Syv sekunder senere end planlagt landede Nasas rumsonde Phoenix natten til mandag kl. 01.53 ved Mars' nordpol og afsluttede dermed en rejse på 680 millioner kilometer.

Forsinkelsen, som var eneste afvigelse i en ellers perfekt landing, skyldtes, at Phoenix' bremsefaldskærm af endnu ukendte grunde blev foldet ud 6,5 sekunder senere end planlagt. Derfor landede rumsonden et godt stykke fra centrum i den planlagte landingsellipse, men stadig inden for den.

De foreløbige koordinater for landingen er 234,3 grader vest og 68,2 grader nord. Det er det nordligste punkt, man nogensinde har landet på Mars, og det er første gang, at nærbilleder fra området, er sendt retur til Jorden.

Landingen blev foretaget med stort set ingen sidelæns bevægelse, hvilket kunne tyde på, at der kun var meget svage vinde ved landingen, men det skal data fra Phoenix senere bekræfte.

Nasas projektleder på Phoenix, Barry Goldstein, udtalte efter landingen, at det selv ikke i hans vildeste drømme kunne være gået så godt. Halvanden time efter landingen begyndte Phoenix at sende billeder tilbage til jorden via rumsonden Odyssey, der er i kredsløb om Mars.

De første billeder viser den arktiske stepper ved Mars’ nordpol som et relativt fladt område med mindre klippestykker, præcis som forudsagt. Nasa sammenlignede på et pressemøde efter landingen området med en parkeringsplads.

Ifølge chefforsker Peter Smith ser der ikke ud til at være is på overfladen, men han vurderer, at isen findes lige neden under overfladen.

På de første billeder ses konturer af polygoner i Marsstøvet, hvilket man også kender fra Antarktis på Jorden og er tegn på is i overfladen. Polygoner er cirka fem meter bredde.

Cirka 15 minutter efter landingen, da man mente at støvet fra bremseraketterne havde lagt sig, foldede man Phoenix’ cirkulære solpaneler ud sammen med masten, hvor der sidder vindmåler og kamera. Vindmåleren er udviklet på Aarhus Universitet. Ufoldningen forløb planmæssigt, og billeder af solpanelerne viser, at der stort set ikke er støv på hverken paneler eller selve rumsonden.

Sondes batterier fungerer også efter hensigten, og skulle det være gået galt med solpanelerne, kunne Phønix have klaret sig i 31 timer på batterierne.

Phoenix skal i de næste 90 Marsdage, cirka 92 jordiske dage, undersøge marsoverfladen og bl.a. grave i overfladen med den medbragte skovl på en robotarm. Data fra rumsonder i kredsløb om Mars tyder på, at der findes is cirka 10 centimeter nede i overfladen, hvor Phoenix er landet.