Skal kraftværkerne investere i fasekompensatorer, når vi skifter til sparepærer?

tirsdag 27. maj 2008 kl. 08:52

Niels Oesten vil gerne vide, hvad konsekvensen bliver, hvis vi udskifter alle vores glødepærer med sparepærer:

"Jeg har efterhånden skiftet alle vores glødepærer ud med sparepærer, så jeg har selvfølgelig også kigget på, hvad der stod på dem. På en 7W sparepære stod der 61mA. Det svarer til 230V til 14W. Altså en meget dårlig cos phi. På en 11W sparepære stod der 80mA svarende til 18,5W, hvilket giver en lidt bedre men stadig meget dårlig cos phi.

Hvad betyder det, når alle glødelamper udskiftes med sparepærer?

Glødepærer er jo allerede forbudt visse steder. Skal kraftværkerne nu til at investere i ekstra fasekompensatorer?"

Erik Herse, Senioringeniør på DTUs Center for Elteknologi, svarer:

"Vekselstrømme og –spændinger er sinusformede grundet generatorernes rotation. Powerfaktoren eller blot cos phi er vinklen mellem strøm og spænding. Ved en ren ohmsk belastning, f.eks. en glødelampe, er strømme og spændinger sammenfaldende og vinklen imellem dem således 0 grader svarende til cos phi = 1. Er der derimod tale om induktive (spoler) eller kapacitive (kondensatorer) belastninger, optræder der en vinkelforskel mellem strøm og spænding også kaldet faseforskydning, hvilket giver en cos phi på mindre end 1. Er vinkelforskellen eksempelvis 60 grader fås cos phi = 0,5.

En lav cos phi betyder, at den effekt, belastningen optager, leveres med en unødvendig stor strøm, som giver anledning til tilsvarende tab i såvel installation som elnet. Disse forhold kan dog på simpel vis forbedres ved såkaldt fasekompensering ved at anbringe komponenter, der ”retter vinklen op”. I tilfældet med sparepærer eller lysstofrør, der er induktive, opsættes kondensatorer så cos phi forbedres.

Du har fuldstændig ret i, at cos phi (powerfaktoren) ikke er den bedste, når det drejer sig om sparepærer. Det gælder i øvrigt også lysstofrør og andre elapparater. Det er strømforsyningen eller forkoblingsenheden, der øger effektoptaget. Det påstemplede watt-forbrug gælder kun lyset.

Kraftværkerne – eller rettere netselskaberne – skal imidlertid ikke nødvendigvis investere i ekstra fasekompensatorer. For det første udgør lyset kun en mindre del af elforbruget, for det andet er det et krav fra netselskaberne, at hvis cos phi er mindre end 0,9, så skal installationsejeren (virksomheden eller dig!) selv sørge for fasekompensering. Alternativet er, at elselskabet på din regning opsætter en kvar-time-måler i lighed med kWh-måleren. Så bliver du simpelthen afregnet efter såvel dit forbrug af aktiv som reaktiv effekt."

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.



27. maj 2008 kl 09:10

avatar

Steen Eiler Jørgensen

Sparekondensator?

Jeg troede faktisk, at elselskabernes målere tog højde for den slags i dag. Vil det sige, at man stadig kan installere det, der i gamle dage hed en "sparekondensator", som øger faseforskydningen, med en væsentlig lavere elregning til følge? Snyd? Ja bevares, men er det teknisk muligt?


27. maj 2008 kl 09:26

avatar

Jens Ekiru Thim Hammer Andersen

Der mangler lige en lige ting

Når der står 11 watt på en "sparepære" så er det selve rørets forbrug så kommer elektroniken oveni altså > 11+alt fra 0,5 til ?? Watt og der findes mange rigtig dårlige "sparepærer" hvis vi tager udgangspunkt i den første udregning i artiklen
80 mA*230 volt=18,4 watt altså en faseforskydning på 11/18,5 watt=0,59
Men regner man elektroniken (forkoblingen) med ser det bedre ud
80 mA*230 volt*faseforsk=11+3 Watt=> giver det en faseforskydning på 0,76
og med 6 watt til forkoblingen => faseforsk.= 0,92
Her går jeg ud fra at forkoblingen er ren ohmsk forbrug da "indmaden" er thermisk forbrugende.

Så er det måske ikke så slemt alligevel.
Her tænker jeg på de billige kina pære som er den helt store "sælgert" i byggemarkederne.

Ret mig hvis jeg tager fejl, men det er sådan jeg husker udregningen fra de gamle dage den gang jeg stadig var på under uddannelse som elektriker.


27. maj 2008 kl 09:30

avatar

Jens Ekiru Thim Hammer Andersen

Re: Sparekondensator?

Din elmåler der hjemme tager højde for faseforskydningsvinklen. Du betaler for Watt Altså
Amp*Volt*faseforskydningsvinklen=Watt
Det er de store erhverv der selv skal klare det med at kompensere.!! Altså
Amp*Volt=Voltampere (VA)
det kan lige siges at flere og flere mellemstore virksomheder afregnes som alm forbruger.


27. maj 2008 kl 10:24

Jens Madsen

Re: Re: Sparekondensator?

"Når der står 11 watt på en "sparepære" så er det selve rørets forbrug."

Angives sparepærer med kun rørets forbrug, er det snyd - typisk købes en pære, med et godt rør, og for dårligt elektronik. Varm elektronik, går i stykker hurtigere og holder dårligt. De fleste komponenter ældes hurtig i varme. Og dertil kommer det øgede forbrug.

Lysstyrken angives angives ofte i candela og står på kasse.


27. maj 2008 kl 12:16

avatar

Kurt Aggesen

"Spare"pærer er intet andet end E27 lysstofrør

Info om sparepærer:

Kald dem mini- eller E27 lysstofrør. Man sparer kun og kun ved at benytte dem ved udendørsbelysning.

I en anden ende af "debatspektret" er alm. lysstofrør ved at blive trængt ud pga. en hetz som angår selve lysstofrør-lyset. Lysstofrør-lyset er 100% det samme i sparepærer og alm. lystofrør.

Dertil kommer at i virkeligheden er sparepærers gns. holdbarhed ofte mindre end alm. pærer. Jeg mener at statens info om sparepærerne på disse måder altid har været misvisende. Vellykket lobbyarbejde, som alene få producenter har tjent meget ved, her i denne brug og smid væk tid.

Jeg tror ikke at summa cos phi på nettet ændres betydeligt ved flere "spare"pærer eller korrekt betegnet E27 lysstofrør.


27. maj 2008 kl 12:59

Benny Amorsen

Re: "Spare"pærer er intet andet end E27 lysstofrør

I en anden ende af "debatspektret" er alm. lysstofrør ved at blive trængt ud pga. en hetz som angår selve lysstofrør-lyset. Lysstofrør-lyset er 100% det samme i sparepærer og alm. lystofrør.

Det er en sandhed med modifikationer. Der sidder stadig rigtigt mange lysstofrør, der blinker med netfrekvensen. F.eks. på mit kontor. Det er til at blive vanvittig af. (Heldigvis flytter virksomheder snart, så kan det gå ud over andre i stedet for.)


27. maj 2008 kl 13:48

Anders Kaas Petersen

Re: Der mangler lige en lige ting

Der også en anden ting, der måske har inflydelse på tabet i elnettet.
Så vidt jeg ved er det en ensretterbro og en kondensator, der sidder i indgangen på en sparepære (og meget andet elektronik)
Det giver ikke en sinusformet strøm, men en "spids" hver gang spændingen når sit max eller min.


27. maj 2008 kl 15:01

avatar

Jens Ekiru Thim Hammer Andersen

Lidt om "sparepære"

En ting der er værd at huske og tage med i betragtningen er at der sidder HøjFrekvente spoler (HF) i de fleste "sparepære" men nogle af de billige er dog lavet med alm spoler og nogle som en blandning af begge og nogle på en helt 3 måde. Hvis det er en dårlig (billig) "sparepære" kan det også godt sende støj tilbage på lysnettet (ledningsnettet i huset).
En anden ting der er værd at over veje, det kan føre til en ny tråd, men man skal huske at det man spare på en "sparepære" er varmeudvikling og det betaler man så bare hos fjernvarmeværket eller gasselskabet.
Hvis man har elvarme er det 100 % penge ud af vinduet af købe "sparepære" da det "sparet" varme bare skal hives fra elradiatoren. ( den kan måske betale sig om sommeren, men hvem skifter alle pærer alle steder i huset 2 gange om året)
En anden ting man skal tage med i betragtningen er at "sparepære" forurener rigtigt meget i naturen i forhold til alm. pærer.


06. jun 2008 kl 03:17

Nikolaj Rasmussen

Re: Lidt om "sparepære"

En anden ting der er værd at over veje, det kan føre til en ny tråd, men man skal huske at det man spare på en "sparepære" er varmeudvikling og det betaler man så bare hos fjernvarmeværket eller gasselskabet.
Hvis man har elvarme er det 100 % penge ud af vinduet af købe "sparepære" da det "sparet" varme bare skal hives fra elradiatoren. ( den kan måske betale sig om sommeren, men hvem skifter alle pærer alle steder i huset 2 gange om året)

Til forskel fra en sparepære har en elradiator termostat og fordeler forhåbentlig varmen bedre. Så helt spildt kan sparepærer næppe være, selv hvis man har elvarme.

Der er vel også en grund til at man benytter sig af fjernvarme frem for elvarme. Det kunne fx. tænkes at fjernvarme er mere billigt (og mere miljøvenligt)...


12. jun 2008 kl 23:23

Jakob Møller

Re: Re: Der mangler lige en lige ting


Så vidt jeg ved er det en ensretterbro og en kondensator, der sidder i indgangen på en sparepære (og meget andet elektronik)
Det giver ikke en sinusformet strøm, men en "spids" hver gang spændingen når sit max eller min.

Ingen tvivl om at bidraget af harmoniske forstyrrelser fra fx ensrettere er et problem der bør tages hensyn til i fremtidig projektering af vores elnet.
Men jeg forventer ikke at det er et problem der vil berøre os i nær fremtid, når man tænker på at man har dimensioneret ensrettere der kan håndtere en udveksling mellem DK1 og Norge på over 1000MW uden at man har hørt om nogen problemer.

Der er krav om størrelsen af den totale harmoniske forstyrrelse (THD) fra en installation. Jeg vil antage at producenter af effektelektronik følger disse i designet af deres varer. Så hensyn til elnettet skulle ikke afholde én fra at skifte til sparepærer.


13. jun 2008 kl 08:31

avatar

Tine Andersen

Re: "Spare"pærer er intet andet end E27 lysstofrør

Men jeg har da læst, at de ikke bør anvendes til udensdørs brug, da de ikke kan tåle det?

Vi bruger en del sparepærer- og ja, de lever ikke længe, de kan sågar sige BANG!
Men hos os holder glødepærer endnu kortere tid, der er åbenbart "klumper" i strømmen, og det er glødepærene meget sarte med. (Det er ikke vores installation, da det meste er skiftet ud- både målertavlen og kabler).

Vi sparer dog en 800 kr/årligt i el-forbruget, det kan man trods alt få en del sparepærer for.;-)

Mvh

Tine


13. jun 2008 kl 09:09

avatar

Henning Sørensen

Re: Re: "Spare"pærer er intet andet end E27 lysstofrør

Der kan være en del forskel på levetiden af sparepærer. Elsparefonden har lavet en liste, som jævnligt opdateres. Overordnet set klarer Megaman sig bedst, men ikke på alle typer. http://application.sparel.dk/a....asp


05. sep 2008 kl 15:30

René Møller

reglen om fasekompensering

Man skal ikke fasekompensere i boligen, men kun virksomheder..

Men net-selskaberne tager skam også højde for det, jo flere kabler de ligger i jorden, jo større bliver deres capasative effekt, altså de hæver cos phi før det bliver nødvendigt. Net-selskaberne har også kondensator-batterier sat op, pga den induktive belastning der er i boligen. Den stiger jo i takt med folk tænder lys og laver mad på induktions-komfure.


05. sep 2008 kl 16:20

John Johansen

Re: "Spare"pærer er intet andet end E27 lysstofrør

Kurt Aggesen:

Dertil kommer at i virkeligheden er sparepærers gns. holdbarhed ofte mindre end alm. pærer.
Hvafforenfisk?
Mine 'længstholdende' sparepærer har nu holdt i 5+ år. Brændende fra skumring til 'sengetid'!
- Dét har jeg aldrig (langt fra) oplevet med selv de bedste glødelamper!

Tine Andersen:
Men jeg har da læst, at de ikke bør anvendes til udensdørs brug, da de ikke kan tåle det?
Som gældende for ovenstående, har jeg en sparepære siddende i dén udendørslampe som er tændt fra skumring til sengetid. Den har ligeledes holdt i ca. 5 år! (Vistnok en anelse mindre end de indendørs, da den første hurtigt blev skiftet ud, p.g.a. for lidt lys!

- Men, både inden- og udendørspærerne virker endnu tilfredsstillende! :-)


02. nov 2008 kl 16:43

avatar

Thomas Nielsen

Re: Re: "Spare"pærer er intet andet end E27 lysstofrør

Hvafforenfisk? Mine 'længstholdende' sparepærer har nu holdt i 5+ år. Brændende fra skumring til 'sengetid'!
Ditto! Vi har temmelig mange elsparepærer rangerende fra 3W til 23W, indendøre såvel som udenfor. Vi skifter så at sige aldrig en pære ud fordi den springer, men dog af og til fordi lysstyrke eller temperatur skal ændres. Det er faktisk temperaturen som er det største problem, synes jeg; at finde en pære som giver et behageligt lys og vel at mærke fra det øjeblik den tændes til den bliver varm. Nå ja, så er der prisen og da særligt prisen på en elsparepære som kan klistres på en lysdæmper.

Jeg vil dog medgive, at en billig [eller i det mindste "billigt udført"] sparepære ofte går utidigt i stykker, men det er der altså råd for: Lad være med at købe dem.


15. dec 2008 kl 01:06

Erik Nørgaard

Spare-iver???

Spar her og dér. NÅ!
En sparepære samt et lysstofrør kan (næsten) ikke tænde i frostvejr, så det er jo godt drivhuseffekten hæver temperaturen - hva Connie? Er den først tændt skal det blive MEGET KOLDT før den slukker, og så brænder den i øvrigt hurtigt af.

Tænder de MANGE GANGE så dør de hurtigere end glødelamper fordi glødelampen i sparepæren brænder over.
Sparepærerne er meget lidt mekanisk "solide" hvilket medfører en stor kviksølvforurening.
Jo, det er virkelig GENNEMTÆNKT det der udfasning af glødelamperne. (ironi der vil noget).

NOJ hvor ville det være fint hvis der var nogen der KRÆVEDE RELEVANT, SAGLIG og BRUGBAR INFORMATION om de produkter vi kan købe.
Tag bare VARMEPUMPER. Svindel og humbug i stride strømme fra stort set ALLE involverede parter, undtagen den stakkels forbruger der er efterladt i ham der Lars´s plovfure, selv om vi véd ALT om "TEKNOLOGI" (men måske knap så meget om teknik).

GLÆDELIG JUL - må GUD m.fl. bevare Danmark


15. dec 2008 kl 08:49

Uffe Merrild

Re: Spare-iver???


Tag bare VARMEPUMPER. Svindel og humbug i stride strømme fra stort set ALLE involverede parter, undtagen den stakkels forbruger der er efterladt i ham der Lars´s plovfure, selv om vi véd ALT om "TEKNOLOGI" (men måske knap så meget om teknik).

GLÆDELIG JUL - må GUD m.fl. bevare Danmark

Jamen god bedring til dig da...?


23. apr 2009 kl 14:30

Martin Jensen

Re: Re: Der mangler lige en lige ting

Der også en anden ting, der måske har inflydelse på tabet i elnettet.
Så vidt jeg ved er det en ensretterbro og en kondensator, der sidder i indgangen på en sparepære (og meget andet elektronik)
Det giver ikke en sinusformet strøm, men en "spids" hver gang spændingen når sit max eller min.

Ja, det er en ensretterbro og en kondensator, efterfulgt af noget switch mode teknik. Belastningen vil, som du skriver, komme med nogle store pulserende strømme ved hver maks gennemgang af netspændingen.
I dag bruges der switch mode strømforsyninger i meget af vores elektroniske apparater, lige fra fjernsyn, PC, DVD og meget andet.


23. apr 2009 kl 14:34

Martin Jensen

Re: Re: "Spare"pærer er intet andet end E27 lysstofrør

Men jeg har da læst, at de ikke bør anvendes til udensdørs brug, da de ikke kan tåle det?

Vi bruger en del sparepærer- og ja, de lever ikke længe, de kan sågar sige BANG!
Men hos os holder glødepærer endnu kortere tid, der er åbenbart "klumper" i strømmen, og det er glødepærene meget sarte med. (Det er ikke vores installation, da det meste er skiftet ud- både målertavlen og kabler).

Vi sparer dog en 800 kr/årligt i el-forbruget, det kan man trods alt få en del sparepærer for.;-)

Mvh

Tine

De kan godt blive brugt udendørs, men vil ikke lyse ret kraftigt i starten, på grund af kulde om vinteren.
Og som du skriver, kan der jo brænde noget af elektronikken af, eller komme dårlige lodninger fra varmepåvirkning af elektronikken. Jeg har for sjov repareret flere defekte sparepærer, hvor selve røret ikke var slidt op endnu.


29. maj 2009 kl 13:47

Jens Madsen

Re: Sparepærer for udendørs brug

Der er stor forskel på producenter. Nogle producerer specielle sparepærer for udendørs brug, der tåler større temperaturinterval. Andre, anbefaler deres normale sparepærer, til såvel indendørs som udendørs brug.

Efter at have haft flere sparepærer der ikke tålte udendørs brug, spurgte jeg hos Osram, om de havde nogle til dette formål. De anbefalede, at jeg kunne bruge deres normale elsparepærer med 6 års garanti. Det gjorde jeg - og den holder endnu. Dog, var det et krav, at der ikke direkte kom vand i elektronikken, og røret måtte ikke være "nedsænket" i vand. Med andre ord, skulle pæren hænge lodret nedad, så elektronikken var øverst, og vandet kunne løbe ned.

Hos andre, f.eks. Megaman, kan deres pærer ikke tåle at blive brugt udendørs. De har andre pærer, med større temperaturinterval, som er specielt lavet til udendørs brug, og hvor garantien også gælder ved udendørs brug. Disse er dog dyre, og normalt ikke hjemme hos byggemarkederne.

Du kan tjekke sparepærerne på Internet. Ofte er oplysninger om temperaturinterval, og om de har specielle pærer for udendørs brug. Der kan være stor forskel på producenternes holdbarhed, selvom pærerne har samme data. Så prøv eventuelt lidt frem med pærer, indtil du finder en, der her god kvalitet.


31. maj 2009 kl 08:22

avatar

Michael Deichmann

Fyrer I året rundt?

Det er korrekt at spildvarmen fra stand-by el-udstyr og glødepærer indendørs blot bidrager til opvarmining af bligen - men her i huset har vi ikke gang i opvarmningen fra Maj til oktober så i sommerhalvåret har man da ikke brug for denne varme. Nu er aircondition og køling ikke så udbredt her til lands, men det er det måske i Sydeuropa ligesom perioden uden fyring er meget længere.
Og alle de skrækhistorier om hvor dårlige sparepærer er er til at blive træt af at høre på. Jeg kan tilslutte mig de der her fortæller om pærer, man "aldrig" skifter.
Og må jeg minde Benny Amorsen om at glødelamperne altså også blinker med netfrekvensen.


06. jul 2009 kl 12:54

Henning E. Larsen

Re: Fyrer I året rundt?

Og må jeg minde Benny Amorsen om at glødelamperne altså også blinker med netfrekvensen.

mere præcist med: 50Hz*2=100Hz.


20. jul 2009 kl 13:04

anders beck-rasmussen

blnk fra glødelamper og sparepærer(lysstofrør)

Her i huset har vi tit diskuteret om det er farligt
rent psykisk at bruge elsparepærer p.g.a. af "flimmeret".
Er der nogen der kan forklare, hvor "farligt" det er, at benytte elsparepærer.
Jeg personligt synes det er alletiders at benytte elsparepærer, men ........

Anders Beck-Rasmussen


24. sep 2009 kl 12:35

David Walland

Re: Re: Re: "Spare"pærer er intet andet end E27 lysstofrør

Hvafforenfisk? Mine 'længstholdende' sparepærer har nu holdt i 5+ år. Brændende fra skumring til 'sengetid'!
Ditto! Vi har temmelig mange elsparepærer rangerende fra 3W til 23W, indendøre såvel som udenfor. Vi skifter så at sige aldrig en pære ud fordi den springer, men dog af og til fordi lysstyrke eller temperatur skal ændres. Det er faktisk temperaturen som er det største problem, synes jeg; at finde en pære som giver et behageligt lys og vel at mærke fra det øjeblik den tændes til den bliver varm. Nå ja, så er der prisen og da særligt prisen på en elsparepære som kan klistres på en lysdæmper.

Jeg vil dog medgive, at en billig [eller i det mindste "billigt udført"] sparepære ofte går utidigt i stykker, men det er der altså råd for: Lad være med at købe dem.

We have also used these lamps for a long time now. Here in the UK they are sent free of charge to customers from Electricity companies and in the 3 years we have been in our current house, we have had so many free lamps that we now have enough spares to put bulbs in around the house twice and still have spares. This would not have happened if they were the old tungsten filament lamps, which seem to need changing every few months.
I've never had any problems with use outdoors, as I always enclose my outdoor lamps in a waterproof housing - and I have never noticed any reduction in light output in cold weather. We live near Newcastle in Northern England, which is just slightly south of the Danish border, so not *that much* warmer than DK.
The lamps we've found have the worst breakdown rate are spot-light versions of the new fluorescent bulbs. If they blow, they seem to do so very early in their life. We now have two which have run for more than two years, which I wouldn't expect from tungsten filament lamps. We've recently discovered that where you can mix LED lighting with fluorescent bulbs, this gives a better light colour than either on their own.
Since it's the Electricity Companies themselves who are providing the majority of these bulbs to consumers in this country, I suspect the phase issues are not very significant, or easily solved


31. dec 2009 kl 15:47

Peter Knudsen

Re: Re: Fyrer I året rundt?

En glødepære blinker ikke , for den når aldrig at blive "kold", så lyste går ud.


02. apr 2010 kl 13:36

David Hansen

Re: Re: Fyrer I året rundt?

Naaaaah glødepæren blinker ikke som et lysstofrør, da glødetråden ikke når at køle af, og derved bliver ved med at lyse med (tæt på) samme styrke.

Nå det havde Peter Knudsen allerede sagt :)


02. apr 2010 kl 15:39

Bjarke Mønnike

Lystofrør

Kan holde utroligt længe. På min arbejdsplads i 1980 blev de gamle lysstofrørs armaturer udskiftet
og jeg tiltuskede mig nogle stykker til garagen derhjemme.
De virker endnu fuldt tilfredstillende lysmæssigt uden rørskift, men tidens tand tilsiger en udskiftning, hvorved de vil ende som loftsbelysning på husloftet.

Jeg har den samme erfaring som John Johansen med udendørssparelamper af mærket Philips 18 W, som jeg også anvender i min skrivebordslampe. De er bare langsomme startere. 8 sekunder om at nå fuld styrke.

Hvis man vil have pærer der er hurtig tændere og som er lidt sparsommeligere end de gammeldags glødelamper kan man vælge en Krystalpære der har et forbrug 70% af en gammeldags pære.
Disse pærer anvender jeg steder hvor forbrugstiden er kort. Toiletter, bryggers og natlamper.


02. apr 2010 kl 16:18

Tommy Andersen

Det er en ommer!

Vi sparer dog en 800 kr/årligt i el-forbruget, det kan man trods alt få en del sparepærer for.;-)

Mvh

Tine

Næppe.

Idet, jeg den skarpe iagttager af naturen, har bemærket, at vi ofte anvender lys i den mørke tid, som jo er koldere end den lyse. Det har EU åbenbart ikke.

Med andre ord: At anvender vi i fyringsssæonen en glødepære på 60 w, er den at betragte, som et elektrisk varmelegeme, som også udsender lys. Disse 60 w varme nedsætter følgeligt behovet for indfyring af fossiller andetsteds.

Faktisk bør man, hvis man vil miljøet, tænde alle sine glødepærer, når vk er stærk, fordi man herved kan nyttigøre denne - og altså opvarme 60 w CO2frit.

- og få et dejligt harmonisk lys tilligemed.

Man alt i alt, besparelsen er meget ringe økonomisk og miljømæssigt; ikke mindst taget i betragtning, at det kræver langt mere energi, at producere en såkaldt sparepære end en glødepære. Sparepærer er iøvrigt miljøfarligt affald.

Så EU: det er en ommer!


02. apr 2010 kl 16:49

Tommy Andersen

Re: Fyrer I året rundt?

Nu er aircondition og køling ikke så udbredt her til lands, men det er det måske i Sydeuropa ligesom perioden uden fyring er meget længere.

Det er korrekt under varme himmelstrøg.

- lægges hertil, at de 60 w varme skal bortkøles med ac, bliver besparelsen endnu højere.



13. apr 2010 kl 13:45

avatar

Henning Sørensen

Stråling

Ak ja, det er ikke nemt at være miljørigtig:
http://nyhederne.tv2.dk/articl...028/


29. jan 2011 kl 11:18

Henrik Eismark

Erasmus Montanus

>Med andre ord: At anvender vi i fyringsssæonen en glødepære på 60 w, er den at betragte, som et elektrisk varmelegeme, som også udsender lys. Disse 60 w varme nedsætter følgeligt behovet for indfyring af fossiller andetsteds.

I Tyskland, hvor glødelamper nu er forbudt at importere til belysning, har en importør opnået tilladelse ved at klassificere dem som varmeapparater. Så myndighederne er nok teknisk enige, men må bukke under for populisme.

Til gengæld står de jo med et kviksølvproblem, når sparepæren kasseres. Men inden længe har LED og andre, nok overhalet disse miljøskadelige sparepærer.


11. jun 2011 kl 22:46

Jens Madsen

Udendørs lavenergilamper

Men jeg har da læst, at de ikke bør anvendes til udensdørs brug, da de ikke kan tåle det?

Vi bruger en del sparepærer- og ja, de lever ikke længe, de kan sågar sige BANG!
Men hos os holder glødepærer endnu kortere tid, der er åbenbart "klumper" i strømmen, og det er glødepærene meget sarte med. (Det er ikke vores installation, da det meste er skiftet ud- både målertavlen og kabler).

Vi sparer dog en 800 kr/årligt i el-forbruget, det kan man trods alt få en del sparepærer for.;-)

Mvh

Tine

Der findes specielle el-sparepærer til udendørs brug.

Men nogle producenters elsparepærer er også til udendørs brug, f.eks. Osram. Jeg skrev for nogle år siden til Osram, for at få at vide, hvor jeg kunne få Osram pærer til udendørs brug. Og fik at vide, at jeg bare skulle bruge de normale - og at garantien også vil gælde på dem, når de blev brugt udendørs. Dog, måtte de ikke direkte stå i vand. Og soklen skulle være øverst, så vandet kunne løbe bort. De sælger i øvrigt mange lavenergipærer, med indbygget tænd/sluk, som er beregnet til udendørs energisparelamper, og som har 15 års garanti, og for dem gælder samme regler.

Andre producenter, f.eks. Megaman, har specielle pærer til udendørs brug, der tåler fugt, vand, og et større temperaturområde. Deres standardpærer er kun for indendørs brug, og garanti og reklamationsret mistes ved brug udendørs (hvis de ikke har lavet om på det)..

Vi har haft en normal Osram energisparepærer i vores udendørs lampe, og den fungerer stadigt upåklageligt, efter 5 år. Glødelamper holdte meget dårligere, og normalt højst 1-2 år.

Lavvolts LED lamper, vil sandsynligvis også være robust til udendørs brug. Hvis de ikke er til lavspænding og uden elektronik, afhænger det meget af indkapsling og beskyttelse af elektronikken.


11. jun 2011 kl 22:57

Jens Madsen

Re: Re: Fyrer I året rundt?

Naaaaah glødepæren blinker ikke som et lysstofrør, da glødetråden ikke når at køle af, og derved bliver ved med at lyse med (tæt på) samme styrke.
En lavenergipæres fluorescerende bliver også ved med at lyse - prøv at slukke lyset i mørke, og du vil se efterglødet. En lavenergipærer med almindelig HF opkobling, blinker langt mindre end en glødepære. Og dertil, er det et frekvensområde, som øjet ikke kan følge med.


25. jun 2011 kl 10:43

Peer Kuhlmann

Fasekompensering +/- ??? Cos(phi) ??

Gamle lysstofrør med spole, kan kompenseres med en kondnsator
spare pære er vel mere spidsværdi forbrugende. derfor kan jeg bedre li
oret powerfaktor


28. nov 2011 kl 15:43

Henrik Jørgensen

Bare en lille kommentar...

I følge Fælles Regulativet kræves boliger ikke fasekompenseret.


28. nov 2011 kl 17:09

Erik Nørgaard

Re: Fyrer I året rundt?

Naaaaah glødepæren blinker ikke som et lysstofrør, da glødetråden ikke når at køle af, og derved bliver ved med at lyse med (tæt på) samme styrke.
En lavenergipæres fluorescerende bliver også ved med at lyse - prøv at slukke lyset i mørke, og du vil se efterglødet. En lavenergipærer med almindelig HF opkobling, blinker langt mindre end en glødepære. Og dertil, er det et frekvensområde, som øjet ikke kan følge med.

Hvad er det for noget jammer.
For at få lortet til at lyse benytter man en langt højere frekvens end de gængse 50 Hz. Der er ikke meget flourescerende effekt i lysstofrørene eller sparepærerne da de jo bl.a. kræver kviksølvdampe for at virke.


28. nov 2011 kl 17:20

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Fyrer I året rundt?

Der er ikke meget flourescerende effekt i lysstofrørene eller sparepærerne da de jo bl.a. kræver kviksølvdampe for at virke.

Hvis der ikke var en flourescerende belægning ville de udsende hård ultraviolet stråling med bølgelængde på 253nm, der ville give dig "svejseøjne" og solskoldninger.


28. nov 2011 kl 18:31

Erik Nørgaard

Re: Fyrer I året rundt?

Ja ja PH men nu ik af den slags, der bliver ved med at lyse, som i gamle dage med armbåndsurene der ku lyse i laaang tid.
Hvis det var tilfældet ku man jo ik se roterende dele stå stille ved lysstofrør. VEL!
Jeg ville hverken få det ene eller det andet, da de ikke ville kunne bruges til belysningsformål. Hahir!


28. nov 2011 kl 18:55

avatar

Peter Larsen

Re: Fyrer I året rundt?

Ja ja PH men nu ik af den slags, der bliver ved med at lyse, som i gamle dage med armbåndsurene der ku lyse i laaang tid.

Det du beskriver er fosforescerende, ikke flourescerende.

Mvh. Peter


28. nov 2011 kl 19:34

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Fyrer I året rundt?

Ja ja PH men nu ik af den slags, der bliver ved med at lyse, som i gamle dage med armbåndsurene der ku lyse i laaang tid.

Ok, der er tre mekanismer du roder rundt i:

Fluorescens: Modtag kortbølget lys, udsend lys med længere bølgelængde med det samme. Bruges i lysstofrør, CFL sparepærer og "high-lighter" tusch-penne.

Fosforserende: Modtag kortbølget lys,udsend lys med længere bølgelængde meget senere. Bruges i moderne "selvlysende" urvisere, selvklæbende stjerner til børneloftet mv.

"Selvlysende": Radioaktivt henfald eller ladede partikler der aktiverer et lysudsendede stof (ofte de samme stoffer som bruges ovenfor), benævnes nogen gange "Lumiscerende" eller (fejlagtigt) Scintillerende. Bruges til selvlysende visere, instrumenter og billedrør. Radium anvendes ikke mere, men gamle ure og flyinstrumenter med det kan stadig findes. Tritium har været anvendt til "Nødudgang" skilte mv. men anvendes heller ikke mere.


28. nov 2011 kl 20:35

Erik Nørgaard

Re: Fyrer I året rundt?

Helt rigtigt, bortset fra at jeg ikke roder men provoer. ;-)
Er der så noget der har 'efterglød' i sparepærerne eller er det oplagret energi i en kondensator der siver via hf elektronikken?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto