/energi

Dansk ekspert tvivler på svenske planer om gigant-møller

Direktøren for konsulentfirmaet BTM Consult finder det urealistisk at opføre gigantiske vindmøller med en effekt på otte MW inden for tre år.

Af Kent Krøyer, onsdag 28. maj 2008 kl. 16:37

200 meter høje vindmøller med en effekt på otte MW? Om blot tre år?

Per Krogsgaard, direktør for det danske konsulentfirma BTM Consult, der beskæftiger sig med vindkraft, er yderst skeptisk over for de svenske planer om en enorm havmøllepark i Kattegat, som vil producere, hvad der svarer til en tiendedel af det danske strømforbrug.

»De skal nok få en stor vindmøllepark derude, men tanken om at bygge 108 8-MW-møller inden for de næste tre år, det passer ikke ind i min erfaring,« siger han.

Per Krogsgaard understreger dog, at der somme tider kommer overraskelser, også inden for vindmøllebrancen.

Problemet er, at møller på otte MW slet ikke findes endnu. De skal først udvikles. De største vindmøller, branchen indtil videre har udviklet - forsøgsmøller på fem og seks MW fra blandt andet den tyske producent Enercon - er ikke produktionsmodne.

De største møller, der sælges i dag, som er egnet til havmiljø, er fra Vestas og kan levere 3 MW. Vestas har haft så store problemer med dem, at salget var stoppet et helt år, hovedsageligt fordi gearkasserne brændte sammen.

Produktion af endnu større møller rummer mange store, tekniske hindringer, for eksempel nye gearkasser.

»Enercons forsøgsmølle har ingen gearkasse, fordi den bruger multipolsgeneratorer. Men det er en åben type generator, som ikke er egnet til havmiljøet. Teknologien kan sikkert udvikles, men på tre år? Det tvivler jeg lidt på,« siger den danske vindmøllekonsulent.

I stedet gætter han på, at de to svenskere, som vil opføre havmølleparken, er ude efter at afdække, hvad vindmølleproducenterne tør tilbyde lige nu. Hvis der ikke kommer noget ud af det, kan de gennenføre en ny udbudsrunde med ønsker om mindre vindmøller.



29. maj 2008 kl 08:35

Ian Jordan

Hvornår er en mølle på 8 megawatt ?

Da de første seriefabrikerede møller kom frem sidst i 1970erne brugte man et 35 kW gear til en 22 kilowatt generator (asynkronmotor) og 5 meter lange glasfiber vinger.
Vingerne udviklede sig efterhånden op til 7,5 meter og eksperterne troede grænsen var nået. Den mølle blev så forsynet med et 55 kilowatt gear og en 55 kilowatt generator. Og sådan stod tiden stille et par år.
Men møllerne yder ikke altid det der står på generatoren. Ved lave vinde yder de lidt og ved højere vinde mere. Små generatorer kunne faktisk overbelastes en hel del. Så nogengange udnævnte man møller til at være lidt større end generatoren faktisk var. Og sagde folk noget var svaret altid at det var ved 14 meter per sekund..
Så man skal være enige om ved hvilken vindhastighed måles effekten.

Møllerne fik vingeforlængere af rør. Og snart havde man 75 kilowatt møller med forlængede vinger 8,5 til 9 meter alt efter fabrikat og placering. Lå man inde i landet kunne man tåle længere vinger end ude i den hårde blæst langs kysten.

Og sådan er møllerne blevet gradvis større. En V90 fra Vestas har næsten 45 meter lange vinger , men kan leveres med lidt længere på indlandsplaceringer o.s.v.
Når man placerer en 2 megawatt indlandsmølle på havet skifter den navn til 3 megawatt. Alene fordi den yder det mere og vindhastigheden er højere. Men gearet er det samme. Og gear på møllerne er nu alt for små i forhold til generatorerne, der så har fået elektroniske bløde indkoblinger og drejbare vinger.
LM glasfiber lavede for omkring 5 år siden til det tyske RE Power en 62,5 meter lang vinge der bruges på deres 5 megawatt mølle inde i landet. Hvis den vinge sættes på en mølle udenfor Halmstad på Stora Middelgrund , ja så har man en 8 megawatt maskine .
Problemet er at få gear og generatorer.
Det har man hidtil klaret ved at bruge to gear. Et planet gear som første gear efterfulgt af et fast gear. Og mindst to generatorer bagefter.
Siemens og Vestas har afprøvet møller syd for Lemvig på mellem 5 og 6 megawatt. Og da effekten vokser med kvadratet skal der nærmest ikke længer vinger til end de 62,5 meter. Der så til gengæld vil blive belastet hårdere. Da arealet er det dobbelte af V90eren .
Så en 8 megawatt mølle er meget tæt på virkelighed. Jeg er sikker på at LM kan levere de ca. 70 meter lange vinger om tre år, så er det op til om det så bliver RE Power eller Siemens , der p.t.har de største som løber med ordren.
Udviklingen i møllestørrelserne har alt for længe stået stille. Måske fordi salget af de nuværende størrelser går godt..

Ian Jordan


29. maj 2008 kl 10:11

Henrik Søndergaard Jørgensen

Re: Hvornår er en mølle på 8 megawatt ?

@ Ian Jordan
Det er ikke helt rigtigt det du skriver.


Når man placerer en 2 megawatt indlandsmølle på havet skifter den navn til 3 megawatt. Alene fordi den yder det mere og vindhastigheden er højere.

En Vestas 2MW og 3MW er to helt forskellige konstruktioner der ikke deler hverken generator eller gearkasse. En 2MW kan fås med hhv. 39m og 44m meter vinger mens en 3MW kun fåes med 44m vinger.

Siemens og Vestas har afprøvet møller syd for Lemvig på mellem 5 og 6 megawatt.

Det mener jeg ikke er rigtigt.

/Henrik


29. maj 2008 kl 10:19

Rasmus Andersen

Re: Hvornår er en mølle på 8 megawatt ?

LM glasfiber lavede for omkring 5 år siden til det tyske RE Power en 62,5 meter lang vinge der bruges på deres 5 megawatt mølle inde i landet. Hvis den vinge sættes på en mølle udenfor Halmstad på Stora Middelgrund , ja så har man en 8 megawatt maskine .

Jeg er ret sikker på at deres 5 megawatt mølle stadigvæk yder 5 megawatt når den kommer offshore. Se f.eks. http://www.c-power.be/applet_m....htm eller hvilke møller skulle det være der er blevet tunet til at køre med 5 megawatt på havet?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk