Det normale må jo siges at være, at man kræver at folk holder sig til det emne der er skrevet om. Og hvis bloggeren ikke kan lide diskussionen eller argumenterne, så blogger man om noget andet.
Her rammer du noget meget centralt Rune.
Min anke er netop at akraft-klerikiet ikke kan holde sig til emnet, men ved enhver given lejlighed begynder at prædike deres lære, istedet for at debattere det foreliggende emne.
Og derfor har jeg i noget omfang droppet ellers interessante og relevante emner, fordi jeg ikke orkede endnu en "alle dem der er imod akraft er venstreorienterede, fortabte, uoplyste og dumme" prædiken.
Den slags selvcensur er i mine øjne mere skadelig end nogen anden form for censur, for den er 100% usynlig.
Det er f.eks rigtig interessant at den "intel" der var stærk nok til at Israel bombede en reaktorbygning i Syrien, ikke var stærk nok til at IAEA ville kræve adgang for en "special inspection".
Men jeg kunne på lang afstand se hvor det emne ville føre hen, og derfor har I ikke hørt om det her på bloggen.
(Se istedet:
http://thebulletin.org/web-edi...site)
For at tilbagerobre min frihed, til også at skrive om emner der indeholder ordet "atom", har jeg nu dømt det snævreste muligt emne ude af debatten i min blog.
At et antal debattører så ikke kan læse indenad og tror at jeg har dømt nogle personer ude, eller at jeg har dømt alt hvad der vedrører atomkraft ude, det understreger blot hvor inputresistente folk kan være.
Og at enkelte debattører finder det er imod deres religion, at man ikke må genudsende den 50 år gamle debat om akraft i Danmark i debatten i min blog og derfor holder op med at læse min blog, kan jeg også leve med.
Jeg skriver en blog for at få folk til at tænke, undre sig og trække på smilebåndet (i valgfri rækkefølge).
Jeg nægter at lade en posse af akraft-præster få mig til at udøve unødvendig selvcensur.
Poul-Henning
76
