Forskere: Der er ikke ét eneste naturligt vandløb tilbage i Danmark
Intet vandløb i Danmark er så naturligt, at det kan bruges som udgangspunkt til at måle, hvor forurenede andre åer er. Danske forskere er derfor nødt til at bruge upåvirkede vandløb i Letland som reference.
Læs også
Læs mere om
Det er simpelthen ikke muligt at finde et eneste vandløb i Danmark, der kan bruges som rollemodeller for den beskyttelse og forbedring af bække og åer, som EU's vandrammedirektiv kræver, skriver Danmarks Miljøundersøgelser.
Danmark er alt for klistret til med landbrug og bebyggelser til, at vandløb kan strømme upåvirket gennem landskabet, og det giver problemer for forskerne. Hvis menneskets påvirkning af vandløbene skal måles, er der nemlig brug for et såkaldt referencevandløb, der stort set er upåvirket.
Men kun tre små vandløb ud af 128 åer og bække lever op til betegnelsen »lempede referencevandløb«, og en screening af 90 procent af alle landets vandløb viser, at meget få kilometer potentielt set kunne være referencevandløb.
Derfor må forskerne helt til Baltikum for at finde brugbare referencevandløb. En analyse af områdets vandløb viser nemlig, at der er stor lighed mellem nutidige plantesamfund i Baltikums vandløb og historiske plantesamfund i danske vandløb. Derfor er det muligt at bruge vandløb i Litauen og Letland som reference for vandplanter i danske vandløb.
Når det gælder fisk og bløddyr mangler forskerne dog flere undersøgelser for at klarlægge, om forholdene i østlandene ligner de danske, skriver DMU.
Flere andre medlemslande i EU har også problemer med at finde vandløb, der ikke er påvirket af menneskelig aktivitet.
