Dna-analyser af en stor tot afklippet mandehår, der har ligget frosset ned i den grønlandske permafrost i 4.500 år har givet svar på en gåde, der længe har hersket omkring de første indvandringer i Grønland. Hvem var disse folk og hvor kom de fra?

»Denne her persons nærmeste slægtninge har været Østaleuter, som stammer fra en lille øgruppe nord for Japan. Det har altså hverken noget med inuitterne eller indianerne at gøre, som man ellers hidtil har troet. Det er ret overraskende,« siger Eske Willerslev, professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Længe har man skelnet mellem to populationer - en gruppe, der gav ophav til de indfødte amerikanere og en, der gav ophav til de tidlige eskimoer.

Overraskende er det derfor, at de genetiske analyser tyder på, at de folk, der bosatte sig på vestkysten af Grønland for 4.500 år siden i virkeligheden stammer fra en hel tredje selvstændig population, der genetisk adskiller sig fra de to øvrige grupper.

Første komplette kortlægning
De nulevende grønlænderes forfædre kom til Grønland for godt 1.000 år siden, men før den tid havde landet været beboet af flere kulturer, som kom til øen i flere indvandringsbølger (se grafik). Arkæologisk set er der markante forskelle på disse kulturer, selv om de alle må betegnes som eskimoiske.

Nu viser DNA-analyserne altså også, at de første eskimoiske kulturer (Saqqaq og Dorset) og Inuit nedstammer fra forskellige sibiriske folk.

Resultaterne er baseret på mitochondrielt DNA. Det nedarves blandt kvinderne. Derfor kan forskerne kun med sikkerhed udtale sig om slægtskabet på kvindernes side.

Udgravningen havde allerede i 90'erne begejstret den videnskabelige verden i og med at tingene var så velbevarede. Bopladsen lå indlejret i permafrosten, hvor tiden nærmest var sat i stå. Derfor hører pladsen til en af de mest velbevarede bopladser, man til dato har gravet ud i det arktiske.

»Det var første gang vi fandt en plads med alt organisk materiale bevaret. Kulturlagene var bevaret, som var de efterladt i en dybfryser i 4.500 år. Det i sig selv er ret fantastisk, fortæller arkæolog Bjarne Grønnow fra Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning.

En prægtig tot
Et sammentræf af heldige omstændigheder gjorde, at Eske Willerslev fik kendskab til hårtotten for tre år siden. Udgravningen var for længst færdig, resultaterne analyseret og publiceret.

De ting, der var blevet hentet hjem til de involverede museer og forskningsinstitutter var allerede blevet arkiveret.

Arkæologerne havde længe troet, at der var tale om hår fra et dyr. Men Eske Willerslev og hans team kunne hurtigt konstatere, at der var tale om menneskehår. Og heldigvis for det. Menneskehår er nemlig et glimrende materiale at udvinde gammelt DNA ud fra. At det så oven i købet har ligget indlejret i permafrosten, er et rent held.

Og hårpragten har givet ophav til, at det er et dansk ledet forskerteam, der nu kan bryste sig af at være de første, der har kortlagt et komplet mitochondrie genom fra et uddødt menneske.

»Det er helt utroligt heldigt, at vi har denne her hårtot. Hår er langt bedre at ekstrahere DNA fra end for eksempel skeletrester. Gamle ben er porøse og gemmer på en masse bakterier, som forurener prøverne. Keratin, som hår jo består af, giver langt bedre resultater. Ud over, at hårtotten har givet os svar på, hvor de første indvandrere i Grønland kom fra, så har vi også kortlagt et fuldkomment mitochondrie genom som det første forskerhold i verden,« siger Eske Willerslev og smiler stolt.