Landmænd pløjer løs i brakmarkerne
Halvdelen af de danske brakmarker er kommet under plov, efter at EU har ophævet pligten til at lade dem ligge uopdyrket hen. Det belaster både vandmiljøet og klimaet ekstra, og miljøministeren er parat til at gribe ind.
De danske landmænd pløjer brakmarker i langt højere grad end forudsagt. De fleste benytter dog mere moderne hestekræfter end her.
Læs også
-
Fødevarekrise: Nu skal vi have gensplejsning og kunstgødning
Læs mere om
Dokumentation
Nye tal fra Direktoratet for Fødevareerhverv viser, at danske landmænd i år har genopdyrket cirka halvdelen - eller 82.000 hektar – af de arealer, som tidligere var udlagt til brakmarker.
Det er væsentligt mere end de 25.000 til 50.000 hektar, regeringens sagkyndige forudsagde, efter at EU ophævede den tvungne braklægning som følge af den globale fødevarekrise.
Med de nye tal for genopdyrkede brakmarker øges kvælstofudvaskningen og udslip af drivhusgasserne ammoniak og lattergas væsentligt mere end forventet. Det vækker bekymring på Christiansborg.
»Miljøudfordringen er måske blevet større, og det må vi selvfølgelig forholde os til, når vi efter sommerferien skal evaluere Vandmiljøplan III og pesticidplanen. Jeg er fast besluttet på, at landbrugets merproduktion ikke skal have negative konsekvenser for natur eller miljø. Det kan meget vel betyde, at vi må justere eller stramme dele af miljøreglerne,« siger Troels Lund Poulsen til nyhedsbureauet Ritzau.
Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen, betegner udviklingen som en »miljømæssig katastrofe«.
