Overingeniøren på natklub?
Meget har jeg hørt gennem tiderne, men at Petersen render på natklub med kunderne - det tror jeg ikke på.
Når man er nødt til at være langt hjemmefra i et par uger – eksportforretningen skal jo passes – bliver ens globale perspektiv automatisk forrykket. Følger man sporadisk dramaerne i den hjemlige andedam via de danske dagblades netaviser, svinder Danmark ret hurtigt ind til sin naturlige miniputstørrelse.
Netop i de seneste par uger har det bidraget stærkt til denne sunde reperspektivering at følge med i dansk indenrigspolitik udefra. De løbende afsløringerne af, at finansminister Lars Løkke Rasmussen - på god socialdemokratisk pampervis - i årevis har ladet skatteyderne betale en række af sine private udgifter, var til enhver tid den dominerende historie på næsten alle net-forsider. Denne magfulde politiker og statsministerkronprins, som på opdrag af Dansk Industri - og uden at spørge vælgerne først - med stor selvsikkerhed tromlede den altomfattende kommunale strukturreform igennem, er grebet med fingrene i klejnekassen!
Naturligvis skal den historie skrives. Men ærligt talt, skal det være som næsten enslydende føljeton i alle bladene i ugevis? Den anden indenrigspolitiske hovedhistorie i samme periode var såmænd, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech sagde noget fornuftigt i en kronik om dommeres eventuelle brug af hovedtørklæder, og derfor vil DF nu spilde endnu mere af Folketingets tid med rent pjat.
Velkommen hjem i den politiske andedam!
For resten er der åbenbart ikke en eneste journalist, der har stillet den dobbellønnede daværende amtsborgmester, folketingsmedlem og senere minister det indlysende spørgsmål, hvordan det kan være så svært for ham i hvert enkelt tilfælde, så snart han få stukket en taxabon eller kreditkortkvittering i hånden, at skrive ”privat” ud for de poster, som han selv anstændigvis bør afholde? Så kunne han aflevere hele stakken til sin sekretær med god samvittighed, og ville aldrig senere skulle stille op til spanking i medierne herom.
Sådan gør vi her på ingeniørkontoret, når medarbejderene plejer omgang med firmaets kreditkort på rejser. Vi forudsætter, at medarbejderne rejser og bor på turistklasse og omgås repræsentationskontoen med almindelig anstændighed, også selv om det somme tider kan være nødvendig kundepleje at invitere på natklub.
Men vi skal jo heller ikke kun genvælges hvert fjerne år, men i princippet hver eneste arbejdsdag.
Rrrrrr!
Petersen, overingeniør
27. maj 2008 kl 10:01
Meget har jeg hørt gennem tiderne, men at Petersen render på natklub med kunderne - det tror jeg ikke på.
27. maj 2008 kl 10:34
Det er da meget simpelt:
Grunden til den store fokus på trivielle ting som Lars Lykkes 10 år gamle bilag er at det er en ufarlig, men følelsesladet, sag som kan mætte mediefladen de par uger det tog at snige Lissabon-traktaten gennem (folke)tinget!
Spin & manipulation!!
Hej Frithiof
Det var da en spændende konspirationsteori, du her kom frem med.
Kender du anden om EU?
I 1972 modtog Frederik den IX ikke den korrekte behandling for den lungebetændelse, han fik af at holde nytårstalen i et koldt rum - han døde derfor i januar 1972.
Hvorfor: Fordi politikerne ønskede ham død inden EU-afstemningen samme år, fordi Frederik IX var modstander af EU!!
Kender du også den om månelandingerne, der ikke fandt sted (altså ikke på Månen i hvert fald) - nej jeg stopper nu!
28. maj 2008 kl 09:14
Meget har jeg hørt gennem tiderne, men at Petersen render på natklub med kunderne - det tror jeg ikke på.
Nu er I altså lidt naive, kære venner.
Naturligvis kan det i en forhandlingssituation om en større kontrakt være en hensigsmæssig del af forløbet, at kunden bliver inviteret på en bedre middag og evt. efterfølgende natklubshow. Også selv om ingen af parterne egentlig gider at spilde natten på den måde, men hellere ville møde udsovet til næste dags videre forhandling. Ikke helt sjældent finder man dog det nødvendige kompromis i en sen nattetime til larmende popmusik.
Jeg har i årenes løb selv været nødt til at frekventere sådanne institutioner i f.eks. Cairo, Stockholm, Rio og Paris og kan derfor bekræfte, at det som oftest er hård arbejde i døgndrift at sælge ingeniørprojekter. Men hvis ikke, vi var nogle, der tager opgaven på os, er der jo ingen penge på Lars Løkkes velspækkede repræsentationskonto....
Rrrrr!
03. jun 2008 kl 10:13
Hej Frithiof
Det var da en spændende konspirationsteori, du her kom frem med.
Kender du anden om EU?
05. jun 2008 kl 13:09
Han var god til engelsk - ham Stalin! Helt global
mvh
Paul Hegedahl
08. jan 2011 kl 20:16
- er der noget om alle disse bilags-mistanker? Kan vi vælge - ikke genvælge og aldrig valgt - en Statsminister, som har så mange lig i lasten?
09. jan 2011 kl 05:08
Holger, siden du nu ikke kender den danske grundlov, så vil jeg lige fortælle dig at vi ikke vælger statsministre her i landet - vi vælger folketingsmedlemmer der udpeger sådanne. Derfor, hvis en statsminister dør eller finder andet arbejde, så kræver det ikke et valg, blot at folketinget finder en ny.
Hverken Anker, Anders, Poul eller hvem du nu kan nævne, er blevet statsminister fordi den danske befolkning har valgt dem.
M
09. jan 2011 kl 15:30
Læner natklub besøg sig ikke op af regulær bestikkelse ?
Og da danskere ikke må benytte sig af bestikkelse for det har man agenter til.......hvordan kan man så som dansk sælger havne på en Natklub, med kunder?
09. jan 2011 kl 16:07
Holger, siden du nu ikke kender den danske grundlov, så vil jeg lige fortælle dig at vi ikke vælger statsministre her i landet - vi vælger folketingsmedlemmer der udpeger sådanne. Derfor, hvis en statsminister dør eller finder andet arbejde, så kræver det ikke et valg, blot at folketinget finder en ny.
Hverken Anker, Anders, Poul eller hvem du nu kan nævne, er blevet statsminister fordi den danske befolkning har valgt dem.
M
09. jan 2011 kl 18:01
Hvis den pågældende statsminister kandidat ikke bliver valgt til folketinget og partiet ikke har ret til tillægskandidater, så bliver statsminster kandidaten ikke udpeget til statsminister.
Men ellers har du ret :o)
Hvis den pågældende statsminister kandidat ikke bliver valgt til folketinget og partiet ikke har ret til tillægskandidater, så bliver statsminster kandidaten ikke udpeget til statsminister.
09. jan 2011 kl 21:31
Dronningen giver den som som et flertal i folketinget peger på, mandat til at danne en regering. Denne regerings medlemmer behøver ikke at være medlemmer af folketinget, da det jo er Dronningens regering:o)
09. jan 2011 kl 22:20
Samtlige partier i folketinget er krystalklare i deres udmeldinger om hvem de peger på som statsminister. Derfor er en stemme på et givent parti også en defactostemme på enten Helle Thorning eller Lars Løkke. Dine skriverier om folketingets rolle er ligegyldige teknikaliteter i denne forbindelse.
10. jan 2011 kl 09:09
Sludder og vrøvl. Der er intet bindende i den slags udmeldinger. Hvis f.eks. SF skulle blive større end S og de kunne finde et flertal, så ville det blive Villy der blev statsminister - ikke Helle.
Iøvrigt, så er der masser af præcedens - da Anker havde kørt landet i sænk overtog Schlüter uden valg, netop på grund af det du kalder ligegyldige teknikaliteter.
M