Amerikanske forskere har udviklet en lille robot, som klatrer op ad nøgne vægge med en nyttelast på knap 40 kg. Robotten bruger fire sekunder for hver meter, den klatrer opad.

Det har ingen betydning, om væggens overflade er af beton eller glas, eller om væggen er våd eller støvet, for robotten klæber sig til den ved hjælp af elektrostatisk tiltrækning. Det er den samme slags tiltrækning, som samler støvet på en gammeldags tv-skærm.

Det indebærer, at robotten trædepuder er i stand til at give slip, blot ved at afbryde for strømmen, men også at strømforsyningen skal være pålidelig, hvis nyttelasten er kostbar.

Det er ikke verdens første vægklatrende robot, men tidligere konstruktioner har i stedet søgt at kopiere geckoens nanohår på fødderne. Den teknik gør det svært at give slip.

En anden fordel ved den elektrostatiske trædepude er, at den er selvrensende, hver gang strømmen afbrydes.

Trædepuderne, som i prototypen er anbragt på små, bulldozer-agtige larvefødder, er i stand til at "suge" sig til væggen med op til 1,5 Newton per kvadratcentimeter.

Det sker ved at opbygge et elektrisk spændingsfelt mellem små elektroder i puderne på cirka 5000 Volt. Den nødvendige strømstyrke er imidlertid ganske lille, omkring 50 nano-Ampere.

Energiforbruget er derfor beskedent, og hvis man hænger et billede op på væggen med denne teknik, vil et lille batteri være i stand til at fastholde grebet i væggen i årevis.

Robotten er udviklet på kontraktforskningsinsituttet SRI International, som er grundlagt af Stanford University.

Lederen af forskerholdet, mekanikingeniør Harsha Prahlad, mener, at robotten uden besvær kan bygges større, så den kan løfte 100 kg nyttelast. For eksempel kunne et sæt store trædepuder sættes på en dragt, som ville gøre bæreren i stand til at klatre op ad en mur.

Men en klatrende robot som den, SRI International har demonstreret, kan også bruges militært, hvor den for eksempel kan klatre op og anbringe en mobil radiosender på et højt sted.