Eksperter: Tvivlsomt om DSB får IC4-milliarder tilbage
DSB får næppe problemer med at hæve kontrakten, hvis Ansaldobreda ikke leverer IC4-tog om et år, vurderer juridiske eksperter. Men det er langt mere tvivlsomt, om det også lykkes at skrabe nogle af de fire milliarder kroner hjem, som DSB allerede har betalt for IC2- og IC4-togene.
Ultimatum–(m)et, -(m)er: erklæring, hvori man (efter resultatløse forhandlinger) stiller visse krav med trussel om at gribe til kraftigere midler (fx krig, strejke), hvis kravene ikke efterkommes.
Nudansk Ordbog lader ingen tvivl om, hvad DSB-direktør Søren Eriksens nye yndlingsord betyder.
Igen og igen har direktøren taget ordet i sin mund for at forklare de nye krav til IC4-fabrikanten Ansaldobreda. Leverer den italienske togproducent ikke mindst 14 driftsklare IC4-tog til maj næste år, så opsiger DSB kontrakten.
Tre af landets førende udbudsjurister tvivler ikke på, at det kan lade sig gøre at vinke farvel til italienerne og købe andre tog, hvis ikke flere af de danske togpassagerer får lov til at køre IC4 næste år. Men den trussel, som Søren Eriksens vil gribe til, er måske mere skræmmende for DSB selv end for Ansaldobreda.
For DSB har allerede lagt næsten fire milliarder kroner ud for IC4-toget og dets regionale efterfølger, IC2. Og de penge kan det blive mere end vanskeligt at kradse ind fra italienerne igen, hvis DSB opsiger kontrakten.
Resultatet af at hæve kontrakten er uklart
Professor Michael Steinicke på Syddansk Universitet er ekspert i udbudsjura. Han siger kort og godt:
»Det er klart, at DSB ikke ved præcis, hvad resultatet af at hæve kontrakten vil blive. Det er op til enten forhandlinger eller en retssag.«
Karsten Naundrup Olesen, lektor i formueret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, ved alt om, hvad der skal til for at hæve en kontrakt. Og hovedreglen er, at det ikke er så enkelt at få sine penge hjem igen:
»Det største problem er, hvor mange penge DSB kan få hjem i det økonomiske opgør. For forudsat at togene ikke kører, som de skal, kan DSB være nogenlunde sikre på retmæssigt at kunne hæve kontrakten efter et relativt langt varsel, hvor de har gjort det krystalklart for Ansaldobreda, at nu går den ikke længere,« siger Karsten Naundrup Olesen.
»Problemet er, at Ansaldobreda formentlig vil påstå, at betingelserne for at hæve kontrakten netop ikke er opfyldt, f.eks. fordi forsinkelserne skyldes DSB, der er blevet ved med at komme med nye krav. Og så kommer der givetvis en retssag,« konstaterer han.
Risiko for, at pilen kan pege mod DSB
Oveni usikkerheden med pengene løber DSB endnu en risiko, en såkaldt standpunktsrisiko:
»Hvis DSB hæver kontrakten, og det viser sig, at det ikke var berettiget, er det pludseligt DSB, der har misligeholdt den, og så vender pilen den anden vej. Derfor skal DSB tænke sig godt om, inden de gør det,« råder Karsten Naundrup Olesen.
På handelshøjskolen i København, CBS, siger lektor, ph.d. Christina Tvarnø, der er ekspert i privat aftaleret:
»Hvis kontrakten er væsentligt misligholdt, og det er rigtigt, som DSB’s administrerende direktør, Søren Eriksen har sagt, at DSB ikke har afleveret nye forslag til forbedringer de sidste fem år, kan DSB hæve kontrakten.«
»Problemet er bare, at det lyder, som om kontrakten ikke indeholder en tidslinje, for ellers havde leverandøren jo ikke kunnet forsinke togene i så mange år. Hvis det er rigtigt, vil kontrakten ikke kunne hæves på grund af forsinkelse, men måske på grund af forventede mangler,« vurderer Christina Tvarnø.
»Men det er svært at sige, fordi DSB holder kortene så tæt til kroppen, og fordi det altid vil være en fortolkning af kontrakten, som vil bestemme det,« tilføjer hun.
