Aber spiser bananer med tankestyret robotarm
Udelukkende med tankens kraft kan to aber betjene en robotarm så godt, at de kan putte mad i munden med den.
Et nyt armslængde-princip: Jeg tænker på mad, og så styrer jeg en robotarm til at give mig maden i munden.
Læs også
-
Ny protese: Gasdrevet robotarm med inspiration fra rumfærgen
Læs mere om
Dokumentation
Forskere ved University of Pittsburgh har fået to makak-aber til at spise bananer ved hjælp af en ekstra arm, som aberne styrer udelukkende med deres tanker.
Styringen af robotarmen skete ved at indsætte elektroder ind i abernes i en region i abernes hjerne kaldet motor cortex, som er et center for bevidste bevægelser, skriver National Geographic.
Det er umuligt at vide, præcis hvor i den komplekse hjerne, elektroden skal sidde. Forskerne lod derfor abernes hjerneaktivitet i motor cortex bestemme, hvordan den kunstige arm skulle bevæge sig. Undervejs fik aberne dog et simpelt joystick, som kun kunne bevæge armen i én retning. Det tog dem flere dage at lære at styre armen med joysticket, skriver magasinet Arstechnica.
Men efterhånden som dyrene blev opmærksomme på armen, kortlagde en computer sammenhængen mellem robotarmens bevægelser og abernes motoriske tanker. Derpå blev joysticket taget fra dem.
Da både computer og aber havde fået lejlighed til at øve sig i tre dage, kunne aberne forsyne sig med skumbananer og frugt, blot ved at tænke på at bevæge armen. Den ene af aberne opnåede en succesrate på 61 procent ved sine spiseforsøg med kunstig arm.
Det gjorde ingen forskel, at man fastgjorde abernes egne arme, så de ikke var i stand til at bevæge dem.
Aberne lærte hurtigt kunsten, og selv når der blev stillet hindringer foran maden, eller hvis maden blev flyttet, kunne aberne bevæge robotarmen det rette sted hen for at snuppe godbidden.
Forskerne håber, at det gode resultat på længere sigt kan hjælpe til at udvikle bedre proteser til patienter med muskellammelser som følge af eksempelvis rygmarvsskader eller slagtilfælde.
Først skal store forhindringer dog overvindes først. For eksempel er elektroderne ikke langtidsholdbare, og robotarmens styrecomputer er alt for stor og tung til at bære rundt med.
Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature.






