud mod østersøkysten, 1.400 kilometer gravede kanaler, 1.000 kilometer naturlige vandløb foruden mange mindre, private diger. Det er alt sammen en passiv investering, vi foretager for at få lov til at være tørskoede,« opremser Leo Christensen.

»Samtidig ved vi, at de rigtigt store mængder biomasse, vi dyrker i fremtiden, ikke vil komme fra landbrugsarealer, men fra maritime miljøer,« tilføjer han.

»Derfor forsøger vi med en ny digekonstruktion, så vandet ikke lukkes møgbeskidt direkte ud i Østersøen, men renses ved hjælp af alger, der opsuger næringsstoffer og CO2,« lyder det fra projektchefen.

Næste skridt: Dambrug ved digerne
Han ser også en stor mulighed i at flytte dambrug ud til kanten af digerne. Her kan ferskvandet udnyttes, mens alger kan opsamle forureningen fra de mange fisk, inden vandet ledes væk. Det bliver dog ikke testet på Lolland i første omgang.

Konstruktionen af det nye dige bliver betalt med 7,7 millioner kroner fra EU's regionalfond. Lolland Kommunes bidrag betales med det ler, som skal bruges til at bygge digerne af. Det bliver gravet op fra sejlrenden ud fra Nakskov, som står foran en udvidelse.