/transport

Video: Gymnasieelevers bil kan køre Jorden rundt på 12 liter benzin

En flok franske gymnasieelever vandt Shells økonimiløb med ved at køre 3.382 kilometer på én liter benzin. Her fortæller de om bilen.

Af Søren Hebsgaard, mandag 26. maj 2008 kl. 13:38

En håndfuld franske gymnasieelever står bag den toptunede bil, der løb med titlen som den mest brændstoføkonomiske ved dette års Shell Eco Marathon, som blev afviklet i weekenden.

Holdet Microjoule, som kommer fra gymnasiet Lycée La Joliverie i Nantes, har vundet forbrændingsmotorkategorien Eco Marathon de seneste år.

Deres bil kan køre imponerende 3.382 kilometer på én liter benzin, så der således kun skulle 12 liter til en tur rundt om jorden ved Ækvator, godt 40.000 km, hvis turen vel at mærke foregik på en lækker, lige asfaltvej.

I økoracet Shell Eco Marathon kæmper universitetsstuderende og gymnasieelever fra hele verden om at lave den mest brændstoføkonomiske bil.

Der er to kategorier, bybiler og prototyper, hvor bybilerne skal minde om rigtige biler, og prototyperne mest ligner små rullende cigarhylstre, optimeret til at have minimal luftmodstand, minimal modstand i alle lejer, og minimalt tab af kraft i alle komponenter.

Drevet af forbrændingsmotor
Mens den DTU-holdets prototypebil drives af en brint-brændselscelle, er franskmændenes bil – som langt de fleste biler i prototypeklassen – drevet af en forbrændingsmotor.

Den 30 kubikcentimeter store motor har én cylinder med to tændrør. Brændstoftanken er på størrelse med et hønseæg – og det er mere end rigeligt, da bilen i løbet af de ca. 25 km løb kun drikker et par centiliter.

Ifølge Alexis Trutente fra holdet er den samme motor-teknologi blevet forfinet gennem de 25 år, gymnasiet har deltaget i økonomiløbet.

En minicomputer styrer brændstoftilførslen og er ifølge Alex Trutente hele nøglen til holdets succes. Den sørger for, at motorens tænding og brændstoftrykket tilpasses parametre som bilens fart, vejret, trykket i den omgivende luft med mere.

Karrosseriet, som holdet har brugt siden 2001, er bygget af kulfiber. og hele bilen vejer sølle 35 kg. Til sammenligning vejer den danske prototype ca. 60 kg.



26. maj 2008 kl 14:23

Jørgen Henningsen

brændselscellen taber??

Det er da noget utroligt at man kommer længere pr. liter med en forbrændingsmotor sammenlignet med en brændselscelle. Brændselscellen burde være langt mere effektiv, men den er sandsynligvis noget tungere end motoren i den franske bil.
De kører vist heller ikke kontinuert med moteren, det hjælper jo også lidt.


26. maj 2008 kl 15:48

Jacob Berth

Re: brændselscellen taber??

Nu er det sådan at Shell har sat en begrænsning på 0,5 bar lufttryk til brændselscellen. IRD som har leveret FLSmidth Roadnummers brændselscelle har testet cellerne op til 5 bar. Det højere tryk gør brændselscellen mere effectiv.
Så man kunne blive af den opfattelse at Shell jursterer deres regler for at farvoritisere forbrændningsmotorer.


27. maj 2008 kl 03:33

Frederik Teglhus

.....

Hvilken interesse har Shell i super økobiler???

Hvad er energiudnyttelsen af benzinen i fransmændenes øse?


27. maj 2008 kl 15:05

Søren Pilgård

Re: .....

Hvilken interesse har Shell i super økobiler???

Et grønt image er altid godt for et firma som netop Shell


28. maj 2008 kl 17:26

Poul Pedersen

Re: .....

Der er vel også nogle selskaber som kan se sig selv overleve oliens endeligt?

Eller det er måske _for_ høje tanker at have om et firma på markedsvilkår? ;-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.