Gensplejset dansk græs skal give mindre komøg i vandmiljøet
DLF-Trifolium er i gang med at udvikle gensplejset græs med mere sukkerstof. Dermed kan næringsstoffer bedre nedbrydes i koens vom, og komøg og urin vil belaste naturen mere. Men ifølge en uafhængig forsker mangler der fortsat dokumentation.
Udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen, DLF-Trifolium, har været fortaler for, at genmodificerede produkter nok skal få et gennembrud, hvis forbrugerne synes, de er nyttige. (Foto: Lars Bertelsen)
Læs også
Læs mere om
Nyt superfoder til køer skal sikre, at køerne kan nøjes med mindre portioner og dermed ikke belaster vandmiljøet så meget.
Danske DLF-Trifolium, som er verdens største producent af græs- og kløverfrø, er i fuld gang med at udvikle en gensplejset type rajgræs med en markant højere næringsværdi for kvæg end traditionelle græssorter.
»Det betyder, at en ko skal have mindre kraftfoder for at give den samme mængde mælk. Det vil være en stor fordel for miljøet, for koen vil udskille færre næringsstoffer til omgivelserne,« siger DLF-Trifoliums udviklingsdirektør, Klaus K. Nielsen.
Komøg og urin, som køerne udskiller på markerne, og fordampning af ammoniak fra gylle forurener i dag åer, søer og andre naturområder med kvælstof. Det er den forurening, man vil nedbringe.
Fruktan stimulerer organismer i koens vom
For andet år i træk skal 18 linjer af den nye gensplejsede græsart til sommer dyrkes i blot to kvadratmeter store parceller på et forsøgsareal ved St. Heddinge på Sjælland.
I forsøgsplanterne er det lykkedes Klaus K. Nielsen og hans medarbejdere at indsætte et sæt gener, som stammer fra løgplanter, og som koder for høj produktion af sukkerstoffet fruktan.
I tidligere drivhusforsøg har det vist sig, at græsserne med de indsatte gener fra løg producerede to-tre gange så meget fruktan som traditionelt rajgræs. Også i det første år med markforsøg var fruktanindholdet højere.
I koens vom giver fruktan næring til de mikroorganismer, der omsætter græssets andre bestanddele - proteiner og fibre - til gavn for koen.
»Når mikroorganismerne får mere fruktan, kan de omsætte en større del af de næringsstoffer, som koen indtager. Dermed behøver koen ikke æde så meget, og så ryger der mindre næring ubrugt ud i den anden ende,« siger Klaus K. Nielsen.
Mangler at dokumentere effekt
Adskillige udfordringer skal dog løses, inden en fruktanrig GM-græssort kan markedsføres. Hele processen kan meget vel komme til at vare ti år eller mere, vurderer Klaus K. Nielsen.
Seniorrådgiver Gøsta Kjellsson fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet mener heller ikke, at noget er sikkert endnu:
»Det er muligt, at vi vil se den positive effekt på miljøet. Men vi har ikke set dokumentation for det endnu.«
Selv om der fortsat er tekniske hurdler, der skal klares, vil de politiske udfordringer formentlig vise sig at være de største.
GMO kan spredes med pollen
Generelt er det på grund af politisk modvilje mod GMO svært og langsommeligt at komme igennem med en ansøgning om kommerciel dyrkning i EU. Når ansøgningen drejer sig om gensplejset rajgræs, kan de politiske problemer vise sig at blive ekstra store.
Med pollen kan de indsatte gener nemlig spredes til vildt rajgræs i naturen og til de traditionelt dyrkede sorter, som er på alle græsmarker - også på økologiske, hvor GMO er bandlyst.
På det beskedne forsøgsareal ved St. Heddinge er problemet løst ved, at græssets blomsterstængler enkeltvis klippes ned med en saks, inden de blomstrer. En umulig løsning ved dyrkning i kommerciel skala.
»For at vi kan komme videre, er det derfor nødvendigt med klare politiske udmeldinger og med klare regler for afstande mellem markerne. Desuden skal der sættes grænseværdier op for GMO-indhold i konventionelt og økologiske græsfrø,« påpeger DLF-Trifoliums udviklingsdirektør.
Risici for rådyr og hjorte
Gøsta Kjellsson fra DMU vurderer, at en spredning af GMO-græs i agerlandet og andre omgivelser næppe kan undgås på længere sigt, og at afstandskravet til økologiske marker med kløvergræs skal være mindst 200 meter. Og meget mere hvis der er tale om økologisk græs til frøavl.
Ifølge Gøsta Kjellsson kan der måske også være en risiko for, at spredning af græs med højt fruktanindhold i naturen kan føre til sygdom hos klovbærende dyr, såsom rådyr og andre hjortearter.
»Vi ved, at heste kan få sygdom i hovene, hvis der er for meget fruktan i foderet. Det skal undersøges, om der er samme risiko for andre dyr, inden der eventuelt gives tilladelse til dyrkning,« siger seniorrådgiveren fra DMU.
