Regningen for at få eltog i hele Danmark: 6,9 milliarder kr.
Prisen på at elektrificere resten af de danske jernbane-strækninger er steget med omkring 50 procent siden 2001, viser nye beregninger, som Ingeniøren har foretaget sammen fagfolk.
Næsten syv milliarder kroner. Det er ifølge Ingeniørens opdaterede beregninger prisen for at gøre det muligt for eltog at køre på alle togskinner i Danmark.
De 6,9 milliarder kroner, som regningen lander på i dag, er en stigning på næsten 50 procent siden 2001, hvor de seneste officielle tal stammer fra. Dengang var prisen for elmaster og -ledninger 4,6 milliarder kroner, og det blev stemplet som urentabelt for samfundet.
I november 2007 lovede daværende trafikminister Jakob Axel Nielsen, at nu skulle man nok undersøge, hvad elektrificering af resten af banenettet vil koste, men der kom et valg i vejen.
Det er først og fremmest en mega-stigning i råvareprisen på metaller, som slår igennem på det opdaterede budget, som Ingeniøren har regnet sig frem til sammen med fagfolk med kendskab til jernbane-infrastruktur.
Sparer en halv milliard på Nørreport
Fagfolkene påpeger, at der også er en række besparelser ved at elektrificere jernbanenettet nu.
Ifølge Ingeniørens research er der dog også en række besparelser ved at elektrificere nu. For eksempel sparer samfundet en 500 millioner kroner dyr ombygning af Nørreport Station af hensyn til nye miljøkrav, som diesellokomotiverne ikke kan honorere.
Der er også potentiale i at samordne elektrificeringen med en udskiftning af Banedanmarks sikringsanlæg, som længe har stået højt på teknikernes ønskeliste. En femtedel af prisen ved at elektrificere jernbanenettet går til at skærme de gamle sikringsanlæg, så de ikke bliver forstyrret af spændingen i køreledningerne, hvilket ikke er et problem med nye anlæg.
15 gange så mange NOx'er og partikler fra dieseltog
Der er store miljøfordele ved at køre med elektriske tog i stedet for dieselmotorer. Ifølge tal fra DSB fra oktober 2007 udleder dieseltoget dobbelt så meget CO2 pr. sæde pr. kilometer som et eltog, 15 gange så mange NOx'er og 15 gange så mange partikler som et eltog.
I det aktuelle regnestykke har DSB anvendt tal fra Energinet.dk’s miljø-deklaration af el fra 2004-2005, hvor omkring 30 procent af strømmen i 2004 blev produceret via vind, biomasse, affald og kernekraft fra udlandet. Ifølge miljøchef i DSB, Jesper Mølgaard, vil miljøregnskabet for flere eltog kontra diesel klart være afhængigt af, hvordan strømmen til eltogene produceres.
»Det kommer meget an på, om det ekstra elforbrug skal dækkes via kul- eller vindkraft,« siger han.
I dag foregår halvdelen af DSB’s togdrift på el og sluger 250 GWh om året, og ved fuld elektrificering bliver DSB’s elforbrug til kørestrøm således fordoblet.
Hvad angår selve energiregnskabet for henholdsvis el- og dieseltog, så oplyser togoperatøren Arriva, at gennemsnits-forbruget pr. kørt kilometer er 7,7 kWh for et el-tog og 1 liter diesel for dieseltoget.
Det betyder, at et dieseltog bruger 35,8 MJ for at bevæge sig en kilometer, mens eltoget kan klare sig med 27,7 MJ. Der er ifølge Arriva tale om sammenlignelige togtyper, som består af to-vognstog.
