/energi

Svenskere vil opføre verdens største vindmøller i Kattegat

To svenske investorer vil fordoble hele Sveriges produktion af vindkraft med 108 nye havmøller mellem Anholt og Kullen. Møllerne bliver 200 meter høje og får en kapacitet på helt op til otte MW, mere end dobbelt så meget som Vestas' topmodel.

Klik for at se billedet i stort

En tysk Enercon vindmølle, dog meget mindre end de nye, der skal bygges i den svenske møllepark i Kattegat. Enercon har bygget verdens største vindmølle - en 6 MW prototype, opført tæt på Emden, Tyskland.


Multimedia

Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, onsdag 28. maj 2008 kl. 13:35

Den svenske regering har givet tilladelse til at opførelse en af verdens største vindmølleparker i den svenske del af Kattegat, omtrent mellem Anholt og Kullen. Byggeriet vil fordoble den svenske produktion af vindenergi.

Mølleparken skal brede sig over 60 kvadratkilometer i Stora Middelgrund, et fiskeriområde med en havdybde på 15-30 meter.

Der er tale om 108 meget store vindmøller på 200 meters højde, som hver skal kunne yde 8 MW. Det vil sige langt større end de allerstørste møller, der sælges for tiden. Vestas største mølle yder til sammenligning 3 MW.

Ifølge svenskerne skal møllerne stå på havdybder mellem 25 og 30 meter, og fundamenterne skal op til 30 meter ned under havbunden. Møllerne får en rotordiameter på helt op til 145 meter. Til sammenligning har Vestas-møllerne en rotordiameter på 90 meter.

Den totale årsproduktion fra den nye svenske møllepark forventes at blive cirka tre TWh, svarende til knap en tiendedel af Danmarks samlede elforbrug i 2005.

Bygherren bliver energiselskabet Universal Wind Offshore AB, som inden opførelsen skal dokumentere, hvordan projektet vil påvirke havmiljøet. Universal Wind Offshore AB ejes af to svenskere, Ola Gjejervall og Björn Algkvist, som begge har stor erfaring med vindkraft ifølge firmaets egen hjemmeside.

Ifølge Universal Wind Offshore er hele projektet, inklusive møllerne, nu i udbud. Det fremgår ikke, hvilket firma, der kan bygge møllerne. De første møller skal opføres allerede næste år, og hele parken skal være i drift i 2011. Det var ikke umiddelbart muligt at få en forklaring fra firmaet.

Den enorme møllepark, der får en kapacitet på omkring fem gange Horns Rev-parken, i dag en af verdens største, er kun en lille del af de svenske vindambitioner. Sveriges riksdag bestemte i 2001, at Landet inden 2015 skal producere 10 TWh med vindkraft.

Miljøminister Andreas Carlgren siger i en pressemeddelelse:

»Vi ser en rekord i vindkraftinvesteringer. Vi arbejder nu for at indhente på et længe forsømt område, hvor Sverige halter bagefter. Satsningerne på vindkraft er afgørende som en del af det europæiske bidrag til klimaet og til bæredygtig energi.«

Naturvårdsverket og Länsstyrelsen skal godkende hver enkelt mølles placering.



28. maj 2008 kl 16:29

Freja Thorup

Hur mycket pengar?

Det kunne være interessant at høre en pris på projektet...


28. maj 2008 kl 16:44

John Johansen

Re: Hur mycket pengar?

"Den totala kostnaden har beräknats till mellan 12 och 15 miljarder
kronor i 2005-års prisnivå och exklusive lagstadgad mervärdesskatt."


28. maj 2008 kl 16:45

Bjarke Mønnike

Re: Hur mycket pengar?

Det kunne være interessant at høre en pris på projektet...

Ganske enig.

Men endnu mere interessant er at få oplyst hvem de har tænkt sig der vil lave dem.....til levering næste år!


28. maj 2008 kl 17:26

Uffe Kousgaard

Re: Re: Hur mycket pengar?

Men endnu mere interessant er at få oplyst hvem de har tænkt sig der vil lave dem.....til levering næste år!

Ja, man får næsten lyst til selv at bestille en 10 MW mølle til baghaven :-)


28. maj 2008 kl 17:37

Arne Sørensen

Re: Re: Hur mycket pengar?

For slet ikke at tale om hvor de vil købe kablerne eller hvem der skal lægge dem ud. Der er laaang leveringstid på søkabler


28. maj 2008 kl 17:38

Søren Pilgård

Til våben! eller skruetrækkere...

Det synes jeg vi skal prøve at slå i Danmark, både for at overgå svenskerne, men i endnu højere grad for at gavne miljøet.


28. maj 2008 kl 18:43

Mogens Bülow

Bach up

Glem nu ikke at der skal være bach up for sådanne møller. Vi vil jo alle gerne have el i stikkontakten også når det ikke blæser. En el-produktion, der kan mache en vindmøllepark med en topydelse på 864 tW. er ikke noget man bare skaffer og hvis den "kun" skal producere i vindstille, vil dens produktion blive utrolig kostbar. Derudover kræves det, at dens produktion kan startes og stoppes med meget kort varsel. Den eneste der kan det, uden at være stækt forurenende, er vandkraft, men der tror jeg at selv Sverige ikke kan levere nok bach up. Kul-kraft, atom-kraft og dens slags kan ikke reguleres hurtigt nok og så vil man, i overgangstiden, være nødt til at ty til olie og gas-baseret el-produktion, der vil være stærkt miljøskadelig med udslip af CO2 og uforbrændt naturgas (normalt 2-4%, som isoleret ca. 35 gange så meget som CO2). Alt i alt kan summen af vindmølle-el og dets behov for bach up godt blive værre end det man vil af med. Desværre træerne vokser ikke op i himlen. Større og flere vindmøller gør det ikke, før end vi har forandret vores forbrugsmønster omkring el. Så det er bedre at udnytte de eksisterende vindmøllers el bedre, end at bygge nye, men der er ikke nær så meget prestige i det.

Vh Mogens Bülow, mb.sde@energiforbrugeren.dk
formand for SDE (Sammensluttede Danske Energiforbrugere). www.energiforbrugeren.dk


28. maj 2008 kl 19:42

Paul Christiansen

Vi kan lære af Svenskerne

Vi kan lære meget af Svenskerne.....Når Danskerne lukker Svenskernes CO2 frie A-kraftværker (Som vi samtidig gerne modtog CO2 fri EL fra) Bliver Svenskerne jo nødt til at finde på noget andet til at forsyne deres COP 5 varmepumper og EL-toge med CO2 fri EL.

Og istedetfor at plastre landet til med vindmøller som vi gør det i DK viser Svenskerne endnu engang at de er Danskerne overlegne.
De placerer vindmøllerne der hvor vinden blæser og hvor disse ikke generer nogen...tilmed laver de dem så store at tabet i forhold til A-kraft minimeres mest muligt.

Svenskerne har så den fordel at de har vandkraft der kan regulere EL produktionen fra vindmøllerne der jo bliver leveret som vinden blæser. Denne mulighed har Danskerne ikke hvorfor vi skal have en højere andel KK end Svenskerne.


28. maj 2008 kl 19:50

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Re: Til våben! eller skruetrækkere...

Det synes jeg vi skal prøve at slå i Danmark, både for at overgå svenskerne, men i endnu højere grad for at gavne miljøet.

Som Mogens Bülow så fint ridser op herover: Det gavner næppe miljøet, snarere tværtimod.

Men det er da unægtelig en stor ingeniørpræstation på flere forskellige måder, der lægges op til. Jeg så dog hellere krudtet brugt på energikilder, der med sikkerhed giver større og sikrere CO2-reduktion.


28. maj 2008 kl 20:02

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Re: Re: Hur mycket pengar?

"Den totala kostnaden har beräknats till mellan 12 och 15 miljarder
kronor i 2005-års prisnivå och exklusive lagstadgad mervärdesskatt."

Ahaa - för dessa pengar kunne man också bygge ett halvt eller kanske ett helt kärnkraftvärk...

(Pardon my Swedish...)


28. maj 2008 kl 21:22

Morten Lund

Måske en chance

Hvad om man så svenskerne dybt i øjnene, tog det nordiske samarbejde op til fornyet overvejelse, og fik Vestas ind over projektet, mod stærkt at overveje svenskernes tilbud om fælles luftvåben.


28. maj 2008 kl 21:51

Per L. Grunth

Re: Back up

Tilhängerne af de tre hovedretninger for fremtidig energiproduktion i Danmark dvs hhv. en fortsättelse af den nuvärende fossilenergi, fremtidig vindenergi eller fremtidig kernekraft kan jo i de ellers udmärkede diskussioner her i ing.dk ikke enes. Det er vi jo vant til.

Men skal det nu ogsa til at väre et problem for Danmark, at svenskerne vil udbygge deres vindkraft uden först at have et back up system parat? Forresten mener jeg at vide, at man i Sverige allerede er i gang med bygning af nye nord-syd hovedelledninger fra vandkraftomraaderne . Og kan mon de pänt store mellemsvenske söer ikke tage blot nogle faa centimeter mere vand som hjälp til back up vandkraft?

Jo selvfölgelig ved jeg godt, at mere svensk vindkraft vil medföre at Nordpol-overlöbspriserne vil blive endnu lavere naar det bläser kraftigt. Men i forvejen faar vi jo at vide af vorevindkraftmodstandere, at vi allerede nu forärer de danske vindmöllers overlöb väk. Ja men saa kan det vel ikke blive värre?

Og naar svenskerne nu faar lagt nye naturgasledninger ind (fra de norske gasfelter), saa vil de vel ogsaa blive brugt. Om svenskerne bränder denne gas af paa en god eller daarlig maade, er det vel svärt for os at blande os i? Men vi kan da i saa fald gläde os over at vindretningen normalt vil väre saaledes at det bläser väk fra os!

Jeg synes at vi hellere skulle koncentrere os om vore egne problemer og vore muligheder for at klare os fremover. Baade med hensyn til uafhängighed af andre og med hensyn til eventuel eller nödvendig back up!

Mvh Per Grunth


28. maj 2008 kl 22:17

Michael Bæk


28. maj 2008 kl 22:55

Bo Leth Andersen

Svenskerne har back-up

Nedbrudsreserven for de svenske A-kraftværker (8-900 MW/blok) dækker også for en vindmøllepark i samme størelse. En vindmøllepark på 108 møller over 60km2 vil ikke gå fra max produktion til ingen produktion på få sekunder, som et udfald på en kraftværksblok.


29. maj 2008 kl 09:16

Henrik Carlsen

Synes det lugter lidt af prøveballon...

Hele projektet er lidt for "stort". Især med de to ukendte hovedmænd. Hvis de har stor erfaring i vindmøller, vil jeg påstå at Google vidste af det - og det gør hun ikke.

I bedste fald er projektet en fuser, i værste et svindelnummer a la salget af Kongens Nytorv.

Man hvis det, trods oddsene, kommer op at køre. Mon sådan en hurtig og kompetent vindmølleproducent har lyst til kaste sig over produktion at togstammer? Vi kunne godt bruge et par eller 80...


29. maj 2008 kl 09:59

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Re: Svenskerne har back-up

En vindmøllepark på 108 møller over 60km2 vil ikke gå fra max produktion til ingen produktion på få sekunder, som et udfald på en kraftværksblok.

Jo, så godt som!

Lige såvel som at produktionen kan øges lige så hurtigt, hvorfor man er nødt til at panikeksportere.


29. maj 2008 kl 10:11

Thomas Markussen

Vindmølle Cut-out

Vindmøller kan "forlade" nettet meget hurtigt!

Dette sker dog ikke som man umiddelbart vil forvente ved at vinden "forsvinder". Det sker i stedet når det blæser kraftigt op.
Næsten alle møller bygges med en cutout windspeed på 25 m/s. Ved denne hastighed lukkes der ganske enkelt ned for ikke at skade møllen.


29. maj 2008 kl 10:40

Robert Jensen

Re: Vindmølle Cut-out

Der er intet fundamentalt, som foreskriver, at vindmøller skal foretage en direkte nedlukning ved en bestemt vindhastighed. Stort set alle moderne møller gør det ganske vist, men Enercon-møller er eksempelvis i stand til at følge en omvendt effektkurve, hvor effekten gradvist reguleres ned ved meget store vindhastigheder, men hvor man undgår den pludselig nedlukning. Hvis det virkelig skulle komme på tale at lave en hel park med 8MW møller er det meget vel tænkeligt at det samme system i så fald ville blive implementeret.


29. maj 2008 kl 10:49

Thomas Pedersen

Re: Vindmølle Cut-out

Et meget let problem at løse: lad være med at sætte nøjagtig samme cut-out hastighed for alle møllerne i den samme park.

Denne teknik kan udbygges ved at sikre, at alle møller ikke sætter ud på een gang ved vindstød i kraftigt blæsevejr. En vindmølle designet til cut-out ved 25 m/s braser ikke sammen ved en kortere-varig belastning på 28-30 m/s. Og hvis man ved der kommer storm, så kan man slukke for møllerne i et roligt tempo, der kan modsvares af alternativ produktion.

Alle nye store møller er pitch-regulerede og kan derfor reguleres ned i produktion, hvis vinden stiger for hurtigt. Denne teknik anvendes på Horns Rev i dag.

Hidtil har vindmøller haft det privilegie, at producere alt hvad de kan, når de kan. Det er vanskeligt at forestille sig, at man ville tillade det samme for fremtidige parker af ½-1 GW størrelsen.

Der er jo ingen, der siger, at man *skal* regulere dem idiotisk, bare fordi det kan lade sig gøre.

Det er da utroligt, som man skal høre, at drift af vindmøller er helt umuligt!!!


29. maj 2008 kl 22:54

Ole Stein

Re: Re: Vindmølle Cut-out

Det sker jo allerede at de cutter-out på forskellig tidspunkt - det hedder parkeffekt. Møllerne står altid i læ af hinanden, med forskellig effekt. Det gør at den ene mølle stopper, mens den anden kører i op til mange minutter efter, osv. osv.

Det har de gjort i alle parker i mange år, så ingen parker er nogensinde lukket på een gang på et sekund grundet for megen vind - men derimod kan det ske hvis man manuelt lukker dem eller nettet fejler.


29. maj 2008 kl 23:05

Ole Stein

Re: Bach up

Nu går svenskerne jo også ind for elbiler, så her kan bruges lidt til backup. Og så har de et langt bedre forhold til Norges vandresevoirs end vi har - så der kommer næppe problemer med overproduktion.

Men M.B. har så fuldstændig ret i, at vi skal lære at styre forbruget og udnytte peak produktion og reducere peak forbrug.

Endelig kan man jo forestille sig at de nye møller har indtænkt backup i sig selv - fx at udnytte tårnet som potentiel energi lager for vand. Med et gennemsnit diameter på tårnet på 7m og 145m tårn vil der jo være 5500kubikmeter vand - og så trækker vi lige 1000 fra til elevator skrakt. Det giver med en gennemsnitshøjde på 70m ca. 1MWh potentiel energi med 94% virkningsgrad på systemet (pumpe og turbine). Så er der da lidt back up...

Men...det kræver selvfølgelig lige lidt konstruktionsændring for tæthed og tryk...men mon ikke det kan opvejes af fordelene?


29. maj 2008 kl 23:11

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Re: Re: Re: Vindmølle Cut-out

Jeg hentydede ovenfor ikke til "cut-out" ved for høje vindhastigheder, men altså til pludseligt faldende vindhastighed. Okay, der er ikke tale om sekunder, men på få minutter kan vinden ændres radikalt. Vinden er generelt så ustabil og uforudseelig, at det er risikabelt at øge andelen af vindenergi i vores elforsyning.

Investeringer i vindkraft kan jeg derfor kun se som fejlinvesteringer, hvis formålet er at reducere vor CO2-udledning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk