Langt væk fra cafebordene i Vestens storbyer, hvor mobiltelefonerne ligger ved siden af kopper med cafe latte, står tusindvis af børn og graver i den tørre congolesiske jord med de bare hænder.

Under stærkt usunde og dødsensfarlige forhold leder de efter metaller som kobolt og kobber, der bruges til fremstilling af lithium-ion-batterier i Kina. Batterier puttes for en stor del i mobiltelefoner, der fremstilles af Nokia, Motorola, Samsung og LG Electronics, der sammen med Sonyericsson sælger fire ud af fem mobiltelefoner i verden.

Det fremgår af en rapport, som organisationen Danwatch har udarbejdet for Folkekirkens Nødhjælp. Danwatch overvåger virksomheders sociale ansvar og blev stiftet sidste år af blandt andre Forbrugerrådet, Mellemfolkeligt Sammenvirke og Folkekirkens Nødhjælp.

Voldelige overgreb og dødsulykker
Ifølge rapporten arbejder tusindvis af børn i miner især i Congos sydlige Katanga-provins, der har nogle af verdens største reserver af kobolt og kobber. Udbredt fattigdom tvinger folk til at arbejde i minerne, selvom de knapt nok kan leve af lønnen her.

Arbejdet er ofte meget farligt, minearbejderne har ingen rettigheder og intet sikkerhedsudstyr, og mange omkommer i jordskred og mineulykker.

Etableringen af miner fører også til, at hele samfund tvangsforflyttes uden nogen former for kompensation. Alle, der prøver at protestere over forholdende, bliver voldeligt slået ned på.

Minedriften medfører, at indbyggerne i området har svært ved at få adgang til vand og andre naturressourcer.

Desuden genererer udvindingen af metallerne genererer desuden enorme mængder affald. Eksempelvis fører udvindingen af et ton kobber til 310 tons jord og klippemateriale, der ofte indeholder giftige stoffer, som forurener miljøet. Kobber- og koboltårer kan eksempelvis indeholde store koncentrationer af uran, der skader mennesker og forstyrrer økosystemet.

Producenter: Vi kan ikke gøre noget
Danwatch har fokus på mobilproducenterne, der nyder godt af de metaller, der udvindes af jorden i Katanga, men metallerne bruges bredt i elektronikindustrien.

På deres hjemmesider skilter mobiltelefonproducenterne med, at de er socialt ansvarlige og tager skarpt afstand fra eksempelvis børnearbejde. Ifølge forbrugermagasinet Tænk har producenterne længe forsvaret sig med, at det er vanskeligt at spore metallerne oprindelse. Det stemmer ikke overens med Danwatchs undersøgelse.

Organisationen har i forbindelse med rapporten udsendt et spørgeskema til Nokia, Sonyericsson, Samsung, Motorola og LG, hvor selskaberne har fået mulighed for selv at fortælle, hvem der leverer deres batterier. Her fortæller mobilproducenterne, at de ikke mener, at de kan forhindre eller kontrollere, at deres underleverandører køber congolesiske metaller.

Den udmelding undrer direktør Søren Ring fra Danwatch.

»Hvorfor kan de ikke, når virksomheder inden for fødevareområdet kan spore bøffen fra koen og til butikken? Dette må grundlæggende være et spørgsmål om ressourceallokering og et spørgsmål om at ville det nok,« siger Søren Ring.

Han finder det oplagt, at mobilgiganterne bruger deres indflydelse over for underleverandører, netop fordi de er så store.

»Vi og Swewatch kan som udeforstående spore forhandlerleddene. Så bør de jo som aftager jo også kunne. Jeg mener, at virksomheder skal tage deres del af ansvaret. Det ville kunne få deres egen CSR-politik (social ansvarlighed, red.) til at blive til noget i praksis,« siger Søren Ring.

Urimelige kontrakter
Forholdene i Congo skyldes ifølge rapporten, at bl.a. at Verdensbanken pressede på at få solgt det congolesiske mineselskab Gécamines koncessioner til private for at få gang i mineindustrien.

Kontrakterne med de udenlandske mineselskaber blev imidlertid indgået med korrupte embedsmænd og sågar højtstående politikere, der ikke havde jurisdiktion til at forhandle, men kunne opnå personlige fordele forhandlede kontrakterne.

Kontrakterne blev ifølge rapporten ofte indgået under krigen med otte afrikanske nationer med Congo i centrum, der kostede tre millioner mennesker livet. Kontrakterne er meget fordelagtige for mineselskaberne, men ikke for Congos indbyggere. Eksempelvis har nogle mineselskaber fået skattefrihed i op til 30 år.

Efter krigen er flere kommissioner siden blevet nedsat af den congolesiske regering for at se på kontrakterne. I 2007 vurderede en tværministeriel kommission 61 af dem. Alle skulle genforhandles eller annulleres, lød konklusionen.

Mineselskaberne er ikke interesserede i at genforhandle kontrakterne, og hvis den congolesiske regering følger kommissionens anbefalinger, venter der benhårde forhandlinger forude med selskaber.


Foruden Danwatchs egen research er rapporten er baseret på rapporter fra FN’s sikkerhedsråd og en række græsrodsorganisationer - Global Witness, Rights & Democracy, NiZA, Rights & Accountability in Development, SOMO, Amnesty International, International Peace Information Service, Swedwatch samt andre rapporter fra europæiske Make IT Fair projekter. Derudover bruges en række statistikker og fakta om international forhold.