Skalering er altid et onde, men kan jo kun undgås, som du selv siger, hvis signal og display har samme opløsning (eller hvis man vil leve med sorte bjælker rundt om billedet og et mindre billede).
Er det ikke et lidt ligegyldigt og tautologisk udsagn? Skalering er jo kun relevant, ja, når det er relevant, nemlig når disse to opløsninger er forskellige. Der er det til gengæld en nødvendighed. Så det har da stadig værdi at beskæftige sig med skaleringens kvalitet. Man kan godt sige "skalering er uønsket". Javel, men altså nødvendigt i en masse praktiske sammenhænge. Så lad os da gøre det så godt vi kan.
Og til din anden pointe: Selvfølgelig er et uberørt signal altid at foretrække, og vores barnelærdom indenfor f.eks. hifi lærer os at enhver ændring af signalet er dårlig. Det er klart. Men igen er det jo irrelevant når skalering er nødvendigt?
Om skalering er det største problem eller ej afhænger af hvor dårlig skaleringen er og hvor godt andre ting i signalvejen gøres. Dårlig skalering er bestemt _meget_ udbredt, og _vil_ ødelægge et ellers godt setup, uanset hvor meget man har gjort sig umage andre steder i kæden.
Hvis du nogensinde har set DVD (NTSC DVD er 720×480, PAL 720x576) på et _stort_ display (f.eks. fra en projektor på et 100" lærred på 3 meters afstand), så ved du at skaleringens kvalitet er vigtig. En Lanczos-algoritme med et passende antal passes gør jobbet umådeligt meget bedre end en standard bilineær algoritme.
Men det er klart at DVD som sådan har mange andre problemer end den lave opløsning, som det er svært at slippe af med og som skaleringen ikke kan afhjælpe. DVDs største svaghed er ikke den lave opløsning men den meget hårde MPEG2-komprimering. Det skyldes dels at man kun har 9GB til rådighed, dels at bitraten højst kan være 10 Mbps på DVD og dels at MPEG2 er en gammel og dårlig kompressionsalgoritme. Kombinationen af de tre ting gør at alle DVDer har masser af kompressionsartefakter, som selvfølgelig især er tydelige på et stort display.
På blu-ray kan vi have 50 Mbps H.264/AVC (og selvfølgelig 1920x1080 i 24p, i modsætning til DVD som altid er interlaced og som altid er enten 25i eller 30i, og som iøvrigt har "halv" farveopløsning, linjevist så at sige). Netop H.264s langt mere nænsomme komprimering, den højere bitrate og den bl.a. deraf krævede plads som blu-ray heldigvis tilbyder, gør at mange af disse problemer er væk nu. Men man kan altså stadig godt se forskel på et 25 Mbps H.264-signal og et 40 Mbps H.264-signal. Derfor har vi i den grad brug for al den plads som blu-ray kan tilbyde, og gerne mere.
En film som Return of the King Extended Edition som varer 4:15 (så vidt jeg husker) kan sagtens udnytte al pladsen på blu-ray. På HD-DVD ville man enten skulle gå på kompromis med billedkvaliteten ved at køre en meget lavere bitrate (uanset hvad faktisk, HD-DVD har max bitrate omkring 30 Mbps), eller også skulle man have delt den over på to discs.
