/transport

Skrottet IC4 kan gøre eltog til en god forretning

Hvis DSB tvinges til at opsige IC4-kontrakten, kan det blive en god forretning at hænge elledninger op langs flere af de danske skinner, vurderer trafikforskere.

Af Birgitte Marfelt, tirsdag 27. maj 2008 kl. 11:26

For syv år siden blev elektrificering af resten af de centrale togstrækninger stemplet som en samfundsøkonomisk dårlig forretning. Det regnestykke vil se helt anderledes ud, hvis det bliver gennemført i dag, fastslår trafikeksperter i Berlingske Tidende.

Deres udsagn skyldes blandt andet mulighed for, at DSB ophæver kontrakten med italienske Ansaldabreda om de stærkt forsinkede IC4-tog. Den anledning kan få politikerne til at skifte fra diesel- til eltog.

»Hvis vi laver det samme regnestykke i dag, så tror jeg, at det vil tippe over til at være en fordel. Dengang faldt elektrificeringen på, at DSB året forinden havde bestilt 83 dieseldrevne IC4-togsæt, og så kunne man ikke få fuldt udbytte af elektrificeringen før med næste generation af tog,« siger RUC-lektor Per Homann Jespersen til Berlingske.

Trafikforsker Alex Landex fra DTU-T er enig og gør opmærksom på, at den kommende Femern-forbindelse bliver elektrificeret.

»Så mangler der ikke meget, før hele Sjælland er elektrificeret. Det kan måske løse problemerne med luftforurening på Nørreport, og så kan vi spare den halve milliard kroner, der skulle være brugt til renovering af stationen. Så begynder det samfundsøkonomiske regnestykke jo at se helt anderledes ud,« siger han til Berlingske.



27. maj 2008 kl 12:29

Niels Abildgaard

Eltogs forurening

Der angives i tråden fra 22 juni 06 ,at eltog kun forurener en tredjedel af et tilsvarende dieseltog.
Er det en løs påstand ,ligesom at tog forurener mindre end busser på samme mission ,eller er der en kilde man kan studere?


27. maj 2008 kl 13:32

Lars Vestergaard

hvis Trafikministeret og Energistyrelsen har ret

jfr. trafikministeriets svar på spørgsmål har benzinmotorer en virkningsgrad på 0,16
diesel 0,21
el-motorer 0,79

Hvis disse tal er korrekte, kommer meget af sig selv.
men det bliver vel først rigtig sjovt når el-kraften genereres af vindkraft og ikke af en gammel dieselgenerator.


27. maj 2008 kl 13:32

Lars Vestergaard

hvis Trafikministeret og Energistyrelsen har ret

jfr. trafikministeriets svar på spørgsmål har benzinmotorer en virkningsgrad på 0,16
diesel 0,21
el-motorer 0,79

Hvis disse tal er korrekte, kommer meget af sig selv.
men det bliver vel først rigtig sjovt når el-kraften genereres af vindkraft og ikke af en gammel dieselgenerator.


27. maj 2008 kl 22:21

Peter Hansen

Re: Eltogs forurening

Forureningen inde i byen og dermed belastningen på mennesker er jo næsten forsvindende ved el-tog i.f.t. diesel. Sidstnævnte hører virkeligt ikke til hvor mennesker færdes.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.